Astrofysiker: Om 5 til 10 år ved vi, om der er andet liv i vores afkrog af universet
»Det er en utrolig tanke, at vi lever i en tid, hvor vi for første gang vil kunne besvare et så fundamentalt spørgsmål.«
Alien rummet liv i universet

Om få år vil vi for allerførste gang nogensinde kunne nærstudere exoplaneterne udenfor vores solsystem gennem nye ultrastærke teleskoper, som er under udvikling. (Foto: Shutterstock)

Er vi alene i universet, eller gemmer der sig hidtil fuldstændigt ukendte livsformer på planeterne i vores astronomiske baghave?

Det kan vi med al sandsynlighed se frem til at få svar på allerede indenfor de næste fem til ti år, mener professor i astrofysik Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. I hvert fald hvis livet i universet opfører sig ligesom på Jorden.

»Det er en utrolig tanke, at vi lever i en tid, hvor vi for første gang kan besvare et så fundamentalt spørgsmål. Det er helt fantastisk, at vi kommer til at få det svar,« siger professoren til Videnskab.dk.

Om ganske få år bliver en spritny generation af avancerede teleskoper klar til at lede efter tegn på liv på de beboelige planeter udenfor vores solsystem. Ved at undersøge planeternes atmosfære kan de nye teleskoper ifølge Uffe Gråe Jørgensen give os svarene, vi søger.

De nye teleskoper, som kan se længere ud i universet end nogensinde tidligere, kan du læse mere om i en kommende artikel her på Videnskab.dk i næste uge.

Fremtidens teleskoper skal rettes mod andre solsystemer

Men hvor i det enorme univers skal de nye teleskoper overhovedet begynde at lede efter rumvæsner, encellede organismer, planter, eller hvad vi ellers kan tænkes at finde derude?

Hvor langt væk ligger exoplaneterne?
  • Den nærmeste exoplanet med potentiale for liv ligger kun cirka fire lysår væk fra os jordboere.
  • Planeten hedder Proxima Centauri b, og du kan læse mange flere nørdede facts om den her: 'Er Proxima b Jordens tvilling?'
  • Generelt ligger alle exoplaneterne, vi kan udforske, om der er liv på, indenfor en afstand af 50 lysår fra Jorden – det vil altså sige meget tæt på os.
  • Til sammenligning ligger de fleste af de stjerner, som vi kan se oppe på nattehimlen med det blotte øje, omkring 250 lysår borte.

Uffe Gråe Jørgensen mener, at det er de såkaldte 'exoplaneter', altså planeter, der kredser om en anden stjerne end solen og derfor befinder sig udenfor vores solsystem, som vi først skal pege fremtidens teleskoper mod for at undersøge mulighederne for liv i rummet.

At det er exoplaneterne, vi først vil kunne undersøge for liv, er der også relativ stor enighed blandt rumforskere om.

Lige nu kender rumforskerne til afsindigt mange bekræftede exoplaneter – omkring 3.800 mystiske nye verdener i universet, fortæller Uffe Gråe Jørgensen.

Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at vi kan undersøge hele baduljen indenfor de næste fem til ti år.

Selvom den næste generation af teleskoper, der skal finkæmme rummet for liv, kan se langt væk, er det nemlig stadig kun de allernærmeste planeter udenfor Solsystemet, de vil kunne studere.

stjernekort med beboelige exoplaneter

Stjernekortet viser, hvor på nattehimlen de exoplaneter, der muligvis er beboelige, befinder sig set fra Jorden. Hver farvet prik udgør en exoplanet. (Foto: PHL @ UPR Arecibo, Jim Cornmell)

Livets byggesten skal være til stede

For at det overhovedet giver mening at undersøge, om der er liv på en exoplanet med de nye teleskoper, skal forskerne først afgøre, om planeten overhovedet er beboelig.

»Hvis der skal være liv, som vi kender det, på en exoplanet, skal den blandt andet have en passende temperatur, flydende vand, en atmosfære, og så skal planeten rotere,« siger Uffe Gråe Jørgensen.

Få meget mere at vide, om hvorfor netop disse betingelser er så afgørende for, om en exoplanet er beboelig eller ej, ved at klikke dig igennem slideshowet her.

 

 

Med de nye teleskopers kapacitet og betingelserne på exoplaneterne in mente giver Uffe Gråe Jørgensen et bud på, hvor mange exoplaneter vi vil kunne finde liv på indenfor det næste årti:

»Vi kan godt risikere, at det kun bliver en håndfuld af de exoplaneter, der ligger tættest på os. Et bud kunne være ti, men det kan også være flere,« siger professoren.

Exoplaneternes periodiske system

Exoplaneter inddeles i mange forskellige planettyper. Det er kun såkaldte 'varme sub-jorde' (warm subterrans), 'varme jorde' (warm terrans) og 'varme super-jorde' (warm superterrans), som, forskerne vurderer, har de rette forudsætninger for liv. Tallet indeni planeterne viser, hvor mange af den specifikke type exoplanet forskerne har fundet. (Foto: PHL, UPR Arecibo)

Mere exoplanets-nørderi
  • Først i 1989 blev det endegyldigt bevist, at der overhovedet eksisterer andre planeter end dem indenfor vores eget solsystem.
  • Før 1989 gik de fleste af os rundt og troede, at de eneste planeter i universet, udover Jorden, var vores naboer Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
  • I dag kender vi til over 4.000 planeter udover de otte.

Dommen: Er der liv på exoplaneterne, eller er vi alene?

Men hvad er så dommen? Finder vi ud af, at exoplaneterne er sprællevende eller stendøde om fem til ti år?

»Jeg er blevet mere skeptisk overfor ideen om, at der er liv på exoplaneterne, for der er mange tilfældigheder, der skal til, for at livet kan opstå,« siger professoren.

Samtidig med at livets opståen er usandsynlig, peger vores erfaringer fra Jorden på, at livet er meget robust. Det har både overlevet istider og store ændringer i atmosfæresammensætningen i løbet af Jordens historie.

Når livet først opstår, burde det derfor være svært helt at fjerne fra planeten igen. Derfor burde de planeter, vi ved, der har haft forudsætningerne for liv, også rumme det i dag, hvis det nogensinde har været der, mener Uffe Gråe Jørgensen

»Selv under de skiftende forhold har livet overlevet på Jorden, så hvorfor er det samme ikke sket på Mars og Venus?« spørger han retorisk.

Derfor peger meget, af det vi indtil videre ved, på, at vi er alene i universet, mener professoren.

Jorden alene i universet

Er vi jordboere palle alene i universet, eller er der andre derude som om? Det er virkelig et spørgsmål, der kan holde en vågen om natten. (Foto: Shutterstock/Piktochart)

Andre forskere: Har vi virkelig løst universets gåde om få år?

Uffe Gråe Jørgensen går et skridt videre end nogle af sine kollegaer. Professoren siger ikke bare, at vi kan være heldige at finde ud af, om der er liv på nogle af de meget uudforskede exoplaneter indenfor en årrække.

Hvis de rummer liv, vil vi vide det indenfor det næste årti, mener han – forudsat at exoplaneter ikke har nogle helt andre grundlæggende fysiske og kemiske love end Jorden.

Videnskab.dk har snakket med en anden astrofysiker samt en astrobiolog. De mener begge, at vi vil få svaret på, om der er liv i vores del af universet indenfor en årrække. Men de vil ikke sætte en så kort tidshorisont på, hvornår vi står med svaret på, om vi er alene i vores afkrog af universet.

»Det bliver en statistisk overvejelse, fordi vi vil kunne argumentere kraftigt for, at tegn på liv i atmosfæren betyder, at der er liv på planeten,« siger professor i astrofysik Lars A. Buchhave til Videnskab.dk.

Rumforskningen står overfor en ny tidsalder, hvor nye, super-avancerede teleskoper kan nærstudere langt flere rum-objekter, og se længere ud i universet end nogensinde før, fortæller Lars A. Buchhave fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space. 

Men hvor stor kapacitet har de nye rumteleskoper egentlig i forhold til at finde liv i universet?

Den diskussion kan du læse meget mere om i en opfølgende artikel i næste uge.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker