Onanerer dyr?
Kan dyr, ligesom mennesker, finde på at lette trykket ved egen hånd? Onani er jo naturligt - eller er det? Vi har fundet svaret i Givskud Zoo.
onanerer dyr samson gorilla

Gorillaen Samson kunne godt lide at pille ved sig selv. Men hvis han havde levet i naturen, var han i stedet sprunget på en hun. Samson døde desværre i 2015. (Foto: Givskud Zoo)

Gorillaen Samson kunne godt lide at pille ved sig selv. Men hvis han havde levet i naturen, var han i stedet sprunget på en hun. Samson døde desværre i 2015. (Foto: Givskud Zoo)

Det er efterhånden mange år siden, at piger og drenge absolut skulle sove med hænderne oven på dynen. Og her hos Spørg Videnskaben er vi da også åbne for de frække spørgsmål.

Spørg Videnskabens læser Stinne Jensen vil gerne vide, om dyr onanerer?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vi har som altid henvendt os til en ekspert for at få svaret, og denne gang er det direktør for Givskud Zoo, Richard Østerballe, som stiller sin viden til rådighed.

»Jeg tvivler på, at onani i biologisk forstand er en udbredt adfærdsform,« siger han og forklarer, at det har meget lidt mening at spilde sin sæd i naturens verden, fordi sædafgang i bund og grund kun skal bruges til at få afkom.

Dyr er udsatte under parring

Dertil kommer, at dyr er meget udsatte, mens de parrer sig. Dyr kan nemlig ligesom mennesker blive helt bevidstløse, i det øjeblik krudtet for alvor bliver fyret af, og det vil være det perfekte tidspunkt for et rovdyr at slå til.

Derfor hopper dyr kun i kanen, hvis det kan betale sig, eller hvis det er sidste chance nogensinde.

For eksempel er det typisk for en han-antilope, at han bruger sine kræfter på at få sig et lille put hos en hun, hvis hans flok er i en situation, hvor de er trængt op i en krog af et rovdyr.

onanerer dyr vilde dyr parre sig udsatte rovdyr

Byttedyr som antiloper er udsatte under parring. Men er flokken trængt op i en krog, forsøger hannen gerne at bestige en hun, mens han stadig kan. (Foto: Shutterstock)

Samson er præget af mennesker

Richard Østerballe fortæller, at den eneste undtagelse fra reglen efter hans kendskab bor i Givskud Zoo.

Her er gorillaen Samson berømt og berygtet for at være glad for damer - af den menneskelige slags. Ser en kvinde ham dybt i øjnene, så begynder han straks at spille 'fem mod en'. Men det er ikke noget, han har lært i naturen.

»Samson har en særlig forhistorie. Han blev tidligt meget præget af mennesker, og derfor anser han kvinder for at være potentielle partnere. Og når han lever i fangenskab, er han i en situation, hvor han ikke kan gøre noget ved det,« siger direktøren.

R.I.P. Samson

Samson døde desværre i juli 2015 af hjerteproblemer.

Dyrepasserne ved ikke, hvor gammel han præcis blev, men han kom fra Cameroun til København Zoo i 1972 i en alder af ca. 2 år, så man skønner ham til at være blevet 45 år gammel.

Samson kom til Givskud Zoo i 1998 fra København Zoo.

Dyr har andre muligheder i naturen

I naturen ville Samson altid have to muligheder: 

  1. Enten fri adgang til at springe på en hun
  2. Eller også ville han skulle kæmpe med en anden han om den pågældende hun

Samson har været nødt til at finde sin helt egen måde at klare den sag på.

onanerer dyr samson gorilla

Vilde gorillaer behøver ikke 'polere grenen'. De har adgang til hunner eller kan kæmpe sig til dem. (Foto: Shutterstock)

Men hvad så med hunde? De springer jo på hvem som helst?

Richard Østerballe fortæller, at det er lidt med hunde, som det er med Samson. De lever ikke længere ude i den fri natur, men har vænnet sig til at være en del af en menneskeflok.

Når hunde klamrer sig fast til et ben og laver parringsbevægelser, så kan det være for at dominere, men det kan også være, at et menneske har duftet på en, for hunden, tiltrækkende måde.

Vidste du?

Udsatte dyr parrer sig i kortere tid end dyr, som ikke har så mange fjender.

Når giraffer og antiloper parrer sig, giver hannen kun et kort stød, og så er det slut.

Hos næsehorn kan parringen derimod vare mellem 20 og 30 minutter.

Et menneskeligt påfund

Onani er i det hele taget mest af alt forbundet med den kultur og levevis, som mennesket har bygget op, siger direktøren for løveparken:

»Vi lever faktisk et meget unaturligt liv. I den virkelighed, vi lever i nu, bliver vi konstant konfronteret med potentielle partnere, som vi ikke kan få fat i. Sådan er det ikke for dyrene.«

Spørg Videnskaben takker Stinne Jensen for det frække spørgsmål, og sender en fin T-shirt til hende.

Send dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk