Ligner muslimernes Eid den kristne jul?

Muslimerne går i moske og reciterer vers. De kristne går i kirke og synger salmer. Muslimerne faster før solnedgang i en måned op til Eid. De kristne spiser alt for meget i en måned op til jul.

Forskellene er til at få øje på, men er der også ligheder mellem muslimernes Eid og de kristnes jul? Det har vores læser Hannah Petersen spurgt om.

Vi går på jagt efter et svar.

Forskellige traditioner

Den første kloge mand, vi ringer til, har boet flere år i muslimske storbyer. Først i Libanons hovedstad Beirut og senest i den syriske Damaskus. Jørgen S. Nielsen er en af Danmarks mest erfarne forskere i islam, og han har skrevet flere bøger om emnet.

Ligheder mellem Eid og jul er der mange af, mener han.

»De to højtider ligner hinanden på mange måder. Ramadan-måneden op til Eid-festen og december måned op til jul står begge i familiens tegn. Det er tidspunkter på året, hvor både muslimer og kristne er ekstra meget sammen med deres nærmeste,« siger Jørgen S. Nielsen.

Nogle muslimer har fastet til solnedgang alle ramadanens 29 dage, men under Eid-festerne bugner deres tallerkner med mad. Så bliver de hellige maver fyldte. Et par ekstra kilo ryger som regel på sidebenene, præcis ligesom når de kristne skovler julelækkerier indenbords.

»Man bryder som regel fasten ved at servere dadler på ramadanens 29. dag. Det er en tradition. Bagefter serverer man ekstra lækker mad, eller men går på restaurant med den nærmeste familie, og næste dag tager man rundt og besøger fjernere familiemedlemmer, som også serverer noget lækkert. Mange steder får børnene gaver ligesom til den kristne jul, og mange steder har man pyntet op,« fortæller Jørgen S. Nielsen.

Ramadan-kalender i fjernsynet

Fjernsynet i millioner af muslimske hjem er tunet ind på globale tv-stationers sendeflader hver aften under ramadanen. For der bliver sendt ramadan-kalendere på de store kanaler, ligesom når DR og TV2 viser julekalender i december.

»Eid er en højtid fyldt med kulturelle traditioner, ligesom julen er det,« siger Jørgen S. Nielsen.

Traditionerne varierer fra land til land, forklarer professoren. I Marokko spiser man for eksempel kikærtesuppen Harissa, mens man i Syrien spiser en særlig salat med mynte og agurk. Ligesom italienerne spiser fisk og pasta til jul, mens danskerne er til flæskesteg og rødkål.

I moske en gang om året

Mad, gaver og fjernsynsprogrammer har vi altså tilfælles, men er Eid ikke en ekstremt religiøs fest med en masse regler, man skal overholde for at være med? Eller kan man godt holde Eid, hvis man ikke er særlig hellig? Ligesom mange mennesker holder jul uden at tro på Gud.

»Man kan sagtens holde Eid uden at være meget religiøs. For eksempel er der mange muslimer, som ikke normalt praktiserer deres religion, men som alligevel går med på at faste under ramadanen op til Eid bare for at være sociale. Nogle tager det alvorligt hele vejen igennem, andre faster bare lidt ind imellem. Men næsten alle deltager i den store Eid-fest, som markerer, at fastemåneden er slut,« siger Jørgen S. Nielsen.

Mange kristne nøjes med at folde hænderne en gang årligt, på samme måde er der muslimer, som kun lægger sig på knæ med næsen mod Mekka ved højtiderne.

»Ligesom mange danskere kun går i kirke en gang om året, den 24. december, er der også mange muslimer, som går i moske til Eid, selv om de normalt ellers aldrig møder op,« fortæller han.

Eid er også en materiel fest

Oprindeligt er det en religiøs fest, der handler om at være god mod hinanden, men Eid er efterhånden blevet kommerciel, især i de moderne muslimske storbyer, fortæller Jørgen S. Nielsen. Højtiden handler mere og mere om at bruge mange penge på nyt tøj, gaver til børnene og overdådige middage.

»I de store byer kan man tydeligt se, at butikkerne har en kommerciel interesse i højtiden. De pynter for eksempel op, men dog først en uge før Eid, så på det område er det ikke ligesom til jul, hvor butikkerne pynter op i flere måneder inden juleaften,« siger Jørgen S. Nielsen.

Nogle kristne brokker sig over, at julen er blevet for materiel. På samme måde er der muslimer, som mener, at Eid festen er blevet det.

»Man fordærver Eids religiøse betydning ved at gøre den til en materiel fest, mener de mest fromme og pietistiske muslimer. På samme måde som de indremissionske danskere, der før i tiden mente, at julen var i fordærv,« siger Jørgen S. Nielsen.

Ramadan er ligesom december

Det lyder ikke som om, man behøver være særlig religiøs for at holde Eid i de muslimske lande, Jørgen S. Nielsen har boet i. Hvordan er det så, hvis man er muslim, men født og opvokset i Danmark?

Vi ringer til minoritetsforskeren Nadia Jul Jeldtoft for at finde ud af det. Hun har forsket i vestlige muslimers tro, og i den forbindelse har hun interviewet danske, tyske og amerikanske muslimer om, hvordan de praktiserer deres religion.

»Rigtig mange muslimer i Danmark praktiserer ikke deres tro eller religion til dagligt, men de holder alligevel ramadan og Eid. De faster måske ikke hver dag under ramadanen, men kun i weekenderne, fordi det passer bedre med en hverdag, der er travl med arbejde og skole. Nogle faster slet ikke, men er alligevel med til Eid-festen,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

»For langt de fleste danske muslimer er Eid en familiebegivenhed, ligesom juleaften er det for de kristne. Eid-dagene handler i høj grad om socialt samvær og ligesom ved juletid, er man mere sammen end normalt,« fortsætter hun.

Eid-stress er som julestress

Enhver kristen dansker har prøvet at føle julestress. På samme måde bliver mange danske muslimer stressede op til Eid, fortæller Nadia Jul Jeldtoft:

»I Eid-dagene er man først sammen med sin egen familie, næste dag får man sin svigerfamilie på besøg, og så skal man også rundt til sine venner. Selv om alle dem, jeg interviewede, forbandt Eid med noget positivt, spirituelt og hyggeligt, sagde nogle af dem også, at de kunne blive helt stressede i Eid-dagene.«

Ikke bare tålmodighedstærsklen bliver slidt af den muslimske højtid, det gør Dankortet også. Ligesom kristne slår sig løs i december, går muslimerne amok i tøjindkøb, gaver til børnene og enorme madindkøb, når Eid-festen nærmer sig.

»Det kan godt blive en dyr tid,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

Hvad med det religiøse?

Mad og penge. Nu snakker vi om det igen. Men hvad med troen? Skal man være meget religiøs for at holde Eid i Danmark?

»Under ramadanen og Eid-festen er der mange muslimer, som bliver mindet om deres religion og værdier, selv om de normalt hverken går i moske eller beder,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

Værdierne, som muslimerne kommer i tanke om i Eid-dagene, ligner til forveksling dem, de kristne husker ved juletid.

»Det handler om at være god mod hinanden, og om at man skal dele med hinanden. I virkeligheden er det en universel værdi:At man skal elske sin næste,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

Mange muslimer i Danmark er religiøse på en moderne måde, har hun fundet ud af i sin forskning:

»De nedtoner de religiøse praksisser og regler, der er inden for islam. I stedet bliver deres religion et slags kulturelt tilhørsforhold,« forklarer Nadia Jul Jeldtoft.

Ligesom mange mennesker ser på kristendom som en del af deres identitet, er der også mange muslimer, der opfatter islam som en del af dem selv, siger hun.

»Måske ligner vi hinanden, mere end vi tror. De stukturer, vi er religiøse under, ligner i hvert fald hinanden. Vores religion bliver hevet frem i særlige sammenhænge for eksempel til jul eller til Eid, men i hverdagene er religionen ikke så vigtig.«

Religionen er der alligevel

Hvorfor holder vi så hver vores fest, hvis vi i bund og grund ligner hinanden? Kunne vi ikke bare holde en stor fest alle sammen? Vi kunne kalde den ramajul.

Den går ikke, mener Nadia Jul Jeldtoft. For hvis man uden videre dropper den religion, man er født ind i, vil mange føle, at de mister noget basalt.

»Tro er for mange en følelse af at høre til et bestemt sted, så selv om man måske ikke praktiserer den til hverdag, er det alligevel vigtigt for mange mennesker at tilhøre en religion og at fejre de religiøse højtider. Det giver en følelse af fællesskab, når man definerer sig som enten muslim eller kristen,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

I Danmark er dem, der ikke er kristne, i undertal. Når man er i undertal, bliver det ofte endnu vigtigere at høre til et sted, for eksempel i et religiøst fællesskab, viser hendes studier.

»Når man som muslim i Danmark er en minoritet, der hele tiden bliver talt om som noget anderledes, så begynder det religiøse tilhørsforhold ofte at betyde mere og mere. Religionen bliver det, man definerer sig selv ud fra. Hvis andre hele tiden taler om én som muslim i stedet for at tale om én som socialist, liberalist, immigrant, pakistaner, byboer, skoleelev eller noget andet, så begynder man også i højere grad at se på sig selv som muslim og dermed som anderledes end de kristne,« forklarer Nadia Jul Jeldtoft.

Muslimer fejrer jul

Når ens familie har boet i et andet land i flere generationer, sker der dog noget med den religiøsitet, forældrene eller bedsteforældrene engang tog med sig fra hjemlandet, siger Nadia Jul Jeldtoft.

Anden- og tredje-generations muslimer i Danmark tilpasser for eksempel deres forældres religion til det kristne samfund, de selv vokser op i. Derfor er der mange danske muslimer, som både holder Eid og jul.

»Det er ret almindelig, at muslimer i Danmark holder jul. Måske giver de ikke hinanden gaver, men de hygger sig og spiser god mad i juledagene. Man holder jo jul i skolen og på arbejdspladsen, og hvis man altid har boet her, så er det klart, at man tager traditionerne til sig,« siger Nadia Jul Jeldtoft.

På samme måde møder kristne danskere hvert år op til de offentlige Eid-fester, der bliver holdt rundt omkring i de største danske byer, fortæller hun.

Religiøse fester er ikke statiske

Ifølge vores islam-eksperter, fejrer muslimerne altså Eid-fester forskelligt afhængigt af, hvor de bor, og begge vores kilder fortæller, at de traditioner, der er forbundet med den religiøse højtid, hele tiden ændrer sig.

Er det mon normalt? Ændrer julen sig også? Vi ringer til Dansk Folkemindesamling, hvor vi får fat i Anders Chr. N. Christensen, som er folklorist.

»Det er helt normalt, at alle de religiøse fester ændrer sig hele tiden, ingen af dem er statiske. De bliver påvirket af traditionerne i andre lande og af den tid og de forhold, vi lever under,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.

For eksempel kommer juletræet fra Tyskland, mens julemanden efter sigende er opfundet af amerikanske Coca Cola.

»Der er sket rigtig meget med julens traditioner. Ligesom bryllupstraditionerne bliver de påvirket alle mulige steder fra. I gamle dage fejrede man julen helt anderledes, end man gør i dag. Min mor, som er født i 1923, fik for eksempel aldrig en julegave som barn. Og min mormor har aldrig haft et juletræ i sit barndomshjem,« fortæller Anders Chr. N. Christensen.

Sandsynligvis har den muslimske fest Eid forandret sig på samme måde som julen har, og der er stor grund til at tro, at den også bliver påvirket af de forhold, der er i det land, man holder festen i, mener folkloristen.

Her slutter festen til gengæld. Vi håber, at Hannah har fået svar på sit gode spørgsmål, som udløser en festlig t-shirt. Tak til de tre forskere for deres fine bidrag.

Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.