Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
Vi har fået mange spørgsmål ind om sol og hudkræft. Forsker i hudkræft Hans Christian Olsen Wulf kommer her med svar på bl.a., om mørke mennesker undgår hudkræft, og om vi bedre kunne tåle solen i gamle dage.

Solen påvirker os alle sammen forskelligt. Eksempelvis får afrikanere sjældent hudkræft, mens albinoer bare skal bruge få minutter i solen for at blive skoldet. Forsker i hudkræft svarer på læsernes spørgsmål om solen og huden. (Foto: Colourbox)

Så er sommeren kommet, og mange af os har de seneste dag nydt solen i fulde drag.

Traditionen tro har vi fået en hel del spørgsmål om sol og hudkræft fra læsere, der gerne lige vil have et videnskabeligt indspark med ud i den danske sommer.

Spørgsmålene drejer sig om alt fra mørk afrikansk hud til solskoldede albinoer.

Vi har samlet en lille buket af spørgsmålene og sendt dem videre til professor og overlæge Hans Christian Olsen Wulf fra hudafdelingen Bispebjerg Hospital.

Hans Christian Wulf forsker i hudkræft og sætter gerne et par minutter af på denne sommerdag til at svare læserne.

Får afrikanere hudkræft?

Det første spørgsmål kommer fra vores læser Kai Nielsen.

Kai har hørt, at nordboere i stigende grad får hudkræft. Det skulle blandt andet skyldes, at vi er så lyse  i huden.

Det har fået Kai til at sende dette spørgsmål til ’Spørg Videnskaben’:

»Hvor udbredt er hudkræft blandt mennesker med mørk hud så?«

Svaret fra hudkræftsforskeren er lige til.

»Mørke mennesker får i langt mindre grad hudkræft end lyse mennesker. Hudkræft ser man i det hele taget ikke meget af blandt mørke mennesker. Årsagen er den mørke farve i mørke menneskers hud. Farven skyldes stoffet melanin, der beskytter huden, så solens skadelige ultraviolette stråler ikke kan trænge ind og lave skader i cellerne, der kan udvikle sig til hudkræft,« forklarer Hans Christian Olsen Wulf.  

Hvad så med albinoer?

Spørgsmålet fra en anden af vores læsere går i den helt anden grøft.

Lotte Sørensen vil gerne vide, hvordan solbadninger forløber med albinoer og deres mælkehvide hud.

»Kan albinoer blive solskoldede, og hvad betyder det for deres risiko for at udvikle hudkræft?« skriver hun i sin mail til ’Spørg Videnskaben’.

Lad os med det samme slå fast, at solbadning og albinoer ikke er gode venner.

»Albinoer er specielt udsatte, når det gælder hudkræft, da de helt mangler melanin i huden. Der er mange albinoer i Afrika, og de har en meget høj risiko for at udvikle både modermærkekræft og en anden form for hudkræft ved navn pladecellekræft. Risikoen for at udvikle pladecellekræft er op mod 100 gange højere for albinoer end andre mennesker, mens deres risiko for at udvikle modermærkekræft ’kun’ er omkring tre gange højere,« siger Hans Christian Olsen Wulf.

Alt i alt kan det altså bedst betale sig for albinoer at blive indendørs, for de ville blive forbrændte efter få minutter i den afrikanske sol.

Hvad med i gamle dage?

Apropos ’at blive indendørs’ så drejer det tredje spørgsmål sig om netop forskellen mellem at opholde sig indendørs eller udendørs.

Vagn Rydeng, der var knægt i 1960'erne, kan huske, at mange mænd dengang arbejdede udendørs og konstant havde brune arme.

Havde de så oftere hudkræft, når de nu var i solen så meget, vil Vagn gerne vide.

»Har folk der arbejder udendørs altid større risiko for at udvikle hudkræft end os andre, der sidder inde på et kontor hele året rundt, og så går amok i solen på vores charterferie?« skriver Vagn i sin mail til os.

Hans Christian Olsen Wulf vil bestemt ikke anbefale Vagn at gå sol-amok på sin charterferie.

»Hvis man får sol konstant, får man også en brun farve, der er med til at beskytte mod solens skadelige stråler. Derfor har man historisk set kunnet arbejde under den bagende sol hele dagen med relativt lille risiko. Tager man derimod sydpå med sin vinterhud og får en masse kraftig solstråling, har man ikke den samme beskyttelse, som man ville have haft, hvis man først havde fået en langsom bestråling hjemmefra. Den slags hurtig og kraftig bestråling af ubeskyttet hud er meget farlig og øger risikoen for specielt modermærkekræft,« forklarer Hans Christian Olsen Wulf.  

Hans Christian Olsen Wulf fortæller også, at man siden 1940´erne har registreret antallet af hudkræftstilfælde i Danmark.

Siden 1940'erne, hvor en større del af befolkningen arbejdede udendørs, er antallet af hudkræftstilfælde steget betydeligt. Alene de seneste 50 år er der sket en syvdobling i antallet af tilfælde.

Er ansigtet mere sårbart for hudkræft?

Det sidste spørgsmål kommer fra Palle Jørgensen og lægger sig tæt op ad Vagns spørgsmål.

Palle vil gerne vide, om forskellige dele af kroppen er mere i risiko for at udvikle hudkræft, fordi de oftere er i solen – eksempelvis hænder og ansigtet.

»Er huden i ansigtet og på hænderne mere modstandsdygtig over for hudkræft, for jeg mener ikke, at hyppigheden af hudkræft i ansigt og på hænder er større end på resten af kroppen?« skriver Palle i sin mail.

Men Palle må have hørt forkert i timen, for de fleste tilfælde af almindelig hudkræft forekommer faktisk i ansigtet, fortæller Hans Christian Olsen Wulf.

»I forhold til mængden af solskinstimer, som ansigtet er udsat for i forhold til resten af kroppen, kan det være, at ansigtet er mindre tilbøjeligt til at få hudkræft på grund af solhærdning. Men kigger man på antallet af hudkræftstilfælde, så opstår cirka 80 procent i ansigtet. Stigningen i modermærkekræft er til gengæld sket på kroppen. Det skyldes nok, at folk i højere grad tager alt tøjet af, når de solbader i forhold til tidligere, mens ansigtet kun i mindre grad får større solmængder,« siger Hans Christian Olsen Wulf.

Vi takker Kai, Lotte, Vagn og Palle for de gode spørgsmål og kvitterer med fire Spørg Videnskaben-T-shirts, de kan trække over hovedet, så de ikke bliver solskoldede.

Vi takker også Hans Christian Olsen Wulf for de gode svar.

Har du spørgsmål, du gerne vil have et videnskabeligt svar på, så send det ind til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også læse flere spændende videnskabelige svar på vores læseres gode undrener i Spørg Videnskaben eller i vores seneste bog 'Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'

Denne artikel er en genpublicering. Den blev bragt første gang 16. juni 2013.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.