Hvad gjorde vi for at beskytte os mod solen, før der fandtes solcreme?
Beskyttelse med solcreme er vigtigt i varmen – men hvad gjorde man, før det var en mulighed?

Har man altid været klar over, at man skal beskytte sig i solen? Og hvornår blev solcremen egentligt opfundet? (Foto: Shutterstock).

Du smører det på i tykke lag. Måske får du hjælp til at klare ryggen.

Når temperaturen nærmer sig de 30 grader i Danmark, som det har været tilfældet de seneste par uger, er solcremen vores bedste ven, fordi den hjælper med at beskytte mod de skadelige uv-stråler.

Men hvad gjorde man, før vi havde den mulighed? Det har vores læser Tobias Amador spurgt vores brevkasse Spørg Videnskaben om.

»Jeg sad forleden og nød solen, hvor min kæreste pludselig kom og befalede, at jeg skulle smøre mig ind i solcreme, hvortil jeg svarede: Det behøver man ikke – hvad tror du, man gjorde, inden man opfandt solcremen?«

Tobias Amador fik ifølge eget udsagn 'fred fra sin kæreste, men ikke fra sin hjerne'. Han undrer sig over, hvad man gjorde, dengang man ikke kunne købe solcreme – og om folk fik mere hudkræft i gamle dage, når der nu ikke var solcreme.

Vi synes her på redaktionen, det er godt spørgsmål, Tobias stiller, så vi forsøger at finde et svar.

Hvornår kom solcremen?

Først bliver vi nødt til at finde ud af, hvornår solcremen overhovedet blev en del af danskernes liv. Hos Kræftens Bekæmpelse er det ikke et spørgsmål, man får så tit.

»Vi ved, at i 1938 blev den første effektive solcreme udviklet. Den allerførste solcreme kom på markedet i 1928, men den havde ikke en særlig god virkning,« fortæller Christina Schiøth, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, til Videnskab.dk.

»Den effektive solcreme, der kom på markedet i 1938, blev blandt andet brugt af amerikanske soldater i 1940’erne,« siger hun.

Hun fortæller, at selvom man blev opmærksom på, at der var forskellige solfaktorer, der beskyttede mod forskellige former for uv-stråling, blev solcremen først almindeligt udbredt og brugt i Danmark i 1970’erne og 80’erne.

»Vi har ikke direkte belæg for at sige, hvad man gjorde førhen. Vi kan dog gisne om, at man har brugt beklædning som beskyttelse eller søgt ly i skyggen for at beskytte sig mod solen. Går man langt tilbage, var det ikke moderne at være solbrun. Tværtimod var lys hud et tegn på, at man var rig og ikke arbejdede i marken. Man var ikke lige så bevidst om, at solen var farlig,« siger Christina Schiøth.

Men har hun ret i det udsagn?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Ikke prestigefuldt at være solbrun

Ja, lyder svaret fra Peter Henningsen, der er museumschef og dr.phil. på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.

»Der var social prestige i at være bleg, da det viste, at man ikke behøvede at arbejde i solen. Man søgte enten skygge eller sørgede for, at kroppen var tildækket, når man arbejdede ude i solen. Desuden gik man med bredskygget hat, så man ikke fik sol i øjnene,« siger han.

Han tilføjer, at kvinderne tildækkede ansigtet med tørklæder eller hat, hvis de var arbejdere. Både mænd og kvinde var ofte klædt i løse hørbukser og -skjorter, som var gode at have på i varmen.

Var man rig eller adelig, gik man med parasol, eller også blev man fragtet rundt i overdækket karet. Det var også for at beskytte sig mod solen - og for at bevare den lyse farve, lyder det.

»Samtidig var der forskellige måder at beskytte sig mod solen på, alt efter hvor i landet man boede. For eksempel var der på øer som Rømø, Fanø og Læsø en kultur, hvor kvinderne havde tørklæder, der dækkede hele ansigtet, som beskyttede mod sol, vind og sand,« forklarer Henningsen. 

»Omvendt var der i bondebefolkningen midt på Sjælland en kultur, hvor man gik med bredskygget hat,« siger han og henviser til det kendte billede af L.A. Ring: 'i høst'  fra 1885, der viser en mand i marken på Sydsjælland, som netop bærer hat. 

marken hat skygge sol arbejde

Her ses maleriet 'i høst' af L.A. Ring fra 1885. Det viser L.A. Rings bror, Ole Peter Andersen, der er ved at høste på sin gård i Tehusene ved Fakse på Sydsjælland - og det er et eksempel på, at man havde hat på, når man arbejdede i marken. (Foto: CC0 1.0 Universal).

Charterturismen opstår, og solbadningen brænder frem

Sådan var det så langt tilbage, vi har skriftlige historiske kilder fra, og frem til fra cirka 1950, fortsætter Peter Henningsen.

Herefter kom der - i takt med industrialiseringen - nye måder at arbejde på, folk fik ferie, og i 1960’erne opstod charterturismen. Lige pludselige begyndte det, at man havde råd til at holde ferie og tage til syden, at blive et tegn på, at man havde penge. Og så blev det mere prestigefyldt at være solbrun.

»At dyrke solen, som vi gør det i dag, er et meget moderne fænomen. Det har noget at gøre med prestigekulturer, der skifter,« siger Henningsen. Han fortsætter:

»Det handler også om en beklædningskultur. I dag kan en direktør gå i shorts og polo, når han har fri. Det kunne man ikke for mere end 50 år siden, for da var man nødt til at holde stilen. I dag har vi en mere afslappet påklædningskultur.«

Men var man klar over, at solen kunne være farlig, før 1950?

»Jeg har svært ved at forestille mig, at man har troet, at det var direkte farligt, men man var bevidst om, at det ikke var så rart at få solen i øjnene. Det var bare finere at være bleg, så man blev i skyggen eller dækkede sig til.«

Hvad så med kræft?

Men hov, vi må huske at svare på Tobias spørgsmål om hudkræft også. For var der tilfælde af kræft i huden, dengang man ikke brugte solcreme?

Ja, men det var ikke på grund af brugen af solcreme, fortæller Christina Schiøth fra Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen har data tilbage fra 1943, der viser antallet af tilfælde af modermærkekræft. Her ses det, at forekomsten af modermærkekræft har været stigende helt frem til i dag.

kræft Kræftens Bekæmpelse hud sollys solbrun

Her ses udviklingen i modermærkekræft over tid. Link til højere opløsning her. (Foto: Kræftens Bekæmpelse)

»Vi ved, at 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft skyldes uv-stråling, så det tyder på, at vi blev udsat for mindre uv-stråling før i tiden,« siger hun og fortsætter:

»Før i tiden fik vi kun sol om sommeren i Danmark, mens vi fra cirka 1980'erne i langt højere grad begyndte at rejse på ferie til varmere himmelstrøg. Samtidig kom der solarier på markedet, som også gav danskerne langt mere uv-stråling,« siger hun.

Hun understreger, at korrekt brug af solcreme nedsætter risikoen for både solskoldninger og hud- og modermærkekræft, og hun tilføjer, at det er en god idé at solbeskytte sig med både skygge, solhat og solcreme, hvis man vil undgå solskoldninger.

Så, Tobias Amador, det er korrekt at sige, at folk i gamle dage fik mindre kræft i huden, men det skyldes simpelthen, at de blev udsat for mindre sol, lyder vurderingen fra Kræftens Bekæmpelse.

Vi håber, at Tobias er blevet klogere på den historiske brug af solcreme, og der er en t-shirt på vej som tak for det gode spørgsmål.

Går du selv og brænder inde med et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.

Sådan virker solcreme

Solcreme skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor). Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling der skal til for at give rødme i huden med solcreme på sammenlignet med, hvis du ikke havde. Med en faktor 15 kan man opholde sig 15 gange så længe i solen, før man bliver rød, som hvis man ikke havde creme på.

Solcreme beskytter mod UV-stråling. Der findes to typer: UV-A, som gør huden brun, men påvirker hudens ældning, og UV-B, som kan give solforbrænding og hudkræft. De fleste typer af solcreme beskytter mod begge.

Konkret lægger solcremen et fysisk filter, som er en slags tynd hinde, der reflekterer solens stråler. Eller den lægger et kemisk filter, som bliver absorberet i huden uden at forårsage skade.

Hos DMI kan man i UV-indekset se, hvor stor strålingen er. Når indekset er 3 eller højere, bør man beskytte sig i solen.

Du kan læse mere om, hvordan du beskytter dig mod solen hos Kræftens Bekæmpelse her.

Kilder: minmedicin.dk, Kræftens Bekæmpelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.