Stærk psyke giver sundere hud

Mænd og kvinder med lav 'mestringsfølelse' har flere hudplager end andre, viser et nyt studie.

Forskerne bruger begrebet 'self-efficacy', som handler om, hvor effektivt man tackler stress og uventede udfordringer, og hvor stor tro vi har på os selv, når det kommer til at håndtere ubehagelige overraskelser.

Mestringsfølelse og kløende hud

Florence Dalgard fra Oslo Universitetssygehus har ledet studiet. Hun siger, at hovedfundet er det stærke link mellem kløende hud og mestringsfølelse.

»Dette er en stor befolkningsundersøgelse, hvor vi har set på sammenhængen mellem de to ting, og selv om dette som udgangspunkt lyder til at være langt ude, så fandt vi, at de som har stor tro på sig selv har mindre plager med huden, mens de, som har kun lidt tro på sig selv, har større hudplager.«

Kløende hud er et almindeligt problem for teenagere og unge voksne. Det kan være et isoleret problem, men som oftest er det et symptom på kroniske hudsygdomme som eksem og psoriasis.

»Det er hårdt at lide af kløe, det er svært at behandle og har stor indflydelse på livskvaliteten og hvordan du har det ellers,« siger Florence Dalgard.

Har intet med depression eller hudsygdomme at gøre

Florence Dalgard brugte data fra en spørgeundersøgelse med svar fra næsten 2.500 tilfældigt udvalgte personer i alderen 17-19 år.

Hun tilføjer, at den stærke korrelation stadig er til stede, efter de har kontrolleret for andre variabler.

»Vi har set, om der kan være andre forklaringer som depression eller hudsygdomme, og selv når vi eliminerer disse variabler, er der en klar sammenhæng.«

Stress fører til kløe

Det er meget kendt, at stress har en negativ effekt på sundheden, men med en stærk mestringsfølelse bliver skaderne begrænset.

Unge, som har oplevet stressende oplevelser for nyligt, og som scorer lavt på test af mestringsfølelse, havde hudproblemer dobbelt så ofte som unge med en stærk mestringsfølelse.

»Mestringsfølelse er beskyttende, når du er under stress. Du tåler meget bedre at være i stressende situationer, hvis du har en høj mestringsfølelse.«

Ikke kun stress påvirker

De positive effekter af en stærk mestringsfølelse var også synlige hos unge, som ikke havde været gennem stressende oplevelser det sidste år.

Af samtlige unge, som ikke havde været gennem stressende oplevelser de seneste 12 måneder, havde syv procent af dem med stærk mestringsfølelse oplevet kløende hud, men det handlede om 17 procent af de unge med lav mestringsfølelse.

Dette antyder, at stærk mestringsfølelse er mere end en psykisk rustning mod stress.

Kvinder klør mere end mænd

Seks procent af mændene fortalte, at de havde haft kløende hud den seneste uge. Blandt kvinder var det 11 procent.

Florence Dalgard fandt, at kønsforskellen var omtrent lige stor, når det kom til mestringsfølelse.

Kvindelige respondenter sagde dobbelt så ofte som mænd, at ’det er svært at tackle uventede problemer’, mens mænd dobbelt så ofte som kvinder sagde, at de ’forholder sig roligt i vanskelige situationer’.

Mestringsfølelse målt ved personernes egne udsagn

For at måle mestringsfølelse, bliver testtagerne bedt om at sige, hvor godt de kan genkende sig selv i udtalelser som ’jeg klarer altid at løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver hårdt nok’, og ’jeg har stor tro på, at jeg kan håndtere uventede hændelser på en effektiv måde’.

Testen er udviklet af den kendte psykolog Albert Bandura, som også var den, som begyndte at bruge begrebet self-efficacy.

Organiske forbindelser kan være nøglen

Florence Dalgards studie er det første, som ser på mestringsfølelse og hudsygdom, men det er ikke første gang, at mestringsfølelse knyttes til et godt helbred.

Et klassisk studie fra 1985 fra Albert Bandura og hans kolleger viser, at en persons mestringsfølelse hænger sammen med udskillelse af en speciel gruppe af de organiske forbindelser aminer, kaldet katekolaminer, som spiller en vigtig rolle for, hvordan kroppen reagerer på stress.

Albert Bandura opdagede dette i et studie, som involverede edderkopper og kvinder, som var bange for dem.

Kvinderne blev bedt om at gøre ting, de absolut ikke ville have gjort under andre omstændigheder, som det at lade en behåret edderkop krybe ned ad deres arm. Albert Bandura fandt, at de, som klarede at gennemføre sådanne opgaver, udskilte færre katekolaminer, end dem som ikke tacklede opgaverne.

De, som lærte at håndtere stres, og på den måde lærte at gennemføre opgaverne efter at have fejlet i første omgang, udskilte også færre katekolaminer.

Terapi for bedre mestringsfølelse

Til trods for, at studier som Albert Banduras er højst eksperimentelle, antyder de, at mestringsfølelsen kan trænes op.

»Det havde været interessant at se, om terapi for at forbedre mestringsfølelsen kan hjælpe mennesker, som har store hudplager som for eksempel eksem,« siger Florence Dalgard.

Forbedret mestringsfølelse kan muligvis også styrke immunforsvaret.

»Der er nogle få studier, som viser, at det er muligt, og at der er noget at hente der,« afslutter Florence Dalgard.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson