Hvorfor er nogle mennesker morgensure?
En læser funderer over, hvorfor nogle virker meget mutte om morgenen, og om det mon er arveligt at være morgensur?
morgensur hvorfor er nogle mennesker sure stille mutte om morgenen

Nogle mennesker virker sure om morgenen - men det betyder ikke nødvendigvis, at de er det. (Foto: Shutterstock)

Nogle mennesker virker sure om morgenen - men det betyder ikke nødvendigvis, at de er det. (Foto: Shutterstock)

Når vækkeuret ringer, er nogle altid friske og springer straks frejdigt ud af sengen.

Andre vågner langsommere og foretrækker en mere rolig start på dagen, og derfor virker de mere mutte om morgenen.

Den sidste slags - de mere morgenstille - findes der mange af på moderens side af vor læser Helle Jensens familie, og hun vil derfor gerne vide mere om fænomenet.

»Hvad skyldes morgensurhed? Og kan der være noget arveligt ved det?« skriver hun i en mail til redaktionen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Er ikke blevet undersøgt til bunds

Da vi sender spørgsmålet videre til søvnforsker Poul Jennum, der er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling på Glostrup Hospital, bliver vi dog mødt med en vis forsigtighed.

Det er nemlig et af de spørgsmål, der endnu ikke er blevet forsket ret meget i.

»Vi mennesker er forskellige og har skruet vores liv forskelligt sammen. Nogle har det bedst med at have en stille periode om morgenen, hvor de planlægger dagen, mens andre er i fuldt sving, lige fra de står op. Men det er ikke noget, der er blevet undersøgt systematisk,« siger han.

Morgenstille folk er ikke nødvendigvis sure

Poul Jennum, der også er professor i søvnsygdomme ved Københavns Universitet, understreger, at der ikke er tale om noget, der ligner en sygdom - det viser blot en variation i den menneskelige natur, forklarer han.

Desuden foretrækker han udtrykket 'morgenstille' frem for 'morgensur'.

»Der er masser af mennesker, der godt kan lide at reflektere om morgenen, men det er jo ikke det samme som at være sur,« siger han, mens han leder i arkiverne efter den seneste internationale forskning, som måske kan kaste en smule lys over, hvorfor vi er i så forskelligt humør om morgenen.

Han finder en spritny videnskabelig artikel af sine tyske kolleger Christoph Randler og Steffen Schaal, der har målt koncentrationen af hormonet kortisol hos både morgenfriske og morgenstille folk.

Det er velkendt, at kortisol-niveauet er knyttet til døgnrytmen og stiger, når man vågner, ligesom produktionen af hormonet også stiger, når man er i stressede situationer. Derfor kaldes kortisol også 'kæmp eller flygt-hormonet'.

Morgenfriskhed kan skyldes meget kortisol

Den tyske forskning antyder nu, at koncentrationen af kortisol kan ses som et udtryk for, hvor frisk man er om morgenen.

»De morgenfriske typer havde højere kortisol-niveauer umiddelbart efter opvågning end aften-typer. Det peger på en sammenhæng mellem morgenstilhed og kortisols opvågningsreaktion,« skriver de tyske forskere i artiklen.

Poul Jennum forholder sig dog skeptisk over for metoden i undersøgelsen.

»De mere morgenstille havde i forsøgene en lavere stigning af kortisol om morgenen,« kommenterer den danske søvnforsker.

»Men man skal passe på med at overfortolke resultatet, fordi kortisol-niveauet er under påvirkning af andre faktorer, som kan have spillet ind. Lys og motion får for eksempel kortisol-koncentrationen til at stige,« forklarer Poul Jennum.

Morgensurhed kan være arveligt

Han åbner dermed for, at man selv kan gøre noget ved det, hvis man er træt af at være mut om morgenen og gerne vil hæve sit kortisol-niveau for - som tyskerne antyder - at blive mere morgenfrisk.

»Det kan man jo så blive ved for eksempel at cykle på arbejde i stedet for at sætte sig ind i sin bil med solbriller på,« siger Poul Jennum.

morgensur hvorfor er nogle mennesker sure stille mutte om morgenen

Det er lidt af et mysterium, hvorfor vi er i så forskelligt humør om morgenen. Tysk forskning antyder dog, at det kan skyldes, at morgentrætte har en lavere koncentration af hormonet kortisol, når de vågner. (Foto: Shutterstock)

Han mener, at der meget vel kan være en arvelig komponent, der gør, at morgenstilhed løber i familier, men ligesom med selve årsagen til morgenstilhed er det ikke videnskabeligt bevist.

Til gengæld er det sikkert, at dårligt humør en enkelt morgen sagtens kan skyldes, at man simpelthen bare har sovet dårligt og derfor lider af søvnmangel. Men det forklarer ikke, hvorfor nogle altid er stille hver evig eneste morgen.

Som tak for det svære spørgsmål sender vi Helle Jensen et eksemplar af den røde Videnskab.dk-t-shirt. Du kan læse flere svar til Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk