I disse tider er alle medieflader pakket med fodboldnyheder og opdateringer. Men hvorfor er det lige, at fodbold får så meget mere opmærksomhed i medierne end andre sportsgrene, spørger en af vores læsere, Viggo Burkarl.
Svaret er ikke helt simpelt, konstaterer lektor i medievidenskab Kirsten Frandsen fra Aarhus Universitet. Hun har selv forsket i, hvilken rolle sport har i medierne og har også skrevet flere bøger om emnet.
»Man så allerede i 1950'erne, efter fjernsynet var blevet introduceret i de danske hjem, at fodbold var noget af det, der tiltrak flest seere. Det fik simpelthen folk til at investere i de dyre fjernsynsapparater og se mere fjernsyn,« fortæller Kirsten Frandsen.
»Samtidig lå Europa- og verdensmesterskaberne i fodbold også i lavsæsonen, hvor sporten ikke skulle konkurrere med andet populært indhold. Det gjorde, at TV-kanalerne begyndte at sende mere fodbold for at tiltrække flere seere,« uddyber hun.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Fodbold er god public service
De store medier som Danmarks Radio og TV 2 viser dog ikke kun fodbold, fordi det tiltrækker seere. De viser det også, fordi de som public service-kanaler er interesserede i at skabe oplevelser, der kan samle befolkningen på tværs af sociale lag, vurderer Kirsten Frandsen.
»Hvis man kigger på, hvem der ser fodbold, så er det et bredt udsnit af samfundets lag, lige fra lavtuddannede til højtuddannede og fra unge til gamle. Det er med til at skabe en sammenhængskraft i samfundet,« siger Kirsten Frandsen.
Fodbold er en sport, der har formået at komme ud i alle samfundslag og endda også blive bundet sammen med det at være dansk, mener Laila Ottesen, lektor i idrætssociologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
»Fodbold er et emne, som folk fra alle lag kan diskutere på et velinformeret plan. Sporten er med til at skabe relationer mellem folk, som ellers ikke har så meget til fælles. Samtidig er fodbold også forbundet med måden, vi betragter os selv som danskere på. Det er en stor del af vores kultur,« siger Laila Ottesen og fortsætter:
»Som et lille land er vi ofte 'underdogs' mod de større lande, og nogle gange sejrer vi. Det skaber gode og spændende fortællinger, og det er en stor del af fodbolds popularitet. Kampene rummer simpelthen gode og spændende historier, som kan fortælles og forstås på tværs af sprog og kulturer.«
\ Fodbold er fyldt med spænding
Den franske filosof Jean-Paul Sartre fremhæver, at fodboldkampens forløb er en spændingsfyldt enhed, hvor der ustandseligt sker en sammenhængende veksling mellem frihed og nødvendighed, mellem spontanitet og planlægning, mellem individualisme og gruppedynamik og mellem mulighed og magt.
Kilde: Den Store Danske
Fodbold har et særlig højt intensitetsniveau
Men det er ikke tilfældigt, at fodbold allerede var populært, da fjernsynet blev introduceret, vurderer Laila Ottesen.
»Spillet bølger frem og tilbage med masse af små dueller mellem spillerne, og der er mange scoringsforsøg. Det skaber en høj spændingskurve,« siger Laila Ottesen.
»Samtidig er det en sport, der har mange overraskelser, og hvor små nationer og undertippede hold nogle gange vinder over de større. Uforudsigeligheden ved fodbold gør, at man i højere grad bliver tiltrukket af at se, hvad der sker. Det er noget særligt ved fodbold, der er medvirkende årsag til sportens store popularitet,« forklarer hun.
Spillet er samtidig noget for alle, da sportens grundlæggende præmisser er nemme at forstå. Men der er også noget at komme efter, for dem med mere indsigt i reglerne og strategierne, mener Laila Ottesen.
»Man kan forstå spillet umiddelbart uden at kende reglerne. Der er to mål og hold med forskellige farver. Men samtidig har fodbold også en masse underliggende taktikker og regler, der gør, at man også kan fordybe sig i sportens detaljer, hvis man har lyst til det. Der er altså rigtigt mange faktorer, der gør, at fodbold er blevet så populær i forhold til mange andre sportsgrene,« sige Laila Ottesen.
\ Fodbold opbyggede karakter
Fodbold kan spores tilbage til den tidlige middelalder, men det første nationale fodboldforbund blev først stiftet i England i 1863. Det var på de store engelske kostskoler, at spillet fik stor udbredelse.
Fodbold blev her betragtet som et vigtigt middel i karakteropdragelsen, da det fremhæver egenskaber som selvbeherskelse og gruppeloyalitet samt reguleret kappestrid.
Kilde: Den Store Danske
Medierne skaber også interesse for fodbold
Det er dog ikke sportens spændingskurve, der alene skaber interessen. Medierne og vores kultur er også med til at skabe og forstærke interessen for fodbold i samfundet.
»Det er et gensidigt forhold, hvor mængden af fodbold, vi bliver udsat for, også skaber vores interesse for sporten. Det er samtidig en stor del af vores kultur og opvækst at dyrke sporten,« siger Laila Ottesen.
Det billede kan Kirsten Frandsen også genkende.
»Jo mere, vi er interesserede i fodbold, desto mere tid vil medierne afsætte til det. Og jo mere vi bliver udsatte for sporten, jo mere er den også noget, vi tager til os som personer og kultur. På den måde er det en selvforstærkende effekt, og fodbold har historisk set også kun fået mere og mere sendefladetid,« siger Kirsten Frandsen.
Fodbold er et emne, som folk fra alle lag kan diskutere på et velinformeret plan. Sporten er med til at skabe relationer mellem folk, som ellers ikke har så meget til fælles. Samtidig er fodbold også forbundet med måden, vi betragter os selv som danskere på. Det er en stor del af vores kultur.
Lektor og idrætssociolog Laila Ottesen
Kvinder holdes udenfor
Fodbold fanger dog ikke alle – kvinder har ikke den samme interesse i fodbold som mænd, viser spørgeskemaundersøgelser. Og det kan være årsag til, at vi alligevel skal overveje, om fodbold skal have den sendefladetid, som sporten får, mener Kirsten Frandsen.
»Kvinder er generelt langt mindre interesserede i fodbold, og det gør, at de også er mindre repræsenterede som seere. Det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på som public service-kanal, at man ikke kun sender TV, der interesserer den ene halvdel af befolkningen. Det er i hvert fald en diskussion værd,« siger Kirsten Frandsen.
Vi takker Kirsten Frandsen og Laila Ottesen for deres bidrag, og vi håber, at Viggo fik svar på sit spørgsmål. Som tak for henvendelsen kvitterer vi med en Videnskab.dk-T-shirt.
Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
