Hvorfor er amerikanske ord så cool?
Hvorfor synes vi, at det engelsk-amerikanske sprog har en meget bedre 'sound' end vores danske modersmål? Blandt andet fordi vi bruger sproget til at signalere, hvor 'hotte' vi selv er, forklarer sprogekspert.

I Danmark har vi været meget mere villige til at tage de amerikanske ord til os end for eksempel i Island, hvor man aktivt udskifter udenlandske ord til islandske. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

I Danmark har vi været meget mere villige til at tage de amerikanske ord til os end for eksempel i Island, hvor man aktivt udskifter udenlandske ord til islandske. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

 

Da Mads Haupt for nylig lå og bladrede i en ordbog, slog det ham, hvor mange ord der lyder bedre på engelsk end på dansk. Det fik ham til at skrive ind til Spørg Videnskaben:

»Hvorfor lyder engelske ord som for eksempel 'gamer' bare meget federe end de danske ord?« spørger Mads Haupt.

For at give ham et godt svar spiller Spørg Videnskaben straks bolden over til sprogekspert Michael Ejstrup. Han er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forsker i sprog, sprogbrug og sprogets udvikling.  

»Når Mads synes, at engelsk er så dejligt, har det noget at gøre med den identifikationsfaktor, han gerne vil ind i. Sprog bruger vi til at vise verden, hvem vi er, ligesom vi gør det med hår og briller og tøj. Med valg af sprog kan vi vise, at vi sympatiserer med nogle og ikke med andre,« fortæller Michael Ejstrup.

Sprog skærper tilhørsforholdet til en gruppe

Så ved at synes om og bruge engelske ord, signalerer Mads, at han godt kan lide den engelske, og især nok den US-amerikanske, kultur. Selve ordene klinger også mere rigtigt i hans ører, ligesom de gør hos alle andre, som godt kan lide USA.

»Sprog er en social overenskomst, hvor vi skal være fælles om, at når jeg siger sådan, så skal det fremkalde en bestemt følelse eller opfattelse inde i dig,« siger Michael Ejstrup.

Det er det samme, der er på spil, når de etnisk danske piger på Nørrebro, som kunne hedde Signe og Sofie, synes, at det klinger af noget sejt at sige 'årnli sygt' med arabisk accent, selvom de sagtens kan udtale 'or-dent-ligt' på det, nogle kalder rigsdansk.

I Island er engelske ord fy-ord

I Island hersker en noget mere restriktiv sprogpolitik end i Danmark. Her udskrifter man nemlig systematisk alle udenlandske ord med islandske. Det franske ord garage er for eksempel blevet til 'bilskur', og 1980'ernes allemandseje walkman'en, hed på islandsk meget sigende et 'lommediskotek'. (Læs mere i sidehistorien nederst i artiklen.)

»Udtaler bruger vi til at signalere over for omverdenen, hvilken gruppe vi ønsker at tilhøre. Signe og Sofie vil gerne være en del af fællesskabet med dem, de går i skole med, som overvejende tilhører gruppen af nydanskere med arabisk baggrund. Derfor bliver den nørrebroske multietnolekt, populært kaldet perkerdansk, brugt af mange flere, end man umiddelbart skulle tro,« forklarer Michel Ejstrup.

Sprog styrker social status

Sprog har altid været med til at understege status og placering i det sociale hierarki, så at Signe og Sofie bruger ord med arabisk accent, og Mads krydrer sit sprog med engelsk, er ikke noget nyt.

»Der har altid være nogle sprog, der har haft højere prestige end andre. Engang var der et ordsprog, der sagde, at man taler fransk med sine venner, tysk med sin tjener og dansk med sin hund. Det fortæller jo fint om sprogenes status. For at vise, at man hørte til den fine del af befolkningen, så sagde man 'chauffeur' i stedet for 'chauffør' og 'sauce' i stedet for 'sovs',« siger Michael Ejstrup.

Vi læser altså en hel masse ind i et sprog, og vores mening om, hvordan det lyder, er præget af en hel masse kulturelle faktorer og hænger kun i meget lille grad sammen med, hvordan det reelt klinger.

Som danskere er vi generelt ret glade for det, der kommer fra USA, så lyden af amerikansk er cool, mens andre sprog er dømt totalt ude.  

»Vi synes tit, at tysk er hårdt, og norsk er fjollet. Men det skyldes altså ikke selve lyden af sproget. Det hænger sammen med, at tysk er noget, vi sætter i forbindelse med krig, soldater og en tid, hvor der blev råbt meget. Nordmændene ser vi tit på som naive, og dem kan vi godt lide at grine lidt af, for det får os selv til at fremstå lidt klogere. Og så er der svenskerne, og de har flere gange taget bidder af vores land, så de skal ikke komme for godt i gang, før vi siger, at deres sprog lyder grimt,« lyder Michael Ejstrups let ironiske analyse.

We love USA

Selvom der har været andre perioder i historien, hvor danskere har syntes, at tyske ord lød meget federe, og de franske var det fineste, så er det lige nu og har siden afslutningen af 2. Verdenskrig været, det anglo-amerikanske som er in.

Den danske fascination af det amerikanske sprog opstod efter 2. Verdenskrig, hvor USA kom ud med en langt stærkere økonomi end de europæiske lande. Det gjorde amerikanske produkter såsom cowboybukser, cola og - som her på billedet - Hollywood-film populære. (Foto: Wikimedia Commons.)

»At vi synes, de engelske ord og udtryk bare lyder bedre eller måske mere cool end de danske, er en æstetisk bedømmelse, der har mere med historiske identiteter, forbrug og hierarkier at gøre, end hvordan et ord klinger,« siger Dorthe Gert Simonsen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun har i flere omgange skrevet om USA's påvirkning af efterkrigstidens Danmark.

Fascinationen bunder i, at USA kom ud af krigen som sejrherre og supermagt og med en langt stærkere økonomi end de europæiske nationer, forklarer hun.

»Amerikanernes gode økonomi og overskud satte sig tydelige spor. Ikke bare i form af direkte økonomisk støtte såsom Marshall-hjælpen, men også i de kulturprodukter, der kom fra USA. Film, ugeblade og reklamer lærte os om amerikanske produkter og livspraksis, som endnu var usædvanlig i Danmark, og som der ikke var råd til,« siger Dorthe Gert Simonsen.

Alt, hvad der kom fra USA, var smart og noget, alle ønskede at få mere af. Køleskabe, dollargrin, cowboybukser, cola og mange andre goder repræsenterede en livsstil, som var beundret, og en masse amerikanske udtryk fulgte med. Man viste andre, man var med på noderne, når man som Preben Neergaard i 1950'ernes film sagde 'sweetheart' og 'so-long'. 

Bliver kinesisk også hipt en dag?

Dorthe Gert Simonsen kan godt undre sig lidt over, at den anglo-amerikanske kultur, herunder sproget, har bevaret sin overlegenhed i Danmark helt frem til nu.

Det er der ikke nogen særlig grund til, specielt ikke fordi den oprindelige årsag, altså at USA var afsender af alle de forbrugsgoder, vi hungrede efter, er væk.

»Verden i dag er langt mere globaliseret end for 50-60 år siden, og de eftertragtede varer og kulturprodukter har slet ikke så entydig en (amerikansk) afsender længere. Alligevel har det anglo-amerikanske sprog stadig en absolut forrang,« siger hun.

Sprogpolitikker

Også andre steder i Europa har man indført sprogpolitikker for at beskytte de nationale sprog.

Franskmændene indførte i midten af 1990´erne en lov kaldet 'la loi Toubon', der forbyder brug af fremmede ord i al kommunikation, som har det offentlige som afsender herunder undervisningsmaterialer, diverse offentlige skrivelser, og alt hvad der kommer fra de nationale radio- og TV-stationer.

Også på Færøerne, i Norge og Sverige har man regler, som skal beskytte de nationale sprog mod påvirkningen fra især det engelske sprog.

Med Asien som den helt store producent af mange af de forbrugsgoder, som vi elsker i dag, kunne man nemlig godt have forventet, at de asiatiske sprog i dag ville spille en langt større rolle for de vestlige sprog, end tilfældet er.

Men selvom den dyre elektronik og de smarte biler, vi i dag går og drømmer om, kommer fra de østlige himmelstrøg, så skiller kulturforskelle os alligevel så meget ad, at det er ret tvivlsomt, at et sprog som kinesisk bliver hipt på vores breddegrader.

Vi kommer nok ikke lige til at gå rundt og hilse på hinanden med et kinesisk 'ni-hao' i nærmeste fremtid, mener Michael Ejstrup.

»Når vi synes noget om et sprog, hvad enten det er godt, fjollet eller hårdt, så dækker det faktisk over vores holdning til rigtig mange andre ting som historie, religion og så videre. Der er så store kulturelle forskelle mellem os og de asiatiske folkeslag, som gør det lidt svært at forestille sig, at vi skulle ovetage vældig meget fra det japanske, kinesiske eller koreanske sprog. Det vil efter min bedste overbevisning møde ret stor modstand,« mener Michael Ejstrup.

Køb en super nice T-shirt

Spørg Videnskaben siger tak til forskerne, der gjorde os klogere på vores sprog. Der vil være en amerikansk beklædelsesgenstand, også kaldet en 'T-shirt', på vej til Mads Haupt, som tak for det helt okay spørgsmål, som det var super-nice at dykke ned i.

Hvis du også vil vinde en af vores T-shirts eller bare går og undrer dig over noget, kan du sende os dit spørgsmål på sv@videnskab.dk.

Hvis du blot er interesseret i T-shirten, kan den købes på vores webshop her.

I Island er engelske ord fy-ord

I Island hersker en noget mere restriktiv sprogpolitik end i Danmark. Ifølge Michael Ejstrup handler Islands restriktive sprogolitik om, at de bruger sproget som et vigtigt instrument i overleveringen af  kulturarven til de yngre generationer.

»Den islandske kultur ligger gemt i sagaer og sprog. Store dele af deres kulturarv som blandt andet bygninger er gået i stykker og findes ikke mere, fordi det hele tiden ryster og brager, og de er ikke så mange til at bygge det op igen. Men så er der sproget. Deri ligger hele historien om islændingenes gamle tid gemt, og man synes, det er så vigtigt, at de islandske børn også kan læse sagaerne, fordi ellers går fortiden tabt. Det betyder, at islændingene bliver nødt til at sige til deres børn, som gerne vil lave nye grammatiske regler efter engelske mønstre: Det går ikke, for så mister vi historien,« mener Michael Ejstrup.

Men sprogforskeren spår ikke dem ikke gode chancer for at gennemføre den regulerede sprogpolitik i fremtiden.

»Det er op ad bakke, og jeg tror ikke, det kommer til at holde i længden. I denne globaliserede verden, hvor alle små islandske børn er lige så elektrificerede som alle andre, og hvor USA også geografisk ligger, så tæt på Island, så tror jeg, det bliver mere end svært for dem at holde den udenlandske påvirkning af det islandske sprog ude,« siger Michael Ejstrup.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.