Indimellem får vi alle nogle lidt skøre idéer, og hvis de ikke sådan lige er til at efterprøve, kan man jo altid skrive til Spørg Videnskaben for at finde ud af, om det er muligt.
Det har vores læser Hadi Diab gjort:
»Hvis man stiller alle mennesker på samme sted på Jorden og får dem alle til at hoppe samtidig, vil man så kunne skubbe Jorden ud af dens bane?« spørger Hadi Diab i en mail til redaktionen.
Han er selv inde på, at det nok ikke er helt realistisk at få samlet alle Jordens 6,8 milliarder mennesker for at få sagen afgjort i praksis, men selve tankeeksperimentet er faktisk ganske kendt.
\ Bemærk: Jordens befolkning vokser
Siden denne artikel blev udgivet første gang, har antallet af mennesker på Jorden rundet 8 milliarder. De ekstra 1,2 milliarder ændrer dog ikke ved konklusionen i artiklen.
Selv hvis Jordens befolkning skulle vokse til 10 eller 15 milliarder, vil et arrangeret massehopperi stadig være langt fra at kunne skabe en påvirkning.
En klassisk vandrehistorie handler således om, at der er så mange kinesere på Jorden, at hvis de en dag gik sammen og besluttede sig for at hoppe i takt, ville det kunne udløse jordskælv eller skubbe så meget til Jorden, at planeten vil ryge ud af kurs og risikere at smadre ind i andre himmellegemer.
Massehopperi ændrer ikke Jordens bane
Det lyder mildest talt uhyggeligt, så for at få styr på fup og fakta kommer seniorforsker Niels Jørgen Westergaard fra Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet os til hjælp, og hans svar er heldigvis beroligende:
Selv hvis hele Jordens befolkning går sammen med kineserne, vil et sådant massehopperi ikke kunne rykke på Jordens bane, forklarer han.
»Man ændrer jo ikke noget ved Jordens masse eller hastighed. Man skubber jo ikke i den forstand til Jorden, for som Newton sagde: 'Aktion er lig reaktion', så man bringer ikke noget ud af banen,« siger Niels Jørgen Westergaard og uddyber Newtons tredje lov:
»Ligeså meget folk skubber på Jorden, ligeså meget vil Jorden skubbe på folk. Så længe der ikke er nogen kræfter udefra, vil netto-effekten være nul,« forklarer han.
\ Læs mere
En kortvarig påvirkning
Hvis Jordens bane for alvor skal ændres, kræver det nogle hændelser af en helt anden art.
Enten skal et stort himmellegeme støde ind i Jorden, eller også skal man opsætte nogle ufatteligt store raketter og vende dem på hovedet, så de kan affyre en masse brændstof ud i rummet og på den måde få Jorden til at flyve som et missil.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Jordens rotation kan dog kortvarigt blive påvirket i en lille grad, hvis alle mennesker samles og hopper i takt.
»Når de hopper, bliver massefordelingen på Jorden en lille smule anderledes, og det kan ændre rotationshastigheden et kort øjeblik, men ligeså snart folk falder ned igen, er vi tilbage, hvor vi startede,« forklarer Niels Jørgen Westergaard.
Alene den effekt, der afledes af, at 6,8 milliarder menneskekroppe flyttes til det samme område, svarer lidt til, når isen smelter på polerne.
»Noget af vandet flyder fra polerne og fordeles omkring ækvator. Det vil gøre, at mere masse skal sættes i omdrejninger, så det burde give en anelse langsommere rotation, så døgnet kan blive lidt længere,« siger Niels Jørgen Westergaard.
Han understreger dog, at effekten er så lille, at det langt fra er noget, der vil betyde, at man skal til at stille på urene.
Som en flue på et tog
\ World Jump Day
Den 20. juli 2006 var udnævnt til World Jump Day, hvor 600 millioner mennesker i den vestlige verden angiveligt havde planlagt at hoppe på samme tid.
Meningen var at skubbe Jorden ud af dens bane og ind i en ny, hvor der ikke ville blive skabt global opvarmning.
Ligesom røverhistorien om de hoppende kinesere var der dog ikke seriøs videnskab bag arrangementet, der viste sig at være falsk.
Forklaringen skal ses i lyset af, at selvom 6,8 milliarder mennesker med en gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500 milliarder kg, så er menneskers samlede vægt meget lille i forhold til den planet, vi lever på.
De 500.000.000.000 kilogram lyder måske af meget, men de mange nuller blegner i forhold til Jorden, der på en gigantisk badevægt kan prale af at veje knap 6.000.000.000.000.000.000.000.000 kg.
Niels Jørgen Westergaard forklarer, at menneskenes hopperi derfor vil have nogenlunde samme effekt på Jorden, som hvis en lille flue stødte ind i et tog bestående af 200 store lokomotiver.
Fælleshop udløser ingen jordskælv
Og ifølge geofysikeren Trine Dahl-Jensen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland skal vi heller ikke frygte for, at et eventuelt massehopperi vil kunne udløse jordskælv.
Hun fortæller, at der tidligere er blevet regnet på den klassiske myte, og resultatet er, at hvis alverdens mennesker gik sammen om et gigantisk fælleshop, ville det give et stød med en kraft, der svarer til 20 procent af Hiroshima-bomben fra 1945.
Da 'hoppebomben' nødvendigvis skulle spredes ud på et område på størrelse med Fyn, ville det ikke få mærkbare følger.
Derudover beretter hun også om et forsøg, hvor 50.000 mennesker blev sat til at hoppe i takt til en rockkoncert, mens seismometre målte effekten af hopperiet.
»De fik jorden til at ryste med et udslag på 0,05 mm - men ét er, at jorden ryster, noget andet er at udløse et jordskælv. Så nej, hvis det var muligt at koordinere os alle som hoppere, tror jeg ikke, det ville kunne udløse et jordskælv - og da slet ikke skubbe Jorden ud af dens bane,« konkluderer Trine Dahl-Jensen.
Således beroliget sender vi en Videnskab.dk-t-shirt til Hadi Diab som tak for spørgsmålet. Han og alle andre kan roligt hoppe videre - den eneste effekt vil være god gammeldags motion.
\ Læs mere
