Det er sommer, og selvom vejret indimellem mest lugter af efterår, så render vi alligevel til stranden.
Det betyder også, at nogle mennesker en gang imellem kommer til at tisse en lille smule i vandet, der hvor andre svømmer. Man må tro, at det for nogle mennesker er for svært at holde sig, til der bliver ledigt på toilettet bag iskiosken.
Radioværterne Andreas og Adrian fra Radio Go!FM har også bidt mærke i, at der unægtelig må ryge nogle liter urin i vandet ved de danske strande hen over sommeren.
I deres radioprogram kom de derfor til at snakke om, hvad der ville ske, hvis alle mennesker tissede i havet samtidig. For at få et svar har de skrevet ind til Spørg Videnskaben:
»Hjælp os, for vi kan ikke selv regne det ud. Ville det skade dyrelivet? Ville det ændre på havets temperaturer?« spørger Andreas og Adrian i en mail.
Vi har sendt spørgsmålet forbi en forsker for at få ham til at forholde sig til faren ved ’strandtisseri’.
Forskeren er Max Salomonsson, lektor i nyrernes fysiologi på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet (opdatering: i 2025 arbejder han som sundhedsrådgiver i Region Skåne, red.).
Max Salomonsson har tidligere hjulpet os med at besvare læserspørgsmålet, 'Hvorfor tis er gult?'.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
10,5 milliarder liter tis i verden
For at kunne svare på spørgsmålet, er vi først og fremmest nødt til at starte med at kigge på mængden af tis i verden.
Vi er cirka syv milliarder mennesker på jorden. Hver især tisser vi ifølge Max Salomonsson mellem 0,5 og 20 liter i døgnet.
20 liter er dog meget sjældent, og gennemsnittet er omkring 1,5 liter.
Ved et blærevolumen på 300 milliliter aktiverer kroppen blæretømningsrefleksen, og ved 500 milliliter er man normalt meget tissetrængende. Det er altså svært at forestille sig, at hver person kan fylde mere end 0,5 liter urin i havet ad gangen.
»Kun ved nogle forskellige sygdomme og ved forstørret prostata kan man holde på mere en én liter urin,« fortæller Max Salomonsson.
For alligevel at sikre os, at vi ikke laver for lavt et estimat, vælger vi at sige, at alle mennesker er i stand til at fylde en hel dagsladning urin i havet på samme tid - altså 1,5 liter.
Derved vil den maximale mængde urin, som mennesker kan sende ud i havene på én gang være 10.500.000.000 liter, hvilket svarer til tæt ved 0,01 kubikkilometer tis.
Urin fortyndet 130 milliarder gange
Nuvel, havenes samlede mængde vand er 1.300.000.000 kubikkilometer.
Derfor ville urinen blive fortyndet 130 milliarder gange, hvis den blev fordelt jævnt i oceanerne.
Max Salomonsson antager derfor, at det ikke kommer til at påvirke temperaturen i oceanerne på nogen måde eller vil være giftigt for dyrene, hvis alle mennesker tisser i havet samtidig.
Det er dog ikke hele historien.
»I den sammenhæng må vi tage højde for Ficks diffusionslov. Den viser, at det tager lang tid for væsker at bevæge sig over lange afstande. Det betyder, at urinkoncentrationen nok ville være betydeligt højere i strandkanten, hvis alle stod og tissede der,« fortæller Max Salomonsson.
\ Det vidste du ikke om urin
Urinstof har nogle forskellige industrielle anvendelser.
Blandt andet bliver urinstof brugt i nogle hudcremer, da det er godt til at bevare fugtigheden i overhuden.
Mest urin ved strandkanten
Skulle alle mennesker finde på at tømme blæren for 1,5 liter urin samtidig, vil der unægtelig blive pladsmangel ved strandkanten. Ikke desto mindre ville det også betyde, at det kystnære vand ville have en meget høj koncentration af urin.
Det ville ifølge Max Salomonsson alligevel ikke være nok til at hæve temperaturen.
Spørgsmålet er så, om det er giftigt.
»Urin fra raske mennesker kan nok betragtes som ugiftigt. Der findes også nogle ekstreme alternative medicinske ideer om, at det er sundt at drikke urin, selvom der slet ikke er videnskabeligt belæg for at sige dette,« siger Max Salomonsson.
Urin kan dog i nogle tilfælde være giftigt alligevel.
Høje koncentration af affaldsstoffer i urinen bliver blandt andet opbygget i kroppen hos folk med nyresvigt. Disse affaldsstoffer kan være giftige i for store koncentrationer - hvis de altså er inde i kroppen og ikke i havet.
\ Læs også
Urin kan bruges som gødning
Urin fra alle mennesker i verden vil altså ikke opvarme havet eller slå alle dyr ihjel.
Alligevel kan den hypotetiske situation, hvor alle mennesker tisser i havet på samme tid, ifølge Max Salomonsson have nogle konsekvenser på længere sigt.
Urin er nemlig et rigtigt godt gødningsstof, der indeholder meget af næringsstofferne kvælstof, kalium og fosfor.
Derfor ville store mængder urin på samme sted i havet kunne lede til overgødning, hvilket kunne ændre på sammensætning af planter og dyr i området.
Et klassisk tegn på overgødning er blandt andet iltsvind og dertilhørende tab af bundliv som krabber og orme, mens alger har gode vækstbetingelser.
»Man kan også forestille sig, at forskellige lægemidler og hormoner fra blandt andet p-piller, der bliver udskilt med urinen, kunne måske lede til langsigtede problemer, hvis de var for koncentrerede i kystområderne,« fortæller Max Salomonsson.
Skriv til os
Vi håber, at Andreas og Adrian fik svar på deres spørgsmål og tør hoppe i det danske sommerhav uden frygt for gule tsunamier af lunken morgenurin.
Vi takker i hvert fald for deres spørgsmål og kvitterer med et par Spørg Videnskaben-T-shirts, som de kan rende rundt med på radioen.
Vi takker også Max Salomonsson for det gode svar.
Sidder du og grubler over noget, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at skrive ind til os her på sv@videnskab.dk.
