Trump har igen fået en ny ide om amerikansk rumfart. Denne gang drejer det sig om at oprette en ny gren af militæret, nemlig en 'Space Force' som skal have ansvaret for at forsvare og beskytte amerikanske satellitter.
Som det er typisk for Trump, fik projektet ikke for lidt, da det blev annonceret. Her sagde han blandt andet:
»Det er ikke nok, at USA er til stede i rummet. Vi skal også have en amerikansk dominans i rummet. Derfor beordrer jeg nu forsvarsministeriet og Pentagon til at tage de nødvendige skridt til at etablere en 'Space Force' som den sjette gren af de væbnede styrker (...) Space Force og Air Force skal være adskilte, men ligestillede,« lød det.
Der blev dog intet sagt om hverken budgetter eller tidsfrister.
\ Læs mere
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Stor ståhej for ingenting?
Her er det nok godt lige at træde et skridt tilbage og se på de faktiske forhold i rumfarten. Rummet har været militariseret omtrent lige siden rumalderens start, og det at oprette en Space Force kommer ikke til at ændre ret meget.
Alle de store rummagter har et militært rumprogram, og i USA varetages det for tiden af Air Force Space Command, som blev oprettet i 1982. Det har hovedkvarter i Peterson Air Base i Colorado og har ikke mindre end 36.000 mand ansat fordelt på flere baser og centre.
En af opgaverne er at tage sig af opsendelse af militære satellitter, og her er en af kunderne National Reconnaissance Office, der har ansvaret for spionsatellitterne.
En anden stor kunde er sandsynligvis NSA (National Security Agency), der har ansvaret for den elektroniske overvågning, der i høj grad foregår ved hjælp af satellitter udstyret med meget store antenner, som kan opfange selv meget svage signaler fra Jorden.
Disse opgaver – samt mange andre – skal overtages af Space Force.
Det væsentlige er, at en ny gren af militæret ikke ændrer noget som helst. Trumps statement er i virkeligheden en politisk markering af, at USA har viljen til at dominere ude i rummet. Den er nok mest beregnet til hans vælgere, der jo ønsker at se USA som en stærk national magt.
Generalerne er imod
Det bliver ikke helt let for Trump at få sit ønske opfyldt, for det at oprette en ny gren af militæret kræver lovgivning, og det kræver et flertal i kongressen. Hertil kommer, at militæret ikke er helt så solgt på ideen som Trump.
Således har forsvarsminister James Mattis allerede sidste år skrevet til kongressen, at den skulle genoverveje de forslag og overvejelser om at oprette en Space Force, som allerede da havde cirkuleret i det politiske system. Han skrev direkte:
»Det er for tidligt at tale om at oprette en ny organisation, når jeg samtidig forsøger at begrænse udgifterne« og han understreger, at forslaget ikke tager hensyn til landets økonomiske situation.
Den demokratiske senator Bill Nelson, der for mange år siden har været passager på en rumfærgeflyvning, svarede på nyheden i et Tweet. Her skrev han at »tiden er ikke inde til at splitte Air Force op. Der er for mange vigtige missioner på spil.«
Så måske er der stemning for at lade tingene blive, som de er.
Krig i rummet?
I dag er de store militære magter helt afhængige af den støtte, de kan få fra satellitter, så det er ikke så mærkeligt, at militæret søger at etablere sig i rummet. Men det kommer ikke til at betyde krig på den måde, vi normalt forstår.
Der kommer ikke et korps af piloter, der opsendes med små rumjagere for at skyde andre landes satellitter ned. Det er umuligt af to grunde:
- Man kan ikke skyde en satellit ned. Vragdelene bliver i rummet.
- For mange vragdele vil meget hurtigt gøre det umuligt for noget land at bruge satellitter, da de så hurtigt bliver ødelagt ved sammenstød.
Derfor kan der godt komme konflikt, men den vil være mere skjult. Konflikter vil blive i form af cyberkrig, hvor man søger at hacke en satellit. Det er ikke så meget de rene militære satellitter, man er bekymret for, som den stadig større del af militær kommunikation eller overvågning, der foregår ved hjælp af langt billigere civile satellitter.
Jamming af satellitter, hvor man søger at forstyrre signalerne fra GPS-satellitter, er en anden trussel – men mulighederne er mange.
Faktisk ved vi ikke, hvad der foregår af den slags lege ude i rummet. Alene af politiske grunde er det nok meget begrænset, fordi en situation alt for let kan komme ud af kontrol.
Vi ved dog, at Space Command i USA er begyndt at opsende satellitter, der simpelthen inspicerer andre satellitter ved at flyve tæt forbi dem. De første af disse inspektionssatellitter holder opsyn med de mange hundrede satellitter i den geostationære bane 36.000 kilometer over ækvator.
Alene nogle gode nærbilleder kan afsløre meget om, hvilke opgaver en satellit har, og hvilket udstyr den medfører. Så vidt vi ved, er der endnu ikke kommet nogen ’episoder’ ud af det – men det svarer lidt til den situation, vi selv kender til, når fremmede jagerfly kommer lige lovlig tæt på dansk luftrum.
Men så længe alle parter kender spillets regler, går det nok.
På langt sigt
På et eller andet tidspunkt får vi nok en Space Force, og har ét land først fået en sådan organisation, vil andre lande hurtigt følge efter. Alene for at understrege, at man mener det alvorligt at kunne håndhæve magt.
I næsten alle tilfælde vil de nye rumstyrker blive oprettet ved at ændre organiseringen af det, man råder over i forvejen, og det vil skabe en masse nyt bureaukrati.
Men ellers bliver det stort set de samme mennesker, som skal udføre de opgaver, de allerede udfører. De, der bærer uniform, vil nok få den udskiftet til en ny uniform, mens det meget store antal civile nok vil have for travlt til rigtigt at mærke ændringen.
Men vi kan forudse, at der vil blive brugt mere tid på at simulere stadigt mere komplicerede cyberangreb i rummet og dernæst filosofere over, hvad man så kan gøre ved det.
Imens vil verden sandsynligvis høre meget lidt til denne side af rumfarten.
.jpg){kind=link}