Mennesket har gennem snart 100 år stræbt efter at komme ud i rummet – en dramatisk kamp, hvor både sejre og nederlag har en høj pris.
Andreas Mogensens mission til den internationale rumstation i september er afsæt for en ny bog, der fortæller historien om erobringen af rummet: Ud i rummet – historie, drømme og virkelighed af Helle og Henrik Stub. Den kan købes med rabat hos forlaget gennem dette link.
Med stor indsigt og glimt i øjet tager de dig med hele vejen ud i rummet og ned på Jorden igen.
De opruller historien og tager bestik af fremtiden, og du får et spændende indblik, ikke bare i teknik og fysik, men også i økonomiske fortrædeligheder, politiske rævekager og den menneskelige skrøbelighed, som sætter grænser for os.
Dilemmaer rulles op, rumforskningen sættes ind i et samfundsmæssigt perspektiv, og vi kommer tæt på astronauterne og deres arbejde – inklusiv Andreas Mogensen, der fortæller om sin træning og sine tanker.
Hjerter, der banker for rumfart
»Set i det store perspektiv er Andreas Mogensens rumflyvning kun en lille brik, men det er nu engang sådan, al forskning foregår. En masse små skridt, der langsomt kan samles som et puslespil, der på lang sigt måske kan afdække nogle af tilværelsens store spørgsmål,« siger Helle og Henrik Stub.
Deres hjerter banker varmt for rumfarten, hvis udvikling de har fulgt tæt, siden det hele for alvor startede.
Som erfarne formidlere, forfattere og undervisere i fysik og astronomi har de den dybe viden og er gode til at dele den med andre.
»Vi har været meget heldige. Vi har oplevet den første Sputnik, det første menneske i rummet og landingen på Månen – og nu den første dansker i rummet. For os, der er vokset op med Pluto som planet, var det som afslutningen på én lang opdagelsesrejse i solsystemet, da rumsonden New Horizons i juli fløj forbi Pluto.«
\ Fakta
Helle og Henrik Stub er begge cand. scient. i astronomi, fysik og matematik fra Københavns Universitet. De modtog Tycho Brahe-medaljen i 2008 og European Science Writers Award i 2014 for deres fremragende formidling. De skriver nu om astronomi og rumfart på Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Vi har nået Pluto – hvad nu?
»Rummet er ikke for de utålmodige«
Forfatterne peger på, at rumfarten af mange grunde befinder sig i en brydningstid netop i disse år.
»Rumfarten har endnu ikke givet os svar på de store spørgsmål, som mange stiller sig selv – især de klassiske om livets opståen, og hvilken rolle livet spiller i universet. Vores første optimisme blev dæmpet af rumsonderne, for hvad så vi ? Alt fra glødende lavasletter på Merkur til gletchere af frossen kvælstof på Pluto, der blot vidner om et solsystem, der tilsyneladende er uden spor af liv. Selv vores søgen efter signaler fra andre civilisationer har nu efter mere end 50 år endnu ikke givet noget resultat.«
Håbet og entusiasmen lever ikke desto mindre hos Helle og Henrik Stub.
»Målt med universets målestok er 50 år kun et øjeblik. Rummet er ikke for de utålmodige. Heldigvis er rumforskere tålmodige mennesker, der er vant til at lægge planer, der først kan blive til virkelighed mange år ude i fremtiden. Meget af rumfarten er nødvendig for det moderne samfund, men de virkelige fremskridt skabes af drømmere. Godt at der stadig er penge og plads til at tænke stort og videre end til næste års finanslov,« erklærer de samstemmende.
Og de tilføjer, at NASA derfor skal have ros for ideen om at sende en lille u-båd til metansøerne på Saturns store måne Titan. Et vanvittigt projekt, der deler vandene, og som du kan læse mere om i artiklen: Vildt NASA-projekt: Forskere vil sende ubåd til Saturn-måne.
