Temperaturerne når ned under 180 grader celcius på Titan, der er Saturns største måne, og i den tunge, tykke atmosfære blæser vinden med op til orkanstyrke.
Men i den over 1000 kilometer lange og 300 meter dybe metan-sø Kraken Mare, er der mere roligt, og derfor giver det god mening at sende en ubåd afsted mod Titan.
Det mener i hvert fald forskerne bag NASA-projektet Titan Submarine: Exploring the Depths of Kraken Mare. Deres projekt er nu blevet udplukket til anden vurderingsrunde i programmet NASA Innovative Advanced Concepts (NIAC), der er et særligt rumprogram for de mest visionære og banebrydende ideer inden for rumforskningen. Ubåden kan derfor ende med at blive den første sonde, der dykker ned i et hav eller en sø på et andet himmellegeme.
»Dette fartøj ville være udstyret med videnskabelige instrumenter, der kunne udføre detaljerede undersøgelser under overfladen og give enestående viden om et ekstraterrestrisk hav,« udtaler projektleder Steve Oleson fra NASA’s Glenn Research Center i en pressemeddelelse.
Du kan se en video af, hvordan forskerne forestiller sig, at ubåden kan komme til at se ud, øverst i artiklen.
Kan bruge havet som brændstof
Det dristige forskningsprojekt har samlet modtaget over fire millioner kroner i støtte af NASA, men det har stadig mange uløste problemer. Det er nemlig noget ganske andet at bygge en ubåd, der fungerer på Titan, end det er at bygge en ubåd, der fungerer på Jorden.
»Vores fokus er at forsøge at skabe et fartøj, der vil fungere i et hav af kulbrinte. Tænk på det som flydende naturgas. Hvordan ville du få et fartøj til at fungere derinde?,« siger Steven Oleson til nbcnews.com.
Til gengæld giver et hav af naturgas måske også forskerne mulighed for at tænke anderledes, når de skal forsyne ubåden med brændstof. Hvis forskerne udstyrer ubåden med et ’oxidationsmiddel’, såsom flydende ilt, kan de måske bruge noget af kulbrinten fra havet som brændstof til ubåden.
»Bruger du et plutonium-drevet system, eller sætter du en lille reaktor på den, eller gør du den fri for atomkraft og tager noget oxidationsmiddel med dig? Når alt kommer til alt er det jo et hav af naturgas,« fortæller Steven Oleson.
Skal sejle over 2000 kilometer
Titan Sub skal efter planen rejse over 2000 kilometer på sin 90 dage lange sørejse i Kraken Mare. Så længe ubåden befinder sig under havets overflade, vil den ikke kunne kontakte Jorden, og den vil derfor være nødt til at foretage regelmæssige ture op til overfladen.
NASA Glenn Research Center)
Forskerne foreslår at sende ubåden afsted i løbet af én af Titans syv år lange somre. Når de medregner tiden, det vil tage at udvikle ubåden, håber de at lande på Titan i løbet af 2040’erne, men det forudsætter at NASA vælger at blive ved med at støtte projektet. Til gengæld lover de, at forskningsudbyttet vil være alle pengene værd.
»Dette missionskoncept vil udforske et fuldt spektrum af oceanografiske fænomener: væskens kemiske komposition, strømninger på og under overfladen, blandingsforhold og lag i ’vand’-søjlen, tide-’vand’, vind og bølger, batymetri (dybdemålinger, red.) og kompositionen af havbunden,« skriver forskerne i en officiel meddelelse fra NASA.
Konkurrerer med Måne-transformers
Titan Sub er ikke det eneste ambitiøse projekt, som bejler til NIAC efter forskningsmidler. Blandt de andre projekter, der er nået til fase to er også projektet Heliopause Electrostatic Rapid Transit System (HERTS), der vil bruge protoner fra solvinden som drivkraft til at sende rumfartøjer ud af solsystemet.
I projektet Swarm Flyby Gravimetry vil forskere fra Johns Hopkins University udstyre komet-sonder med en sværm af små, billige droner, der kan sendes i tætte kredsløb rundt om en komet. Ved at sammenholde dronernes målinger vil forskerne kunne lave detaljerede analyser af kometernes tyngdefelt, sammensætning og indre struktur.
Eller måske har projektet Trans-Formers for Lunar Extreme Environments bedre chancer for at blive realiseret. Her håber forskere fra NASA Jet Propulsion Laboratory at sende et udfoldeligt spejl til Månen, som kan forsyne en kørende Månerobot med varme og sollys, når den bevæger sig ned i de dybe og mørke kratere på Månens overflade.
Du kan se en komplet liste over NIAC's nyskabende projekter på NASA's hjemmeside.
