For flere hundrede studerende på Aalborg Universitet blev mandag morgen kl. 5.54 et historisk øjeblik.
Et sted i Indien brølede en raket med deres helt egen satellit op mod skyerne, af sted mod rummet. De studerende og andre morgenfriske interesserede kunne følge opsendelsen på indisk tv direkte over nettet.
»Det var fedt! Selvom det føltes som lang tid at sidde og vente på, at de forskellige satellitter blev sat af rigtigt,« siger Martin Kragelund, der har været med på projektet siden 2004.
Sammen med 200 andre studerende har han designet, samlet og bygget satellitten ned til mindste detalje. De studerende har selv siddet og loddet under mikroskop, og de har selv sørget for at få satellitten tilpasset til rummet, og de har været i Indien for at aflevere den til opsendelse.
Vild forsinkelse på et minutSatellitten blev sendt af sted mandag morgen med en næsten vanvittig forsinkelse på et helt minut. En satellit rejser med 8 kilometer i timen, så en forsinkelse på 60 sekunder betyder, at satellitten kommer næsten 500 kilometer ud af sin planlagte bane.
Det betyder en masse nye beregninger over satellittens bane og spørgsmål om, hvordan man opfanger et signal fra satellitten, men kl. 8.11 kunne de studerende i kontrolrummet på Aalborg Universitet ånde lettede op: En samarbejdspartner i Californien havde opfanget et svagt lydsignal. »It’s alive,« står der begejstret på satellitten AAUSAT-II’s hjemmeside, som bliver opdateret hvert femte minut med seneste nyt om rejsen.
Det tager halvanden time for satellitten at flyve rundt om jorden. De studerende regner med at have god kontakt med satellitten kl. 9.00, 10.30, 12.00 samt kl. 21.00, 22.30 og 24 – når den befinder sig så tæt på kontrolcentret i Aalborg som muligt.
Man skal gøre tingene selvSatellitten er gået i kredsløb for blandt andet at måle gammastråling for Danmarks Tekniske Universitet. Den skal også give svar på, om man kan dreje en satellit ved hjælp af spoler og lave forskellige test af software.
Grundfilosofien på Aalborg Universitet er, at forskere og studerende skal lave forskning sammen. Men i arbejdet med AAUSAT-II har de studerende fået lov at stå for al arbejdet under vejledning af lektor Jens Dalsgaard Nielsen.
»Han har holdt os lidt på rette spor, men han har ladet os styre det. Som studerende lærer man meget at arbejde i grupper, kommunikere og koordineret og få det til at fungere som en helhed. Man lærer jo kun ved at sætte sig ned og gøre det,« mener Martin Kragelund, som i dag er færdiguddannet som civilingeniør og er blevet ph.d.-studerende på universitetet.
AAUSAT-II skal ifølge lektor Jens Dalsgaard Nielsen være i rummet og sende oplysninger ned, »så længe det er muligt«.
