Der er en god og dårlig nyhed om den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s netop vedtagede budget for 2026.
Den gode nyhed er, at det verdensførende rumagentur ikke slankes nær så meget som frygtet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, havde ellers truet med massefyringer og en halvering af NASA’s midler.
Sådan gik det langt fra. I stedet har Kongressen i USA givet NASA næsten lige så store økonomiske muskler som sidste år. Cirka 154 milliarder kroner i runde tal.
Men så er der den dårlige nyhed: Et af rumfartens helt store projekter, missionen Mars Sample Return, mister sin økonomiske støtte og går nu en uvis fremtid i møde.
Missionen skulle efter planen hente sten- og jordprøver hjem fra den røde planet i starten af 2030’erne – prøver, der måske kan afklare et af rumforskningens helt store spørgsmål: Har der været liv på Mars?
Det får vi ikke svar på lige foreløbig.
Fra flere sider lyder det ligefrem, at Mars Sample Return nu er død og begravet.
Så langt vil John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi ved DTU Space, dog ikke gå.
»Det er lidt en overreaktion, synes jeg. Missionen er ikke nødvendigvis død, den er sat på vågeblus og bliver nu som minimum markant forsinket,« siger han.
Jagten på liv
John Leif Jørgensen er helt tæt på Mars Sample Return.
Professoren og hans afdeling på DTU Space arbejder netop nu på udviklingen af de navigationskameraer, der skal gøre det muligt for missionens fartøjer at lande og lette på Mars engang i fremtiden.
»Det arbejde fortsætter,« siger John Leif Jørgensen.
»Vores samarbejde med NASA styrkes netop nu med nye kontrakter, og teknologien kan også bruges i forbindelse med månelandinger. Som jeg ser det, får vi nu formentlig afprøvet instrumenterne på Månen, inden turen går til Mars.«
John Leif Jørgensen er også en af hovedmændene bag instrumentet PIXL, som er monteret på Mars-roveren Perseverance. Roveren har siden 2021 trillet rundt på Mars og indsamlet 30 sten- og jordprøver. Det er disse prøver, Mars Sample Return som udgangspunkt skal bringe hjem til Jorden.
PIXL-instrumentet kan afsløre den præcise sammensætning af grundstoffer og kemiske forbindelser i sten og jord og bidrog sidste år til den måske mest spændende opdagelse på Mars hidtil.
I et bredt omtalt studie i Nature, som John Leif Jørgensen er medforfatter på, præsenterede et stort internationalt forskerhold de til dato stærkeste indikationer på forhistorisk liv på vores naboplanet.
Forskerne har analyseret millimetersmå pletter på en rødlig klippe, der kan være skabt af mikrobiologisk liv på Mars for flere milliarder år siden.
»Det er ikke et endegyldigt bevis på forhistorisk liv på Mars, men vi kan ikke finde andre forklaringer på de data, vi har analyseret. Var prøverne fundet på Jorden, ville ingen være i tvivl om, at det var rester af milliarder år gammelt liv,« siger John Leif Jørgensen.
Der er dog grænser for, hvad forskerne kan undersøge på afstand, understreger han.
»Før vi kan være helt sikre, skal vi have prøverne hjem, så vi kan skyde på dem med alt, hvad videnskaben kan mønstre i laboratoriet. Det er derfor, Mars Sample Return er så vigtig.«
Dyr darling
At missionen nu sættes i bero, skyldes ifølge John Leif Jørgensen først og fremmest prisen.
»Missionen er blevet dyrere og dyrere med årene, og nu er de amerikanske politikeres tålmodighed tilsyneladende brugt op,« siger han.
Mars Sample Return er et samarbejde mellem NASA og den europæiske rumfartsorganisation ESA, men det er NASA, der dækker størstedelen af udgifterne. Og de er ikke små.
I starten af dette årti lød vurderingen, at missionen ville koste i omegnen af 35-45 milliarder kroner at gennemføre, men i 2023 var estimatet vokset til 70 milliarder kroner. Det er en smule mere end prisen på James Webb-teleskopet, verdens dyreste rumteleskop.
Af samme årsag har Kongressen i USA flere gange truet med at trække støtten.
\ Mars Sample Return
Missionen går kort fortalt ud på at hente sten- og jordprøver fra Mars til Jorden, så forskere kan nærstudere dem i laboratoriet og forhåbentlig finde svar på, om der enten findes eller tidligere har været liv på Mars.
Mars-prøverne indsamles af roveren Perseverance, der siden foråret 2021 har kørt rundt i det udtørrede sø-bassin, Jezero-krateret. Indtil videre har Perseverance indsamlet 30 af i alt 38 prøver.
Næste skridt bliver – måske – at sende prøverne mod Jorden. Den del af missionen involverer flere fartøjer.
Efter planen vil to landingsfartøjer slå sig ned tæt i Jezero-krateret.
Det ene medbringer Sample Fetch Rover, et køretøj på størrelse med en golfbil, der indsamler prøverne, som Perseverance har efterladt i små beholdere.
Det andet bærer raketten Mars Ascent Vehicle med sig.
Når roveren har indsamlet prøverne, overføres de til raketten, der siden letter fra overfladen, inden den sender en container med prøverne i kredsløb om Mars.
Her samles de op af fartøjet Earth Return Orbitor, der siden flyver hjem til Jorden.
Samtidig er tidsplanen for missionen skredet ad flere omgange. Det oprindelige mål var at bringe prøverne hjem til Jorden senest i 2033. De nyeste meldinger har svinget mellem 2035 og 2040.
At den amerikanske kongres nu endelig siger stop betyder dog ikke nødvendigvis, at missionen nedlægges helt, siger John Leif Jørgensen og peger på to forhold.
Dels sættes der i det nye NASA-budget 700 millioner kroner af til »fremtidige Mars-missioner« – et program, der skal støtte videreførelsen af forskellige projekter under Mars Sample Return.
»Det gælder blandt andet vores arbejde med udviklingen af navigationsudstyr og en række andre teknologier, der anses som vigtige for fremtidige missioner til både Månen og Mars,« siger John Leif Jørgensen.
Dertil kommer, at Donald Trump ikke er præsident for evigt, og at en anden amerikansk administration måske vil genoplive Mars Sample Return om tre års tid, siger professoren.
»Sker det, kan det stadig lade sig gøre at hente prøverne hjem omkring år 2040,« siger John Leif Jørgensen.
Kina overhaler
Også Morten Bo Madsen, lektor og leder af Mars-gruppen ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, er forsigtig optimist.
»Den nye udvikling er et alvorligt tilbageslag, men hjemtagelsen af prøver fra Mars har så høj prioritet blandt planetforskere, at jeg tror og håber, at Mars Sample Return vil genopstå i en eller anden form,« siger han.
Lektoren nævner også, at private rumfartsaktører som for eksempel Firefly Aerospace og Intuitive Machines måske vil kunne bidrage med effektive og billigere løsninger på dele af missionen.
Sidste år præsenterede forsvars- og rumfartsvirksomheden Lockheed Martin en plan for, hvordan de vil tilbyde NASA at bringe Mars-prøverne hjem for en fast pris på knap 20 milliarder kroner. Virksomheden har været med til at bygge 11 af de 22 fartøjer, der gennem årene er nået frem til Mars.
Imens står Kina klar i kulissen.
Allerede i 2028 vil kineserne efter planen opsende missionen Tianwen-3, der skal indsamle og siden hjemsende prøver fra Mars så tidligt som i 2031. Den kinesiske Mars-lander er udviklet til at lede efter tegn på historisk liv og undersøge Mars’ geologiske historie.
John Leif Jørgensen er dog langt fra sikker på, at kinesernes plan holder.
»Det tog os fem år at indsamle de relevante stenprøver og finde mulige tegn på forhistorisk liv med Perseverance-roveren, så chancerne for at Kina kan klare det samme på langt kortere tid er for mig at se stærkt tvivlsomt.«
