»Som taget ud af en film«: Så du ildkuglen, der fløj over himlen tirsdag aften?

På en klar sommeraften skar en hvidglødende kugle gennem den blå himmel som en stjerneskudt ildkugle.

I et glimt delte den sig i flere stykker og efterlod sig en røghale, der for en tid hang i luften som et slør, før også dét forsvandt.

»Min første indskydelse var, at det var et ualmindeligt stort fyrværkeri, men selv ikke mennesker kan lave noget så flot,« siger Hans Frederik Orbesen Barfod på 38 til Videnskab.dk.

Han var blandt de heldige danskere, som tirsdag aften så den lysende kugle.

I sin stue på Østerbro sad Hans, der til hverdag arbejder som teknisk koordinator, og nød den flotte aftenhimmel, da en klar, hvid kugle af lys fangede hans blik.

»Det var som taget ud af en film,« siger han:

»Jeg kunne følge den med øjnene, hvor den fløj hen over himlen, delte sig og forsvandt,« fortæller han og tilføjer, at »fordi aftenen stadig var lys, og stjernerne endnu ikke var begyndt at fylde på himlen, så føltes ildkuglen enormt tæt på.«

»Jeg har været heldig og kiggede på det helt perfekte tidspunkt,« fortæller Hans, som er meget interesseret i rummet og derfor ofte har blikket rettet mod himlen.

Flere andre heldige danskere har, ligesom Hans, rapporteret at have set kuglen. Men hvad er det egentlig, man har kunnet se på himlen?

Meteor, ildkugle eller stjerneskud?

Forvirringen omkring det hvide lys med røghalen har været stor. Var det en meteor, en ildkugle eller et stjerneskud? I virkeligheden er der ikke stor forskel på de tre ting.

Det fortæller Ole Eggers Bjælde, der er museumsinspektør ved Science Museerne på Aarhus Universitet og astrofysiker.

Når vi snakker ildkugler, stjerneskud og meteorer, taler vi egentlig om det samme.

Meteoren er den lille sten eller stykke materiale fra rummet, som kommer ind i Jordens atmosfære.

Når meteoren rammer atmosfæren, bliver den opvarmet af friktionen mod luften, som skaber en enorm varme. Det skaber det lysende fænomen, vi kender som et stjerneskud.

Men hvis meteoren er stor nok, kan den danne en kraftig ildkugle.

Ud fra størrelsen og varigheden af det lysglimt, der blev set på himlen tirsdag aften, mener Ole Eggers Bjælde, at der er tale om en ildkugle:

»Glimtet fra et stjerneskud kan normalt kun ses i et sekund. Ud fra glimtets varighed må det have været en ildkugle«, siger han og tilføjer:

»Hvis man tænker på et stjerneskud som et sandkorn, kan man betragte ildkuglen som en stor sten, og de brænder i længere tid.«

Er det Perseiderne, vi allerede ser?

Lige nu er der særlig stor chance for at spotte et stjerneskud.

For i august måned rammes Jorden af den årlige meteorsværm Perseiderne. Den topper 12. og 13. august, hvor man kan være heldig at se op mod 100 stjerneskud i timen.

Den forestående meteorsværm har fået mange til at spekulere over, om ildkuglen fra tirsdag aften var en forløber for Perseiderne.

Det kan Ole Eggers Bjælde ikke med sikkerhed bekræfte, men det er sandsynligt, siger han.

Meteorjagt på landjorden

Hvis du går på stjerneskudsjagt i august, behøver du ikke nøjes med at kigge op, for nogle af himlens flygtige glimt kan efterlade spor, der kan findes på jorden.

Det er nemlig ikke altid, at de store meteorer når at brænde op i atmosfæren, og derfor kan de afbrændte rester (meteoritter) lande på jorden. Dem kan man være heldig at støde på ved et tilfælde, men hvis man gerne vil søge lidt mere målrettet, er der også en måde:

»Der er opsat mange kameraer rundt om i Danmark, som kan optage meteorers retning,« fortæller Ole Eggers Bjælde og tilføjer:

»Dem kan man bruge til at regne ud, hvor meteoren vil lande. Nogle gange inden for kilometers præcision.«

Og så er det altså frem med metaldetektoren.

Hvis du ligesom Hans Frederik Orbesen Barfod og Ole Eggers Bjælde er interesseret i det, der sker på vores himmel, kan du tage et kig på vores månedlige astronomi-guide. Her kan du få et overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.