Opdatering 20. februar: Artiklens afsnit 'Hvor kommer rumskrottet fra' er opdateret med oplysningen om, at flere raketdele er fundet i Polen, og et nyt citat fra Line Drube er tilføjet. Det undersøges i øjeblikket af det polske rumagentur, om raketdelene stammer fra SpaceX's Falcon 9.
En hale af langstrakte lysglimt, der brændte på himlen over Danmark i de tidlige morgentimer, har skabt forundring.
Er det et kæmpe, kæmpe stort stjerneskud? Eller en meteorsværm? Flere teorier har været luftet.
Men Line Drube, der forsker i astrofysik og rumteknologi ved DTU Space, er sikker i sin sag. Hun mener, at det spektakulære syn er rumskrot.
»Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være andet. Hastigheden er for langsom til, at det kunne være en meteorsværm eller et stjerneskud,« siger Line Drube til Videnskab.dk, og fortsætter:
»Der er måske én procents chance for, at det kunne være noget andet end rumskrot.«
Forklaringen får opbakning fra fire andre rumforskere, som Videnskab.dk har været i kontakt med. Én af dem er meteoritekspert Henning Haack, der både forsker ved Maine Mineral and Gem Museum i USA og arbejder for Astra - Danmarks nationale naturfagscenter.
»Det er helt sikkert raketdele, der brænder på himlen,« fastslår Henning Haack, der gennem et særligt astrokamera på taget af Astras bygninger i Sorø har kunnet se nattens spektakel.
Ved at sammenligne med et netværk af andre kameraer kan Henning Haack også se, at det brændende rumskrot har bevæget sig på en linje gennem himlen, der strækker sig fra den tyske havneby Bremerhaven og mod Warszawa i Polen.
Det stemmer godt overens med, at det spektakulære syn også er spottet i Holland, Polen og Tyskland.
Forklaring: Hvor kommer rumskrottet fra?
Men hvorfor brænder der pludselig rumskrot på himlen over Europa?
Nattens langstrakte lysglimt er med al sandsynlighed en del af en SpaceX-raketten Falcon 9, der tidligere på måneden (1. februar) sendte en række Starlink-satellitter i kredsløb om Jorden fra Californien.
Starlink er Elon Musks flåde af internetsatelliter, og der findes omtrent 7.000 af dem i kredsløb om Jorden.
Når man sender en gruppe satellitter i kredsløb, løftes den op af en rumraket gennem to stadier:
I første stadie hjælper en stor nedre del af rumraketten, den såkaldte booster-del, satellitterne ud i atmosfæren, forklarer Line Drube:
»Det er den store raketdel, som SpaceX også er begyndt at lande på Jorden igen, når den har gjort sit arbejde,« forklarer DTU-forskeren.
Men en anden mindre del af raketten skal hjælpe satellitterne det sidste stykke ud i deres bane om Jorden, hvorefter den senere brænder op. Og det er den del af SpaceX-raketten, mange danskere har set her i nat.
»Det er helt efter planen,« siger Line Drube, »og det sådan set meget smart. For det gør, at man ikke får mere rumskrot, end vi allerede har i forvejen«.
Flere dele af Falcon 9-raketten skulle eftersigende være landet nær den polske by Poznań. Det drejer sig blandt andet om en heliumtank fra raketten, som overlevede turen, men ikke gjorde større skade. Det polske rumagentur undersøger i øjeblikket, om delene med sikkerhed stammer fra Falcon 9-raketten.
Er det farligt?
»Ikke meget. I de fleste tilfælde brænder det meste op. Men nogle dele kan dog overleve, og det gjorde det også i dette tilfælde, hvor en cirka halv meter helium tank efterfølgende blev fundet i Polen, hvor den var landet. Man skal dog være super uheldig, hvis et stykke rumskrald faktisk rammer en person,« siger Line Drube og fortsætter:
»Men større rumobjekter som en rumstation planlægger man altid at brænde hen over vandet, fordi der kan falde større dele rumskrot ned,« siger hun.
Et fænomen, vi bør vænne os til
Flere og flere raketter sendes i disse år op i rummet for at sætte satellitter eller andre objekter i kredsløb om Jorden.
Dermed er sandsynligheden for, at vi vil se mere brændende rumskrot på himlen i fremtiden stigende.
I 2004 var det eksempelvis bare 74 objekter, der blev sendt i rummet. I 2023 var det tal steget til 2.664 objekter:
»Det er helt vildt, hvor mange raketdele og andet rumskrot, der kredser henover os. Der er sket en ekstrem stigning de seneste år,« siger Line Drube, der har forsket i astrofysik i knap 20 år.
»Så ja, det bliver nok mere normalt at se rumskrot brænde på himlen.«
Ville man ligefrem kunne planlægge efter at se rumskrot, der brænder på himlen, ligesom vi planlægger at spotte stjerneskud og meteorregn?
»Det ville man jo nok godt kunne. Vi kunne godt have regnet os frem til, at Falcon 9-raketdelen med en vis sandsynlighed ville brænde op her omkring klokken fem i morges. Og med tiden kan vi nok udregne det med endnu større sikkerhed, selvom der selvfølgelig ikke er nogen garanti for, at man kan se det på himlen.«
Line Drube har aldrig selv spottet fænomenet med egne øjne, og hun var da også »ærgerlig over«, at hun ikke fik set den brændende SpaceX-raket i nat.
»Det ville have været smukt,« siger hun.
Heller ikke Henning Haack fra Astra i Sorø var tidligt nok oppe til at spotte nattens ildshow.
»Det ser jo enormt flot ud, kan man se på videoerne. Det er endnu mere spektakulært end stjerneskud,« siger Henning Haack, der også stadig har til gode at se brændende rumskrot direkte på himlen.
Sydfynsk lastbilchauffør så det med egne øjne: »Aldrig set noget lignende«
Én af de morgenfriske danskere, der så ildkuglerne med egne øjne, var den 55-årige Thomas Sejten.
Han er lastbilchauffør og sad midt i morgenmaden med sin kone, da de klokken 04:46 så ildkuglen svæve henover himlen i Hesselager på Sydfyn.
»Det var konen, der opdagede det, da vi kiggede ud af vinduet, og så skyndte vi os at få taget et billede af det. Det varede i cirka et til halvandet minut,« siger Thomas Sejten til Videnskab.dk.
»Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg troede, at det var en meteorregn. Men det var det jo så ikke,« siger han.
Blev du bange?
»Nej, det var bare fascinerende.«
