Meteorsværmen Geminiderne topper nu: Sådan kan du se stjerneskuddene i weekenden 

Her i den mørke tid får vi alle en fælles julegave. For denne weekend vil stjerneskud danse over den danske nattehimmel. 

Årets nok flotteste og mest aktive meteorregn, Geminiderne, er nemlig over Jorden lige nu og vil toppe mellem den 13.-15. december. Derfor vil der være chancer for at se de første stjerneskud natten til lørdag. Hvis vejrguderne vil det, kan Geminiderne give cirka 100-120 stjerneskud i timen.

Men indtil videre bliver vejret en blandet omgang ifølge Erik Hansen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Fredag bliver overvejende skyet, men der er mulighed for huller i skyerne i weekenden:

»Jeg vil sige, at vi får et lille vindue ud til verdensrummet natten til søndag,« siger han til Videnskab.dk.

Kan vi overhovedet se stjerneskuddene?

Fredag præges af skyet vejr, og nogle steder vil der være dis og tåge, forklarer Erik Hansen. Det kan gøre det svært at se stjerneskuddene natten til lørdag. Der er dog mulighed for små huller i skydækket i løbet af natten, som kan blotte stjerneskuddene.

Men i løbet af lørdagen vil det klare op fra nordvest, hvilket vil brede sig til det meste af landet. Det betyder, at der natten mellem lørdag og søndag vil være »gode chancer for hul igennem« til stjerneskuddene, siger Erik Hansen.

Det er imidlertid ikke kun skyet vejr, der kan påvirke forventningerne til stjerneskuddene. Det forklarer Peter Laursen, der er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet.

»Derudover er der også fuldmåne, og fuldmåne gør, at man kun kan se de kraftigste stjerneskud, hvor de svageste drukner i lyset,« siger Peter Laursen.

Derfor kan vi mellem fredag og lørdag forvente cirka 75 stjerneskud i timen — betinget af godt vejr — hvor vi kunne have set det dobbelte, hvis der ikke havde været fuldmåne, forklarer han.

Stjerneskuddene kan ses på forskellige tidspunkter

Så hvornår skal man bevæge sig ud i natten?

Det vigtigste er, at det er mørkt, siger Peter Laursen, og derfor kan man for eksempel allerede gå ud kl. 18 for at spejde efter meteorerne. Men hvis man har mod på at blive længere oppe, kan det være en fordel.

»Der er størst chance kl. 2 om natten. Der burde stadig være gode chancer, hvis man går ud tidligere på aftenen, men man ser måske halvdelen af, hvad man ellers havde set kl. 2,« forklarer astrofysikeren.

I sidste ende kommer det dog an på vejrforholdene:

»Hvis der er skyfrit kl. 23, så er det helt klart bedre at gå ud dér fredag end at vente til, at man tror, der er skyfrit kl. 2 om søndagen. Det betyder mest, om der er tale om fredag eller søndag, eller om det er skyet eller skyfrit.«

Stjerneskuddene ser ud til at komme fra stjernebilledet Tvillingerne, som man kan lokalisere ved først at finde det store stjernebillede Orion i sydøst, og derefter kigge skråt opad til venstre mod øst.

Men stjerneskuddene spredes ud over det meste af himlen, og på grund af perspektivet vil de se længere ud, jo længere væk man kigger fra Tvillingerne.

Eftersom Geminiderne peaker på få dage, ville man i princippet kunne se flest stjerneskud den første nat. Men eftersom vejret ser ud til at blive klarest natten til søndag, bliver det muligvis dér, at man skal prøve lykken.

Selvom vejrforholdene i år ikke er helt optimale, er der altså stadig chancer for at observere de farverige stjerneskud, omend der ikke bliver lige så mange.

Hvis du vil nå at se stjerneskuddene i denne omgang, er det derfor en god idé at have følgende in mente:

• Det tager cirka 10-15 minutter for øjnene at vænne sig til mørket, så hav tålmodighed, når du bevæger dig ud.
• Lad mobilen være i lommen, da dens lys ødelægger nattesynet.
• Tjek vejrudsigterne løbende. Stjerneskuddene ses bedst på en skyfri og klar himmel.
• Natten til søndag er muligvis det bedste tidspunkt at se stjerneskuddene.
• Da Månen kan forstyrre nattesynet, kan du i stedet kigge efter stjerneskud på den del af himlen, der er væk fra Månen.

Geminidernes særlige historie

Som man måske kan gætte, er Geminiderne opkaldt efter stjernebilledet Gemini, som på dansk er ‘tvillingerne’. Geminidernes radiant, altså hvor på himlen de udspringer fra, ligger nemlig tæt på de to ‘tvillingestjerner’ Castor og Pollux.

Men helt særligt ved Geminiderne er også, at de ikke udspringer af kometer som andre meteorsværme, men af en mindre asteroide. Nemlig asteroiden ved navn 3200 Phaethon, som blev opdaget i 1983 af astronomerne Simon Green og John Davies, hvilket du kan læse mere om her.

Fordi asteroiden indeholder grundstoffer som natrium og calcium, kan Geminidernes stjerneskud opstå i både gule og til tider røde og blå farver, forklarer Peter Laursen.

Geminidernes ophav i asteroiden gør, at partiklerne typisk er større end partikler fra kometer, hvilket generelt resulterer i kraftigere stjerneskud end andre meteorsværme, tilføjer han. Samtidig bevæger de sig relativt langsomt henover himlen, hvilket gør dem lettere at spotte.

Geminiderne opstår hvert år i december, når Jorden passerer tæt på Phaethons bane.