Mere end 50 års søgen i rummet har indtil videre været uden resultat: Vi har ikke fundet det mindste tegn på, at intelligent liv gemmer sig noget andet sted i universet end på Jorden.
Måske er det, fordi vi primært har lyttet efter signaler fra andre galakser og kun sporadisk har sendt noget den anden vej – som da verdens største radioteleskop, Arecibo-teleskopet i Puerto Rico, i 1974 sendte en kodet besked af sted mod en stjernehob 25.000 lysår væk, eller da sonden Voyager 1 i 1977 blev sendt ud i rummet med blandt andet en forgyldt skive med musik, taler, hvalsang og hilsner på 55 forskellige sprog.
Det er på tide, at vi skruer op for vores aktive søgen efter liv og for eksempel bruger Arecibo-teleskopet til at sende flere og regelmæssige beskeder ud i rummet, så der er større chance for, at vi bliver opdaget derude.
Det mener blandt andre Douglas Vakoch, der til daglig er forsker i det amerikanske rumliv-eftersøgningsinstitut, SETI.
»Vi har stadig kun søgt efter signaler fra en lille del af de mulige steder, hvor liv kan være, så det er ikke så overraskende, at vi ikke har fundet liv endnu, og vi er ikke frustrerede. Det her handler kun om at forfølge forskellige strategier, for nogen skal altså starte med at skabe kontakt,« sagde Douglas Vakoch, da han for nylig åbnede diskussionen under en stor videnskabskonference i San Jose i USA.
SETI vil sende regelmæssige beskeder ud i universet
Mere konkret mener Douglas Vackoh, at man kan sende beskeder mod stjerner eller områder i universet på op til 25 parsec – eller cirka 82 lysår – fra Jorden med teleskopet i Puerto Rico.
Beskederne skal være regelmæssige, for »tænk, hvis vi selv opfangede et signal; så skulle vi høre det flere gange for at få det bekræftet, ellers ville vi ikke gøre mere ved det«. For at holde udgifterne nede, kunne man sende beskederne af sted i den halve time, det ifølge Douglas Vackoh tager at varme radioteleskopet op, når det alligevel skal overvåge asteroider på himlen.
»Det ville være en relativt billig, ikke-krævende måde at begynde ’Aktive SETI-eksperimenter’ på den stærkeste sender, vi kender,« sagde Douglas Vackoh, der til daglig smykker sig med titlen ’Director of Interstellar Message Composition’ hos SETI.
Beskederne skulle være anderledes, end vi har set dem hidtil og indeholde andet end »bare noget om kultur, musik eller noget andet idiotisk om os selv.«
»Vi tænker hele tiden, at andre civilisationer er længere fremme end os. Men måske noget af det videnskab, vi tænker som universelt, kunne være interessant for en anden civilisation. Videnskab er styret af kultur og miljø, så selvom de måske har en videnskab, der giver en bedre forståelse af universet, kunne vores videnskab godt være interessant for dem,« sagde Douglas Vackoh, der tidligere har foreslået, at vi sender hele vores internet ud i rummet.
Måske er rumvæsnerne tavse af en årsag?
Langt fra alle deler Douglas Vackohs begejstring for at råbe ud til universet om vores eksistens.
På konferencen i San Jose bemærkede forfatter og fysiker David Brin:
»Hvis der er rumvæsner derude, så er de lurere. Jeg har inviteret dem over min radio mange gange. Hvorfor har de ikke talt til os allerede? Måske har de en grund til ikke at have besvaret vores beskeder? Vi er muligvis den yngste, mest naive og mindst udviklede race i galaksen – og pludselig skal vi råbe op og starte samtalen? Hvis vi synes, der er for stille derude, er det måske, fordi de ved noget, vi ikke ved.«
»Og hvad hvis vi giver al vores viden væk i første sending. Hvad har vi så tilbage at handle med, hvis rumvæsnerne kommer?« sagde David Brin på konferencen, der var arrangeret af American Association for the Advancement of Science, der blandt andet udgiver det ansete tidsskrift Science.
Du kan læse mere om David Brins overvejelser og argumenter for og imod SETI’s planer i artiklen ‘Hele verden bør debattere, om vi skal kontakte rumvæsner‘.
