Exoplaneter opdages efterhånden lige så tit, som der er regnvejrsdage i Danmark.
For nylig kom det eksempelvis frem, at forskere havde opdaget hele tre exoplaneter i kredsløb om den samme stjerne i den såkaldte 'beboelige zone' - ikke for tæt på og ikke for langt fra stjernen, men lige tilpas til, at der kunne være flydende vand på planeterne.
Men for bare 20 år siden var forskerne ikke engang hundrede procent sikre på, at der overhovedet fandtes exoplaneter. De havde en formodning om det, men de kunne ikke sige det med sikkerhed.
Siden da har man takket være rumteleskopet Kepler, der hvert 30. minut måler lysstyrken på 160.000 stjerner, fået et efterhånden omfattende overblik over planeter, der danser om de andre stjerner i Mælkevejen.
170 milliarder planeter giver håb om liv
\ Fakta
En exoplanet er en planet, der er i kredsløb om en anden stjerne end Solen.
At finde frem til disse exoplaneter er ikke ligefrem uden besvær. Planeter lyser ikke op, som stjerner gør, og på universets kulsorte bagtæppe er det derfor svært at spotte dem.
Derfor kigger forskere på lysstyrken fra stjernerne mange lysår borte og analyserer på udsving. Et fald på lyskurven indikerer, at et objekt - formodentlig en planet - har bevæget sig ind foran stjernen.
Det er dog bare én metode til at finde exoplaneter. I videoen fra PhD TV øverst i artiklen forklarer astrofysikere fra Caltech University i USA flere principper bag.
Exoplaneter er selvfølgelig spændende, fordi de styrker drømmen om at finde liv andre steder i rummet. Og med anslået 300 milliarder exoplaneter alene i Mælkevejen, er det svært ikke at stille sig selv spørgsmålet: »Kan det virkelig passe, at vi er alene i universet?«
