Rekordmange exoplaneter i beboelig zone om samme stjerne
Omkring stjernen Gliese 667C er der fundet hele tre planeter i den beboelige zone.

Her ses et diagram over planetsystemet omkring stjernen Gliese 667C. (Kilde: ESO)

Her ses et diagram over planetsystemet omkring stjernen Gliese 667C. (Kilde: ESO)

Der er efterhånden fundet en stor mængde exoplaneter, dvs. planeter der kredser omkring andre stjerner end Solen. Men der er ikke mange af disse exoplaneter, der ligger i deres stjernes beboelige zone.

Den beboelige zone er det område omkring en stjerne, hvor der er den rette temperatur, til at flydende vand kan eksistere på planeternes overflade.

3 ud af 7 ligger i beboelig zone

Omkring stjernen Gliese 667C er der imidlertid fundet syv exoplaneter, hvor hele tre af disse ligger i stjernens beboelige zone. Det er første gang, der er fundet så mange planeter i den beboelige zone omkring en enkelt stjerne.

Gliese 667C er en del af et trippelstjernesystem, der ligger 22 lysår fra Jorden, hvor tre stjerner kredser om hinanden.

Det er en meget kold og svag stjerne, og derfor ligger dens beboelige zone meget tæt på stjernen. Faktisk ligger den beboelige zone tættere på Gliese 667C, end solsystemets inderste planet Merkur kredser omkring Solen.

God mulighed for livsbetingelser

Alle tre exoplaneter er super-Jorde, hvilket er stenplaneter, der er tungere end Jorden, men lettere end vores solsystems store gasplaneter.

Da planeterne ligger i stjernens beboelige zone, er der mulighed for, at der kan findes flydende vand på planeterne, og astronomerne mener, at netop flydende vand er en af de vigtigste ingredienser for liv på andre kloder end Jorden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker