Naturligvis har 50-året for den første mand på Månen været en tid, hvor man gør status. Det har det amerikanske tidsskrift Aviation Week & Space Technology også gjort. Resultatet er blevet en oversigt over hvor mange mennesker, der har været i rummet siden Gagarin blev første mand i rummet i april 1961.
Regner vi helt frem til 20 juli, altså dagen hvor Apollo 11 landede på Månen, så er svaret: 559 forskellige mennesker.
I betragtning af, at Gagarins flyvning nu ligger 58 år tilbage, er det jo ikke noget imponerende antal.
For at sammenligne med flyvning: I 1961 var det 58 år efter, at brødrene Wright gennemførte den første flyvetur i 1903, og på det tidspunkt 58 år senere, havde sandsynligvis langt over en million mennesker været oppe og flyve – men der findes naturligvis ikke et nøjagtigt tal.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne ‘Det levende Univers‘ samt ‘Rejsen ud i rummet – de første 50 år‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Da mange af de 559 astronauter har været i rummet mere end en gang, er resultatet, at der i alt har været opsendt 1.325 astronauter fordelt på 320 opsendelser. Da der i rumalderen er opsendt flere tusinde raketter til en bane om Jorden, kan man se, at bemandet rumfart ikke udgør en stor del af den samlede rumfart. Langt det meste af rumfarten drejer sig om opsendelser af satellitter.
Det hjælper jo heller ikke på statistikken, at USA siden 2011 ikke selv har kunnet opsende astronauter, efter rumfærgerne blev udfaset.
Månerejserne
I det store billede fylder Apollo og månerejserne ikke ret meget.
Under Apollo-programmet blev der opsendt 45 personer fordelt på 15 opsendelser. Kun 12 astronauter har gået på Månen.
Med til Apollo-programmet regnes også den amerikanske rumstation Skylab og ASTP (Apollo Soyuz Test Project), der var det første møde i rummet mellem et Soyuz-rumskib og et Apollo-rumskib.
Trafik til og fra rumstationer
I hele det 21. århundrede har den Internationale rumstation ISS helt domineret den bemandede rumfart. Der har i alt været 95 opsendelser af astronauter til rumstationen fra USA og Rusland. Det er blevet til 239 besøgende fordelt på 18 lande – et af dem Danmark. Mange af de besøgende har været på rumstationen mere end én gang.
Det er den moderne tendens. Da det koster en formue at uddanne en astronaut, sigter man mod at bruge dem mere end én gang. Så Andreas Mogensen skal nok få en flyvning til.
Alle disse mennesker skal jo have noget at spise, ligesom der også er behov for reservedele til defekt udstyr. Det er med tiden blev til ikke mindre end 102 opsendelser af ubemandede rumskibe, kun beregnet til last.
De fleste lastrumskibe fyldes med affald, for så efter endt opgave at blive sendt tilbage mod Jorden. Da de ikke er udstyret med et varmeskjold, brænder både rumskib og affald op i atmosfæren, ofte over det sydlige Stillehav, hvor risikoen for, at nogen får noget i hovedet er meget lille.
De første og de fremtidige stationer
Kina har jo opsendt to små Tiangong-rumstationer Tiangong 1 og 2. De er virkelig meget små, og de to rumstationer er siden 2011 også kun blevet besøgt af 8 taikonauter (kinesiske astronauter, red.), som er fordelt på tre opsendelser. Hertil kommer et lastrumskib.
Men tallene viser, at der er lang vej til den store kinesiske rumstation, som forventes at blive taget i brug omring 2022. Det bliver en lille udgave af ISS. Den får en vægt på 60 ton, hvilket skal sammenlignes med ISS, der vejer omkring 410 ton.
ISS er ikke verdens første rumstation. Den ære tilfalder Salyut 1, som det daværende Sovjet opsendte i 1971. Der blev opsendt i alt syv Salyut-rumstationer, før dette program blev afløst af Mir.
Mir rumstationen blev med tiden udbygget med i alt seks moduler, så den samlede vægt nåede op på 130 ton. Mir kredsede om Jorden i årene 1986 – 2001. Den var derfor ude i rummet, da Sovjet brød sammen i 1991 og blev afløst af Rusland.
I de 15 år, Mir kredsede om Jorden, modtog den ikke mindre end 137 besøgende fra flere lande, deriblandt USA.
Amerikanerne har kun haft en egen rumstation, nemlig Skylab, der i virkeligheden var det tredje trin af måneraketten Saturn 5, som var blevet ombygget til en rumstation. Skylab blev i 1973-1974 besøgt af ni astronauter fordelt på tre flyvninger.
De største programmer
De to største bemandede rumprogrammer har været det russiske Soyuz-program og det amerikanske rumfærgeprogram.
Soyuz er helt uden sammenligning det ældste rumskib, som stadig er i brug. Den første Soyuz blev opsendt i april 1967, men flyvningen endte tragisk. Kosmonauten Vladimir Komarov omkom, da hans faldskærm under landingen ikke foldede sig ud.
Siden da er der opsendt 141 Soyuz-rumskibe, som selvfølgelig har undergået en konstant modernisering. I alt er der opsendt 379 med Soyuz, blandt dem Andreas Mogensen. Antallet af forskellige personer er en del mindre end 379, da mange har fløjet mere end én gang med Soyuz.
Trods de mange opsendelser har der efter Soyuz 1 kun været en ulykke med dødelig udgang. Det var Soyuz 11, der i april 1971 havde bragt den første besætning op til russernes første rumstation Salyut 1.
Efter tre uger i rummet skulle kosmonauterne hjem, men kabinen blev under nedturen tømt for luft på grund af en utæt ventil.
Soyuz har kun plads til tre ikke for store personer, og der arbejdes – langsomt – på en efterfølger kaldet Federatsiya (Føderation). Nu håber russerne på, at den første ubemandede flyvning til rumstationen ISS kan finde sted i 2022 eller 2023, og den første bemandede flyvning i 2024. Det er mere end syv år senere end oprindelig planlagt.
Det nye Federatsiya vejer 17 ton, eller omkring dobbelt så meget som Soyuz. Der bliver plads til 4-6 kosmonauter, og rumskibet er bygget, så det også kan flyve til en rumstation i bane om Månen.
Rumfærgerne
Rumfærgeprogrammet varede fra 1981-2011 og omfattede 135 flyvninger. På disse flyvninger blev der i alt transporteret 852 personer, men igen gælder det, at det er det samlede antal. Antallet af forskellige personer er mindre, da flere har fløjet mere end en gang med rumfærgen.
Der blev i alt bygget fem rumfærger, nemlig Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour.
Challenger eksploderede under en opsendelse i 1986, og herved mistede syv astronauter livet.
Columbia brændte op under hjemrejsen efter en flyvning i 2003, fordi et stykke isoleringsmateriale fra den store brændstoftank havde slået hul i den ene vinge. Også her omkom syv astronauter.
Rumfærgen blev solgt på, at den kunne genbruges, og derved nedsætte omkostningerne. Erfaringen viste, at det tog flere måneder at klargøre en rumfærge efter en tur ude i rummet, og at den desuden var særdeles dyr i drift. Der var stillet en opsendelse om ugen i udsigt – det højeste man nåede i praksis var otte opsendelser på et år.
Nogle af rumfærgernes flyvninger gik til den russiske rumstation Mir. Det var begyndelsen på det samarbejde, der førte til bygningen af rumstationen ISS. Her kom rumfærgerne med deres store lasteevne på 20-25 ton og et 18 meter langt lastrum til at spille en helt central rolle. Uden rumfærgerne havde det simpelthen ikke været muligt at bygge ISS.
Næste skridt
Rumfærgeideen er blevet opgivet, og de næste rumskibe Dragon, Starliner og Orion kommer nærmere til at minde om de gamle Apollo-rumskibe.
Vi er altså vendt tilbage til en kapsel med varmeskjold, og desuden har man opgivet ideen om, at et bemandet rumskib også skal kunne anvendes som lastrumskib.
Alene derfor bliver de nye rumskibe meget mindre end rumfærgen, men de har alle plads til mellem fire og syv astronauter.
Hertil kommer, at vi nu er meget tæt på at kunne gennemføre turistrejser 100 km. ud i rummet med Virgin Galactic og Blue Origin.
Hvordan det vil gå er endnu svært at sige. Vi kan kun vente og se, men måske står vi overfor en eksplosion i antallet af mennesker, der kan sige, de har været ude i rummet.
