Et internationalt forskerhold med danske forskere i spidsen har opdaget et 31 kilometer bredt krater under isen i det nordlige Grønland.
Forskerne mener, at det gigantiske krater er skabt af en jernmeteorit eller asteroide for så sent som for 12.000 år siden, det vil sige i slutningen af den sidste istid. Sammenstødet har formentlig haft store konsekvenser for Jordens klima og biodiversitet, og det kan ikke udelukkes, at det har haft betydning for istidens afslutning.
»Meteoren har vejet omkring 12 milliarder ton og har udløst, hvad der svarer til 47 millioner gange Hiroshima i energi. Et nedslag i den størrelsesorden har stort potentiale til at ændre klimaet,« siger professor Kurt H. Kjær til Videnskab.dk.
\ Rettelse: Meteoritten var i virkeligheden en asteroide
I denne artikel refererede vi oprindeligt til det himmellegeme, der har skabt krateret, som en meteorit.
Men det er faktisk ikke rigtigt, medmindre det viser sig, at himmellegemet overlevede sin tur gennem atmosfæren - og nu måske ligger inde i gården hos Geologisk Museum? Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.
Hvis ikke den overlevede, er der til gengæld ikke tale om en meteorit, men en asteroide.
Vi har i denne artikel rettet til samlebetegnelsen 'meteor', som dækker over begge begreber.
Kilde: Geofysiker Henning Haack
Han er hovedforfatter på et nyt studie om opdagelsen, som er publiceret i tidsskriftet Science Advances.
»Det her er et fantastisk studie! Meget spændende. Jeg havde godt hørt om det, men det er endnu bedre, end jeg troede,« siger en engelsk geologiprofessor, Adrian Jones, som har læst studiet for Videnskab.dk.
Opdatering: 11. februar 2019 kunne Kurt H. Kjær sammen med NASA præsentere fundet af endnu et muligt krater under Indlandsisen.
Kunne have udslettet Paris og London
Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes forskerne at finde et krater under en af Jordens store iskapper, og det har kun kunnet lade sig gøre takket være banebrydende teknologi:
Ved at flyve over den såkaldte Hiawatha-gletsjer med fly og scanne isen med en kraftfuld radar, har forskerne hentet detaljerede informationer om, hvordan jorden og isens fysiske struktur ser ud under det et kilometer tykke islag.
I denne video kan du med egne øjne se, hvordan det tog sig ud - videoen er produceret af NASA, som også har forskere på forfatterlisten til det nye studie:
Forskerne har desuden regnet sig frem til, at meteoren må have været omkring 1,2 kilometer i diameter for at kunne have skabt så stort et hul.
»Det ville virkelig have været problematisk for menneskeheden, hvis det var sket i dag, afhængigt af hvor den ramte selvfølgelig. Den ville have udslettet kæmpe byer som Paris og London, hvis den havde ramt der,« forklarer Adrian Jones, som arbejder ved University College London.
Krateret er exceptionelt velbevaret
Forskerne kender i alt til omkring 180 kratere på Jorden og kun meget få i en størrelsesorden som det nyopdagede krater i Nordgrønland. Med sine 31 kilometer i diameter og 300 meters dybde lander det størrelsesmæssigt på en 25.-plads.
Krateret er utroligt velbevaret.
»Den exceptionelle tilstand er overraskende, eftersom gletsjer-is er utrolig effektiv til at fjerne uregelmæssigheder i jorden,« siger professor Kurt H. Kjær, som arbejder ved Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum.
Bevaringstilstanden får forskerne til at tro, at krateret først blev skabt, efter at is begyndte at dække Grønland. Det vil sige for højst 3 millioner år og muligvis for ikke mere end 12.000 år siden. Det gør det til et af de største, yngre kratere i Jordens historie.
Det er vigtigt at flere årsager.
Sandsynlighed for nedslag kan være større end troet
Tidligere studier har vist, at store sammenstød kan have væsentlig betydning for Jordens klima og biodiversitet. Det er eksempelvis en bredt accepteret teori, at det var et meteornedslag, der udryddede dinosaurerne for 65 millioner år siden.
Hvis meteoren, der skabte krateret under Hiawatha-gletsjeren, ramte Jorden for 12.000 år siden, er det nærliggende at tro, at den for eksempel kan have haft betydning for afslutningen på den sidste istid, lyder det fra Adrian Jones.
Hvis nedslaget set med geologiske briller er sket for relativt nylig, kan det spille ind på, hvor udsat Jorden i det hele taget er for at blive ramt af meteorer, som kan skade Jorden, supplerer medforfatter på studiet Nicolaj Krog Larsen.
»I dag kender vi omkring 25-30 store nedslagskratere gennem hele Jordens historie, og det peger jo på, at der ikke er ret stor sandsynlighed for, at det sker igen - men hvis man begynder at registrere flere af sådanne kratere under isen, kan det tyde det på, at sandsynligheden er større,« siger lektor Nicolaj Krog Larsen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Kollega: Lad os få svesken på disken
Foreløbig har det ikke været muligt for forskerne at datere krateret direkte. Radar-målingerne har dog givet dem et indblik i, hvordan isen ser ud til at være blevet påvirket af nedslaget, og umiddelbart giver det en fornemmelse af, at krateret er tættere på at være 12.000 end 3 millioner år gammelt.
Fornemmelsen stammer fra udsving i data, der peger på, at isen fra den sidste istid ‘mangler’. Men det er fortsat meget usikkert, understreger forskerne bag det nye studie.
Hvis man endegyldigt skal fastslå kraterets alder, vil det kræve, at man laver iskerneboringer hele vejen ned gennem isen til selve krateret. Sådanne boringer er omstændelige, dyre og logistisk udfordrende.
Det er dog eneste vej frem, lyder det fra Jørgen Peder Steffensen, som er professor i is og klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han har ikke deltaget i det nye studie, men kender til dataene bag.
»De kan lave alle de her indirekte målinger, men i princippet er det hele en erstatning for ‘the real stuff’. Den eneste måde, man kan få det at vide, er ved at bore det op i en iskerne, helst lige i midten af krateret, og få svesken på disken,« siger Jørgen Peder Steffensen.
Krateret fra det enorme meteornedslag i det nordlige Grønland under den yderste del af Indlandsisen. (Illustrationer: Carl Tofte og Statens Naturhistoriske Museum)
Krateret er 31 kilometer bredt, hvilket svarer til et område større end byer som København, Paris og London. (Illustration: Statens Naturhistoriske Museum)
På feltarbejde ved gletsjeren samlede forskerne prøver fra smeltevand, som var transporteret ud fra gletsjerbunden og kunne give dem informationer om meteorens sammensætning og jordens påvirkning af det voldsomme og pludselige chok, som nedslaget har forårsaget. (Foto: Svend Funder)
Isradar-målingerne afslørede både kraterets opbygning under isen samt selve islagene. De kunne blandt andet vise, at isen, som er ældre end 11.7000 år gammel, er voldsomt forstyrret. (Illustration: Statens Naturhistoriske Museum og NASA Goddard Space Flight Center)
\ Nedslaget kan være forårsaget af berømt meteorit
Gennem feltarbejde har forskerne udvundet materiale, som er fragtet ud fra gletsjerens undergrund via smeltevand. Kemiske analyser af materialet har afsløret, at det med stor sandsynlighed er en meteorit af jern, der har forårsaget nedslaget.
I den videnskabelige artikel nævner de endda muligheden for, at krateret kan være skabt af den berømte Cape York-meteorit, som der i dag befinder sig et brudstykke af i gården på Geologisk Museum i København.
»Vi har på den ene side et kæmpe signal i isen, som formentlig stammer fra en jernmeteorit. På den anden side har vi Cape York, som er fundet 300 kilometer syd for det her krater, er af jern og stammer fra samme geologiske tidsperiode,« siger Kurt H. Kjær og fortsætter:
»Sandsynligheden for, at man har de tre faktorer samtidig, er ikke stor. Men samtidig er der tale om et bredt geokemisk spænd, og vi kan derfor ikke sige andet, end at man intuitivt har lyst til at sige, at der er et link.«
\ Kollega er imponeret over studiet
Ifølge Adrian Jones er det nye studie udført optimalt ud fra de tilgængelige data og teknologier.
Han lægger især vægt på det store antal forfattere med mange forskellige ekspertiser, som efter hans mening er med til at gøre det til »et meget overbevisende studie.«
Derudover er Adrian Jones imponeret over forskernes illustrationer af målingerne på materialet fra gletsjerens smeltevand.
I materialet har de kunnet genfinde såkaldte ‘choklameller’, som er et særligt aftryk, der opstår i jorden, når den udsættes for et pludseligt, ekstremt højt tryk - såsom en atombombe eller et meteornedslag.
»Diagrammerne er mere detaljerede og smukt illustrerede, end jeg havde forestillet mig, og særligt deres billedmateriale er af exceptionel kvalitet,« siger han.
