Det er ingen overdrivelse at sige, at rumfarten er ved at ændre sig. Et af de steder, hvor man direkte kan mærke det, er på antallet af rumturister.
I de kommende måneder vil der måske blive opsendt flere rumturister end astronauter.
Desuden er vi på vej mod et nyt rumkapløb, men af en helt anden art end månekapløbet…
Vi kan ikke nævne alle opsendelser, men der er især et par projekter, som er interessante.
- Første turistflyvning helt uden astronauter
- Kapløb om den første film i rummet
- Salg af billetter til første rumhop 100 km op.
Flyvningen uden astronauter skal finde sted i september på et Dragon-rumskib fra SpaceX. Der skal opsendes fire turister på en tre dage lang flyvning, og ’kaptajnen’ bliver forretningsmanden og piloten Jared Isaacman, som kun har modtaget en kort træning.
Man satser på, at Dragon er næsten fuldautomatisk, så hvis der ikke sker noget uforudset, kan Isaacman nøjes med at studere rumskibets dataskærme.
To film skal optages i rummet
Et filmkapløb vil måske finde sted i rummet i oktober.
5. oktober skal den russiske skuespiller Yulia Peresild opsendes sammen med instruktøren Klim Shipenko for at optage scener til en film ved navn ’The Challenge’.
Desuden forlyder det nu, at amerikaneren Tom Cruise sammen med instruktøren Doug Liman også er på vej mod ISS ombord på et Dragon-rumskib i samme ærinde – men dog med en anden film.
Da vi endnu ikke kender opsendelsesdatoen for den sidste film, er det umuligt at sige, om de to filmhold ligefrem kommer til at mødes ude i rummet. Men kapløbet om ’første film optaget i rummet’ er vist det nærmeste, vi har været på et rumkapløb siden månekapløbet.
Billetsalget er begyndt til 'rumhop'
Endelig skal nævnes, at billetsalget er begyndt til den første af en lang serie af opsendelser af raketten New Shepard, som skal foretage et kort hop op til en højde på 100 km, hvor man kan opleve tre minutters vægtløshed og samtidig nyde udsigten både til det sorte verdensrum og jordkloden.
Den samlede flyvetid er cirka 10 minutter, og der er plads til 6 turister. Den første opsendelse 20. juli har dog kun én turist, mens de fem andre pladser er reserveret til ansatte i firmaet Blue Origin, der står bag opsendelsen.
Når projektet for alvor kommer i gang i løbet af efteråret, regner man med en billetpris på omkring 1,5 millioner kroner.
Starship skal i bane om jorden
SpaceX har, som du måske har hørt, planer om at bygge verdens største raket kaldet Starship, som de håber med tiden kan overtage store dele af rumfarten.
Foreløbig går det godt: Der er foretaget en kort prøveflyvning af andet trin, som det lykkedes at bringe tilbage til Jorden igen, uden at det eksploderede ligesom flere af sine forgængere.
Desuden har SpaceX vundet en konkurrence, således at NASA har valgt Starship som den raket, der skal bringe de næste amerikanere til Månen.
Starship er en raket med to trin, men hidtil har man kun afprøvet andet trin. Nu er tiden kommet til en opsendelse, hvor begge trin skal afprøves.
Ved denne opsendelse kommer andet trin af Starship i bane om Jorden. Der bliver tale om en enkelt omkredsning, hvor raketten starter fra det sydlige Texas, og andet trin 90 minutter senere lander i Stillehavet nær Hawaii. Første trin skal ende i havet ud for Texas kyst.
Det menes, at SpaceX sigter efter en opsendelse mellem 20. juni og 20. december allerede i år.
Starship kan genanvendes
Starship er verdens største raket. Den samlede længde af Starship er 120 meter, og startvægten måske nær de 5000 ton, hvilket vil gøre raketten en del større end den gamle ’kun’ 3000 ton tunge måneraket Saturn 5.
Første trin har ikke mindre end 28 af de store Raptor-raketmotorer drevet af flydende metan og flydende ilt, og andet trin har 6 Raptor-motorer.
Andet trin har to funktioner: Det er både et rakettrin og et ret stort rumskib, med plads til måske over 50 mennesker. Det er konstrueret til at sende kolonister til Mars.
Raketten er konstrueret, så begge trin kan genanvendes.
Atomdrevne raketter
Mens vi er ved raketterne, er der også grund til at nævne, at det amerikanske militær for alvor er begyndt at interessere sig for atomdrevne raketter.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
De virker, ved at en lille atomreaktor opvarmer flydende brint til en så høj temperatur, at brinten slynges ud af raketdysen med en fart på 9 km i sekundet, hvilket er dobbelt så hurtigt, som man kan opnå med de bedste kemiske raketter.
Alene derfor er atomdrevne raketter mere effektive end kemiske raketter.
\ Læs mere
Forskningsagenturet DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency) har planer om at sende en atommotor ud i rummet allerede i 2025.
Der bliver tale om en lille atommotor i et øvre trin, således at raketten ved opsendelsen alene er drevet af kemiske brændstoffer. Atommotoren bliver først aktiveret, når raketten er sikkert ude i rummet.
Motoren skal især bruges til at gøre militære satellitter mere manøvredygtige, så man hurtigt kan ændre for eksempel en spionsatellits bane, så den flyver hen over et nyopstået konfliktområde.
Det vil også blive muligt at bygge satellitter, som kan ’stalke’ andre satellitter, for at se hvad de mon er ude på.
NASA er også interesserede i atomkraft til marsrejser, men de har endnu ikke som DARPA et fast program til at bygge sådanne motorer – men det kommer vel…
Starlink gør himlen lysere
Et nyt studie, som er beskrevet i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, viser at de mange internetsatellitter, som opsendes i disse år, med tiden kan gøre himlen 10 procent lysere, og det er ganske alvorligt nyt for de astronomer, som har brug for en meget mørk himmel for at kunne drive forskning.
Det er den første undersøgelse af den samlede virkning, satellitterne har på nattehimlen, i stedet for at se på, hvordan de enkelte satellitter påvirker astronomers billeder af nattehimlen.
Det er professor Miroslav Kocifaj fra Comenius Universitetet i Slovakiet, der har ledet forskningen. Han siger selv:
»Vi forventede, at stigningen i himmelens lysstyrke ville være marginal, hvis der overhovedet var nogen. Vores første resultater viste sig at være yderst overraskende, og derfor rapporterer vi dem med det samme.«
ESA vil rydde op i rumskrot
Det ukontrollerede nedfald af den kinesiske raket for nylig er et eksempel på, hvor vigtigt et er at rydde op i rummet.
Nedfald er kun et af de problemer, rumskrot skaber. Et andet problem er, at risikoen for sammenstød i rummet stiger med mængden af rumskrot.
Sammenstød skaber mere rumskrot, og løber processen løbsk – det såkaldte Kessler-syndrom – så kan det til sidst blive helt umuligt at opsende satellitter.
Det vil den europæiske rumfartsorganisation, ESA, nu gøre noget ved.
I samarbejde med det schweiziske firma ClearSpace, vil ESA opsende en oprydningsmission ved navn ClearSpace-1 i 2025.
Her skal der opsendes en robot med fire arme, som er i stand til at gribe om et stykke rumskrot, holde det fast og derefter sende det ind i atmosfæren. Desværre er det lidt af en kamikaze-mission, for robotten brænder også op.
I dette første forsøg er det meningen at fjerne et stykke rumskrot på 100 kg, som ESA selv har efterladt i rummet i en ret høj bane 800 km oppe. I denne højde kan rumskrottet kredse om Jorden i mange år og udgøre en fare for rumfarten.
Men det er en begyndelse, og andre projekter er også undervejs. Man kan kun håbe, at vi med tiden finder en billig og god måde at fjerne rumskrot.
\ Læs mere
Svimle gopler i rummet
Forskere har sendt gopler (vandmænd) ud i rummet siden begyndelsen af 90'erne for at teste effekten af vægtløshed på deres udvikling.
I et forsøg sendte man over 2.000 polypper, som kan udvikle sig til frit svømmende gopler, op til rumfærgen Columbia.
De var anbragt i kolber og poser fyldt med kunstigt havvand. For at få polypperne til at udvikle sig til ægte gopler, sprøjtede astronauter kemikalier i poserne, og da missionen sluttede, boede der over 60.000 gopler i rummet!
Da goplerne vendte tilbage til Jorden, havde de store vanskeligheder med at forsøge at svømme i normal tyngdekraft. Vi ved ikke, om en gople kan siges at være svimmel, men deres opførsel kunne minde om den måde, vi ville bevæge os på, hvis vi var meget svimle.
Forsøget blev udført, fordi vandmænd orienterer sig efter tyngdekraften, og de sanser tyngdekraften på nogenlunde samme måde som mennesker: De danner små krystaller af calciumsulfat, der befinder sig inde i en lille cellelomme, som er overtrukket med særlige hår.
Når goplen drejer sig, ruller krystallerne med tyngdekraften ned til bunden af lommen og bevæger cellehårene, som igen sender signaler til neuroner. På denne måde er gelé i stand til at fornemme op og ned. Alt, hvad de har brug for, er tyngdekraften.
Det, som forsøget viste, var, at goplerne ikke i den vægtløse tilstand fik udviklet deres evne til at føle tyngdekraften, og det kunne jo tyde på, at det samme kunne ske for mennesker, som var født og vokset op i vægtløs tilstand. Mon ikke vi og også det meste øvrige liv her på Jorden, har brug for tyngdekraft til at udvikle os.
Lad os håbe, at tyngdekraften på Månen (1/6 af Jordens) og Mars (1/3 af Jordens) er høj nok til at sikre eventuelle kolonisters opvækst og udvikling.
