Sorte huller er tyngdekraften i dens mest ekstreme form. Astronomerne mener, at sorte huller, der er i samme vægtklasse som stjerner, bliver dannet, når tunge stjerner ender deres liv i gigantiske supernovaeksplosioner.
De indre dele af stjernerne kollapser til et sort hul, mens de ydre dele slynges ud i rummet.
Nu har astronomer fundet det hidtil fjerneste eksemplar af et sort hul i samme vægtklasse som stjerner. Det sorte hul ligger i galaksen NGC 300, der befinder sig ca. seks millioner lysår fra Jorden.
Det sorte hul er dog ikke alene, men har en ledsagerstjerne, der selv er på vej til at føde et sort hul ved en supernovaeksplosion – en såkaldt Wolf-Rayet-stjerne. Astronomernes undersøgelser peger på, at det sorte hul er mere end 15 gange tungere end Solen, mens Wolf-Rayet-stjernen vurderes at være omkring 20 gange tungere end vores stjerne.
Det sorte hul og stjernen kredser tæt om hinanden med en omløbstid på omkring 32 timer. Astronomerne har også opdaget, at det sorte hul stjæler gas fra sin stjerneledsager.
\ Fakta
Det er kun anden gang, at astronomerne har fundet et sådant system, og det er stadig noget af et mysterium, hvordan det tæt bundne system er blevet dannet. Astronomerne vurderer, at Wolf-Rayet-stjernen vil eksplodere som supernova om mindre end en million år. Hvis systemet overlever denne eksplosion, vil de to sorte huller på et tidspunkt smelte sammen.
Gravitationsbølger
En sådan sammensmeltning af to sorte huller vil skabe kraftige bølger i rumtiden – Einsteins firedimensionale kombination af tid og rum. Disse bølger kan registreres med store eksperimenter på Jorden: LIGO i USA og Virgo i Italien, men det er selvfølgelig længe at vente op mod en million år, inden det sker.
Astronomerne regner dog med, at der findes systemer, der allerede har udviklet sig til dobbelte sorte huller, som kan smelte sammen og så blive registreret. Første spor af det sorte hul i NGC 300 blev fundet af NASA’s Swift-satellit, da den undersøgte den klareste kilde til røntgenstråling i galaksen. Denne røntgenkilde var tidligere blevet opdaget af det europæiske, rumbaserede røntegnobservatorium XMM-Newton. Swift afslørede variationer i den kraftige røntgenstråling – et tegn på, at gas varmes op til meget høje temperaturer, inden den opsluges af et sort hul. Astronomerne fik endeligt bekræftet eksistensen af det sorte hul og fik karakteriseriseret hullet og dets ledsager ved at gennemføre observationer med det ene af de fire 8,2 meter teleskoper, der udgør det Europæiske Syd Observatoriums superteleskop Very Large Telescope. VLT er placeret på bjerget Cerro Paranal i den knastørre Atacamaørken i Chile.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
