Universet udvider sig. Med tiltagende hastighed bevæger universets indmad - gasskyer, planeter, stjerner, galakser - sig længere fra hinanden.
Til sidst, spekuleres det, vil udvidelsen føre til universets varmedød, hvor alt stof er reduceret til en næsten energiløs gas med en temperatur akkurat over det absolutte nulpunkt (som er -273 Celsius).
Hvad driver denne udvidelse? Indtil videre har forskningen ikke kunnet finde den bagvedliggende energikilde, så i mangel af bedre har man døbt den ‘mørk energi’.
Men måske ligger svaret lige foran os i et af universets andre store mysterier, sorte huller, lyder det i to nye studier ifølge en pressemeddelelse fra University of Michigan.
Studierne hævder, at mørk energi - fremfor at være mere eller mindre spredt ud gennem universet, som mange forskere hidtil har antaget - i stedet bliver skabt og fastholdt inde i kernen af de altopslugende sorte huller.
Teorien er, at den mørke energi produceres, når normalt stof trykkes sammen under store stjerners dødskollaps, som er sådan, sorte huller bliver til.
Dette kan også være med til at forklare, hvordan sorte huller ikke blot overlever over milliarder af år, men tilmed vokser sig større, selv når der ikke er nogen åbenlys næring for dem i form af stjerner og stjernestøv.
Sorte huller er umådeligt svære at observere, især over længere tid. Men da de fleste galakser har et sort hul i deres midte, rettede forskerne deres blik mod nogle af disse.
Derefter sammenlignede forskerne massen af sorte huller i unge galakser, hvor stjerner stadig dannes, med dem i ældgamle, ‘dvalende’ galakser, hvor ingen stjernedannelse sker, og de sorte huller ikke får ny næring.
Alligevel var de sorte huller, som bor i dvalende galakser, mellem 7–20 procent større, end de burde være. Dette paradoks kan ifølge forskerne netop forklares ved, at deres vækst er koblet til universets udvidelse, og at de producerer den mørke energi, som får det til at vokse.
\ Læs mere
Det er dog ikke alle, som køber den nye teori.
»Der er en række modargumenter og fakta, som skal afklares, hvis denne påstand skal holde i mere end nogle få måneder,« lyder dommen fra Vitor Cardoso, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet, i avisen The Guardian.
»Der er formentlig mere banale forklaringer. Forbindelsen mellem sorte huller og universets udvidelseshastighed, som studiet her undersøger, er en smule naiv.«
Duncan Farrah, astronom ved University of Hawaii og førsteforfatter på de to studier, vedkender også, at deres arbejde langt fra er overstået.
»Vi har sandelig ikke bevist noget her,« siger han til The Guardian.
»Evidensen gør teorien værd at undersøge og afprøve nærmere, men det vil kræve meget mere arbejde at påvise eller afvise den.«
Studierne er udgivet i tidsskrifterne The Astrophysical Journal og The Astrophysical Journal Letters.
cll
