Universet har måske en identisk tvilling: Et anti-univers, som ‘vokser’ baglæns i tid fra Big Bang, ligesom vores univers vokser fremad.
Sådan lyder en radikal ny teori om, hvad der var før vores univers’ begyndelse, ifølge Live Science.
Teorien bygger på et af fysikkens fundamentale aspekter: Symmetri.
Set med kvantemekaniske briller har de fundamentale naturkræfter alle en symmetrisk modpart:
- Partikler kan have positiv eller negativ ladning, men de opfører sig ens.
- Uanset om du ser en interaktion mellem partikler fremad eller baglæns i tid, forbliver interaktionen den samme.
- Og hvis du spejlvender en interaktion mellem partikler, forbliver interaktionen den samme.
Normalt gælder disse regler kun for partiklers interaktion med hinanden, men det, som den nye teori gør, er at antage, at den samme symmetri gør sig gældende for universet som helhed.
Hvis man tager hele universet (rum og tid) og giver det en negativ ladning – så at sige – får man således et ‘anti-univers’, en identisk tvilling, som bevæger sig baglæns i tid fra Big Bang, skriver Live Science.
\ Læs mere
Broen mellem de to universer er Big Bang, hvor universet i de første mikrosekunder var så ultrakompakt og ultravarmt, at alting fandtes i en slags ensartet ursuppe af atomernes mest fundamentale byggesten, som flød frit mellem hinanden uden nogen interaktion.
På grund af denne ensartethed ville tiden se symmetrisk ud, uanset om man kigger fremad eller bagud – et slags nulpunkt.
Selvom det er umuligt at se ‘på den anden side’ af Big Bang, kan videnskaben godt tilnærme sig en be-eller afkræftelse af teorien, skriver Live Science.
For det første vil det være muligt at måle på tyngdebølger – de krumninger i tid og rum, som vi først for nogle år siden blev i stand til at undersøge direkte.
Og så forudser forskerne også, at der må findes en eller flere nye typer neutrinoer – partikler så talrige, at milliarder suser gennem dig lige nu – og som måske kan vise sig at være det mystiske mørke stof, som udgør størstedelen af universet, men som vi ikke kan se.
Studiet, hvor teorien og forskernes udregninger fremgår, står til at blive udgivet i tidsskriftet Annals of Physics, men er indtil videre frit tilgængeligt på preprint-serveren ArXiv, hvor det har ligget til gennemsyn.
\ Læs mere
\ Læs mere
cll
