Torsdag den 3. april 2014 blev en 2,3 tons tung satellit ved navn Sentinel 1a løftet op fra Jorden i Fransk Guyana.
Satellitten er den første, der opsendes som en del af det europæiske Kopernikus jord-observationsprojekt – et milliardprojekt, der skal overvåge Jorden og skaffe værdifulde billeder af planeten i tilfælde af eksempelvis naturkatastrofer eller flystyrt.
»Kopernikus-programmet vil forsyne europæiske borgere med de mest ambitiøse, rumbaserede tjenester i verden inden for miljø- og sikkerhedsmæssige applikationer,« lyder det i en pressemeddelelse fra Jean-Jacques Dordain, generaldirektør i den europæiske rumfartsorganisation ESA.
Efter opsendelsen torsdag bringes Sentinel-1A-satellitten i kredsløb om Jorden i 693 kilometers højde, hvor den folder sine to solpaneler og en 12 meter lang radarantenne ud.
Et projekt til milliarder
Kopernikus-projektet betales af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og EU, og finansieringen lyder på omkring 8,4 miliarder euro frem til 2020.
Lanceringen af Kopernikus-projektet blev ekstra presserende, da Europa i april 2012 mistede kontakten med sin jordobservations-satellit Envisat efter 10 år.
»Det store skridt fremad er, at vi nu kan afdække alle steder på Jorden for hver tre-seks dage. Det plejede at tage meget længere tid med Envisat.«
»Hvis du ønsker at bruge billeder til støtte og administration under katastrofer eller til at finde et fly, så er billederne nødt til at være så nye som muligt,« siger Volker Liebig, som er leder af ESAs jordobservationsprogram ifølge avisen The Guardian.
DMI’s iskortlæggere er glade
På Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, glæder man sig også over opsendelsen af Sentinel 1a-satellitten.
Det gælder især medarbejdere på DMI’s Center for Ocean og Is, som skal bruge data fra Sentinel 1a-satellitten til at kortlægge isen og de isfyldte farvande på Grønland.
Lige nu baserer iskortlæggerne deres service på radarbilleder fra den canadiske satellit Radarsat-2, og førhen supplerede satellitten Envisat med tilsvarende radarbilleder.
»Før år 2000 benyttede Istjenesten fly til observationer i grønlandske farvande. De er bedre end satellitter om dagen og i godt vejr, men i dårligt vejr vinder satellitternes radarbilleder, som er lige gode hele døgnet og i al slags vejr,« skriver DMI i en pressemeddelelse.
Sidst i 2015 får Sentinel-1A-satelitten selskab af satelitten 1B, der måler det samme, men som gør dækningen med radarbilleder bedre.
Sentinel-1A og 1B efterfølges af -2, -3, -4 og -5 og kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af ESA til brug under Kopernikus-programmet.
Video om Sentinel 1a-satelitten. Du kan finde flere videoer her, som forklarer, hvordan den nye satellit fungerer. Video: ESA
