Det ubemandede rumfartøj Cassini har i knap 20 år været på en episk rejse gennem rummet.
Rejsen sluttede i dag.
Som ventet modtog det amerikanske rumfartsagentur det sidste signal fra Cassini i dag klokken 13.55 dansk tid, og Cassini er nu brændt op i atmosfæren på Saturn.
\ Historien kort
- Ifølge NASA gik det efter bogen, da rumfartøjet Cassini i dag sluttede sin mision ved at brænde op i Saturns atmosfære.
- Under denne artikel fortæller vi med en samling af de bedste billeder historien om Cassinis største opdagelser gennem tiden.
»Tillykke til jer alle. Det har været en fantastisk mission, et fantastisk rumfartøj og I er alle et fantastisk team. Jeg vil nu udråbe enden på denne mission,« lød det i kontrolrummet fra Earl Maize, en af de ledende forskere bag Cassini-missionen.
Der udbrød klapsalver i kontrolrummet, og det var et tydeligt bevæget hold af forskere, som tog afsked med rumfartøjet.
NASA: Alt gik godt
Ifølge folkene bag Cassini-missionen gik alt efter bogen, da Cassini udførte sit nøje planlagte selvmord.
»Det gik perfekt. Det er virkelig gået bedre end i mine vildeste drømme,« sagde Julie Webster, en af lederne bag rumfartøjet, under et pressemøde, som NASA afholdt fredag eftermiddag.
Professor og rumfartsforsker John Leif Jørgensen fulgte med i Cassinis sidste levetid fra sit kontor på Danmarks Tekniske Universitet, og han var også tydeligt imponeret over begivenheden.
»Det eneste, jeg kan sige, er tillykke til folkene bag missionen. Det er fandme godt gået. Missionen har givet meget bedre resultater, end hvad man nogensinde havde turdet håbe på,« siger John Leif Jørgensen til Videnskab.dk.
Vi fik alle data
Det var forventet, at Cassini kun ville overleve ganske kort tid efter at være fløjet ind i Saturns atmosfære fredag. Derfor skulle alle måleresultater fra atmosfæren sendes afsted mod Jorden i samme øjeblik, de blev lavet.
»Vi mener, at vi har fået hvert eneste af de sidste sekunders data. Vi har opnået præcist, hvad vi ønskede,« sagde Earl Maize fra NASA.
På pressemødet fredag eftermiddag kom det også frem, at Cassini endda fik lidt under et halvt minut længere end forventet til at snuse til Saturns atmosfære, før forbindelsen til rumfartøjet røg. Det er første gang nogensinde, at man har lavet direkte målinger af atmosfæren, og derfor tæller hvert eneste sekund for forskerne.
»Da vi fløj ind i atmosfæren, var 8 ud af Cassinis 12 videnskabelige instrumenter tændt,« fortæller Linda Spilker, projektforsker ved Cassini-missionen.
»Vi er meget glade for, at vi fik nogle ekstra sekunder.«
Et ekko fra et spøgelse
Det sidste livstegn fra Cassini blev opfanget af en kæmpe antenne, Canberra Deep Space Communication Complex, som står i Canberra, Australien.
\ Cassini
Den ubemandede rummission Cassini-Huygens blev sendt afsted fra Jorden i 1997 og ankom til Saturn i 2004.
Rumfartøjet Cassini var det fjerde rumfartøj i historien, som besøgte Saturn, og det hidtil første rumfartøj, som gik i kredsløb om planeten.
Cassini medbragte også landingsmodulet Huygens, som i januar 2005 landede på Saturns største måne Titan.
Cassini-Huygens-missionen er et samarbejde mellem det amerikanske rumagentur NASA, det europæiske rumagentur ESA og det italienske rumagentur ISA.
Kilde: NASA
Da det sidste signal nåede ned til Australien, var Cassini faktisk for længst død. Det tager nemlig cirka 83 minutter fra radiosignalerne bliver udsendt oppe ved Saturn, før de når ned til Jorden.
Ifølge NASA gik der under et minut fra Cassini udsendte sit sidste signal, og indtil rumfartøjet var destrueret i Saturns atmosfære.
I de sidste minutter af Cassinis levetid kæmpede fartøjets raketdyser for at holde rumfartøjet stabilt, alt imens det hamrede ned i atmosfæren.
»Da de fløj ind i atmosfæren, blev alt sat ind på at sørge for, at Cassinis antenne pegede ned mod Jorden. I det øjeblik, rumfartøjets raketdyser ikke længere kan kompensere for vinden, begynder man at flyve skævt, og antennen begynder at pege væk fra Jorden. I samme øjeblik mister man signalet, og den forreste del af rumfartøjet er allerede begyndt at brænde op,« forklarer John Leif Jørgensen.
'Som at miste en ven'
Der blev ikke sendt billeder - men data fra måleinstrumenterne - ned til Jorden på Cassinis sidste dag. Forskerne bag Cassini-missionen har dog fortalt, at der er en lillebitte chance for, at teleskoper på Jorden vil være i stand til at se, når rumfartøjet brænder op ved Saturn.
På fredagens pressemøde havde Cassini-forskerne endnu ikke hørt forlydender om, at jordbaserede teleskoper havde været i stand til at se begivenheden.
Selvom alt gik som planlagt i dag, har en række af forskerne givet udtryk for, at Cassinis død udgjorde et bittersødt øjeblik.
NASAs Linda Spilker har fortalt, at afskeden for hende var en mærkelig blanding af klapsalver og tårer.
»Det føltes som at miste en ven,« sagde hun.
Forskere: Vi vil afsted igen
Selvom Cassini nu er væk, kan forskerne imidlertid ikke holde fri. I de næste dage, uger og år skal de analysere data, som er indsamlet i Cassinis sidste levetid.
»Vi har kun lige kradset i overfladen af det, vi kan lære fra bjerget af data, som Cassini har sendt tilbage til os gennem sin levetid,« udtaler Linda Spilker i en pressemeddelelse fra NASA.
Flere forskere har også givet udtryk for, at Cassini kun har givet endnu mere blod på tanden i forhold til yderligere udforskning af Saturn og særligt dens måner, Enceladus og Titan. Hvornår og hvordan står imidlertid ikke klart endnu, men NASAs ledelse har udtrykt et klart et ønske om at vende tilbage.
»Dette er det sidste kapitel i en fantastisk mission, men det er også en ny begyndelse,« udtaler Thomas Zurbuchen fra NASAs hovedkvarter I Washington, USA.
»Cassinis opdagelse af oceaniske verdener på Titan og Enceladus har forandret alt, det har rystet vores syn på, hvor der skal ledes efter potentielt liv uden for Jorden.«
Nedenfor har vi samlet en lang række af de bedste billeder, som fortæller Cassinis mangeårige historie.
16. december, 1996: Cassini bygges
13. september, 1997: En måned til opsendelse
15. oktober, 1997: 3... 2... 1... Lift-off!
\ Læs mere
22. februar, 2004: Undervejs
10. juni, 2004: Phoebe
14. januar, 2005: Titan
\ Læs mere
6. marts, 2006: Enceladus
31. maj, 2008: Mission fuldført
\ Læs mere
4. december, 2010: Monster-stormen
\ Læs mere
3. december, 2013: Hexagonen
\ Læs mere
13. april, 2016: Interstellart støv
5. maj, 2016: Lys fra Enceladus
12. april, 2017: Atlas
19. april, 2017: Jorden
26. april, 2017: Et dyk ned
\ Læs mere
15. september, 2017: Farvel!
