Hvis du er typen, der odds’er, skal du måske overveje, om din næste indsats skal lægges på Saturns måne Enceladus. Chancerne for, at vi en dag finder liv på planetens sjettestørste måne, er netop steget betydeligt.
Ifølge en gruppe internationale NASA-forskere har Enceladus nemlig flydende vand med hydrotermisk aktivitet dybt nede under sin tykke iskappe. Vand, som forskerne har udregnet må være omkring 90 grader varmt og have en meget lav saltholdighed – og det er såmænd betingelser for liv, som vi kender dem flere steder her på Jorden, blandt andet på et af de dybeste steder i Atlanterhavet, hvor der lever en række underlige livsformer i et miljø helt uden sollys.
Resultatet stammer fra udregninger, lavet på baggrund af data indsamlet på NASA’s Cassini-mission.
»Vi har nu virkelig stærke beviser for, at der er et hydrotermisk miljø på bunden af Enceladus’ hav, måske ligesom de have på Jorden, hvor vi tror livet opstod. Dette er endnu en i en række af virkelig bemærkelsesværdige opdagelser, som fortæller os, at dette måske er stedet, hvor vi skal lede efter liv i det ydre rum,« udtaler en af Cassini-forskerne, Jonathan Lunine, i en pressemeddelelse.
\ Fakta
Cassini-Huygens er en fælles NASA/ESA/ASI ubemandet rummission, som har til formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem. Rumsonden består af to hoveddele, nemlig Cassini kredsløbsmodulet som er ’moderskibet’, og ’Huygens’ som er landingsmodulet.
Selvom forskerne ikke selv har fået syn for sagen – altså rent faktisk lavet målinger på det vand, som de mener må eksistere – fremstår deres resultater meget plausible, lyder det i en kommentar til det nye studie fra postdoc Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet:
»For mig at se, er det et af de mest tydelige indicer på, at der findes flydende vand i vores solsystem andre steder end her på Jorden.«
Den videnskabelige artikel er netop publiceret i tidsskriftet Nature.
Saturns ring afslørede forhold på månens havbund
Enceladus er bare én ud af 60 måner, som kredser om Saturn, men den er speciel, fordi den sprøjter med havis fra overfladen i en slags gejseragtige bevægelser. Havisen danner små krystaller, og de små krystaller har dannet ophav til en af Saturns ringe – den såkaldte ’E-ring’.
»Bare det, at isen sprøjter op, giver selvfølgelig i sig selv en indikation på, at der er noget flydende under overfladen,« forklarer Christoffer Karoff og fortsætter:
»Ved at undersøge ringens partikler, kan man så sige noget mere om, hvad det er for noget materiale, månen sprøjter op.«
Da forskerne undersøgte ringen, fandt de ud af, at den indeholdt et mineral i krystalstørrelse ved navn silicium-dioxid. Det er et mineral, som også findes på Jorden. Og det er et mineral, som - på Jorden - kun kan blive skabt ved en interaktion mellem vand og klippe – og ved en temperatur på over 90 grader.
»Det er virkelig spændende, at vi kan bruge disse bittesmå stykker klippe, som bliver sprøjtet ud i rummet af gejsere, til at fortælle os om forhold på – og under – havbunden på en ismåne,« siger hovedforfatteren på artiklen, postdoc Sean Hsu fra University of Colorado, Boulder.
Underjordiske vulkaner opvarmer havet
\ Fakta
NASA-forskerne har regnet sig frem til, at vandet på Enceladus har en temperatur på mindst 90 grader og en saltholdighed på 4 procent eller mindre. Det er nøjagtig samme betingelser, som findes i et område dybt nede i Atlanterhavet, som går under navnet 'Lost City', hvor vulkansk opvarmet vand gør det muligt for underlige livsformer at leve i et miljø helt uden sollys. »Det er en virkelig god analog til det, vi har,« siger Hsiang-Wen Hsu, University of Colorado's Laboratory for Atmospheric and Space Physics, som er hovedforfatter på det nye studie, til NBC News.
Forskerne lavede derefter en teori om, hvordan det flydende vand, som de nu kunne vise befandt sig på Enceladus, kunne være opstået. De nåede frem til, at det med stor sandsynlighed er underjordiske vulkaner i havet, der varmer vandet op. En proces, vi også kender fra Jorden.
»Det lyder meget sandsynligt, at det er sådan, det er foregået,« siger Christoffer Karoff, som dog understreger, at der er én stor ubekendt ved teorien:
»Det er et resultat, der er fundet ved at bruge udelukkelsesmetoden. Man prøver sig frem, og når intet andet passer, så siger man, at så må det være sket sådan her – men det er jo kun de måder, vi har fantasi til at forestille os. Det er bestemt muligt, at det kan være dannet på en måde, vi ikke har begreb om kan finde sted.«
Nu skal Enceladus under lup
Cassini er ikke selv udstyret med det rette udstyr til at lede mere målrettet efter liv på den lille ismåne, men et forskerhold ved the Space Science Institute i Boulder har på baggrund af de nye resultater indsendt et forslag til NASA om at starte en mission udelukkende med det formål at lede efter kemiske signaturer på liv på Enceladus.
Christoffer Karoff er enig i: Det må være det ultimative mål at få landet en sonde på en ismåne, bore ned gennem isen og finde ud af, om teorierne er rigtige.
»Det er vildt interessant, at vi nu begynder at overveje, hvordan livet andre steder i rummet kan se ud. I sidste ende leder vi jo efter svaret på spørgsmålet over dem alle: Er vi alene i universet?«
