Opdatering: 13:57: End of mission
NASA har netop officielt udråbt missionen til at være slut. Vi har mistet signalet til Cassini. Det skete omkring kl. 13.55 dansk tid som planlagt. Klapsalver er udbrudt i kontrolrummet.
Knap 20 års mission i rummet er forbi. Missionen har imidlertid givet os så meget data, at forskere i de næste mange år kan analysere dem – og lære os mere om Saturn, dens atmosfære, ringe og måner.
Opdatering 13:51: Vi skal tilbage
Michael M. Watkins, direktør for NASAs Jet Propulsion Laboratory, siger, at opdagelserne med Cassini har været så fantastiske, at vi er nødt til at rejse tilbage til Saturn, blandt andet for at se nærmere på månerne Titan og Enceladus.
»Vi er nødt til at tage tilbage,« siger han i de sidste minutter, før vi mister signalet til Cassini.
Opdatering kl 13.30: Sidste signal modtages snart
NASAs Jet Propulsion Laboratory oplyser, at vi forventer at modtage de sidste signaler fra Cassini kl. cirka 13.54 dansk tid. Se modtagelsen af signalerne her og følg reaktionerne i videoen ovenfor.
Opdatering kl. 13: Følg med Live fra NASA
Du kan nu følge seneste opdateringer fra det amerikanske rumagentur NASA i videoen ovenfor. Live-udsendelsen fortsætter frem til kl 14.30.
Det oplyses i udsendelsen, at mere end 1.500 forskere, ingeniører og pårørerende er stået op kl. 4. (amerikansk tid) for at sige et sidste farvel til Cassini. De venter nu på de sidste signaler fra fartøjet.
Opdatering kl. 12:50: Cassini er formentlig død
Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvad der er sket, for det tager cirka 83 minutter for radiosignalerne at rejse fra Saturn ned til Jorden. Men rumfartøjet Cassini er formentlig allerede fløjet ind i sin ‘død’ i Saturns atmosfære – i hvert fald hvis alt er gået efter planen.
Om 10 minutter vil det amerikanske rumagentur NASA begynde at transmittere live fra Cassinis kontrolcenter. Du kan følge med live i videoen ovenfor.
Opdatering kl. 12.32: Nu mister vi kontakten
Netop nu udsender Cassini ifølge NASAs planlæning sit sidste signal med de allersidste data fra målinger af Saturns atmosfære. Hvorvidt det rent faktisk sker – og hvordan det hele er gået – vil vi først få at vide om knap halvanden time. Det tager nemlig cirka 83 minutter for radiosignalerne at rejse gennem rummet fra Saturn og hele vejen ned til Jorden. På Jorden vil signalerne blive opsamlet af en kæmpestor antenne i Australien.
I løbet af de næste minutter begynder Cassini at snuble, falde fra hinanden og smelte, og rumfartøjet vil blive til en ukendelig del af planeten, som den har brugt 13 år på at beskrive.
Det forventes ifølge BBC, at iridium-beklædningen på rumfartøjets plutoniumbatteri vil kunne klare strabadserne i atmosfæren i længst tid. Iridium-beklædningen har nemlig en meget høj smeltetemperatur.
Opdatering 12:31: Nu rammer Cassini atmosfæren
Efter planen begynder Cassini at flyve ind i den øverste del af Saturns atmosfære kl 12.31 – netop nu. Det sker med en fart på 113.000 kilometer i timen. Cassinis instrumenter vil blive ved med at lave målinger, så længe det er muligt og fartøjet sender resultatet afsted mod Jorden i realtid.
NASA regner med, at det vil være muligt at sende data afsted i cirka et minut fra nu, måske lidt længere hvis vi er heldige. Herefter vil presset fra gasserne, som Cassini hamrer ind i, betyde, at rumfartøjet ikke længere kan holde sig stabilt og vi mister kontakten til rumfartøjet.
Opdatering 12: 17: På vej mød døden
Cassini er i færd med at flyve ind i et område af universet, hvor intet rumfartøj før har været. Om under et kvarter vil Cassini ramme atmosfæren, og snart efter vil fartøjet forsvinde.
Opdatering 11:57: Sidste billeder fra Cassini
I løbet af natten er de sidste billeder fra Cassini blevet downloadet på Jorden. De allersidste billeder blev taget i går og viser Saturns smukke ringsystem.
»Flotte ufiltrerede billeder af Saturns skytoppe og øvre atmosfære. De billeder, der er optaget af himlen over Saturns horisont viser tillige den voldsomme partikelstråling, som Cassini oplever i de sidste timer, før den rammer atmosfæren,« skriver rumforsker ved DTU Space, John Leif Jørgensen, i en e-mail, da Videnskab.dk beder ham om at kommentere på de allersidste billeder.
I de seneste dage har Cassini blandt andet også taget billeder af Saturns største måne Titan. (Du kan se billederne, når du scroller ned i denne artikel)
Kjartan Kinch, som er rumforsker og lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet skriver om billederne fra Titan:
»Gennem skydækket kan se den største af metansøerne nede på overfladen (Kraken Mare). Jeg er personligt bare utroligt fascineret af Titan (…), så de billeder bliver jeg ikke træt af at kigge på.«
»Men der er formentlig ikke så meget nyt i forhold til billederne, man allerede har. Det er Titan-flyby nummer 70 i missionen, så man har jo taget en del billeder før…«
Opdatering kl 11.17: Nekrologer allerede nu
Selvom Cassini endnu er i live, og efter planen vil være det i mere end en time endnu, er forskere verden over allerede begyndt at skrive nekrolog over rumfartøjet.
»Det er en bittersød tid. Jeg begyndte at arbejde på Cassini for 27 år siden, og jeg føler det som om, jeg mister en gammel ven,« udtaler Candy Hansen, seniorforsker ved det amerikanske Planetary Science Institute i en pressemeddelelse. Flere forskere fra Cassini-teamet har ifølge BBC indrømmet, at de allerede har fældet tårer over at miste fartøjet, som de har fulgt siden opsendelsen for knap 20 år siden.
»Vi har bedrevet fantastisk forskning; det er et fantastisk team. Og jeg tror, at vi kan fejre, at vi virkelig har vredet enhver lille bid af videnskab, som vi kunne, ud af Cassini-fartøjet,« siger Ellen Stofan, tidligere chefforsker ved det amerikanske rumagentur NASA til BBC.
Opdatering 10.58: Data sendes i realtid
Cassini-missionen skriver på sin konto på det sociale medie Twitter, at rumfartøjet nu er begyndt at sende sine data i realtid. Det vil sige, at resultatet af fartøjets målinger ikke længere bliver lagret, men sendes direkte ned mod Jorden.
\ Følg med live
- Du kan følge med i Cassinis sidste åndedrag i videoen ovenfor, hvor forskere fra det amerikanske rumagentur NASA følger og kommenterer begivenheden fra klokken 13.
- Desuden vil denne artikel løbende blive opdateret med seneste nyt fra Saturn.
Opdatering kl. 10:30: Sidste farvel til ringene
Cassinis bane har efter planen krydset den yderste af Saturns ringe (F-ringen) for allersidste gang. Det skete for cirka en time siden.
Cassini fortsætter i øjeblikket med at flyve ned mod den øverste del af Saturns atmosfære. Cassini rammer atmosfæren på dagsiden af Saturn på den nordlige del af planeten.
Opdatering kl 10:15: Instrumenter klar
For en time siden begyndte Cassini efter planen at vende sig for at et af de videnskabelige instrumenter ombord – Cassinis Ion og Neutrale Massespektrometer (INMS) – kan pege i den rigtige retning. Dermed er INMS-instrumentet klar til at tage prøver af den kemiske sammensætning og struktur i Saturns atmosfære.
I løbet af natten har Cassini været i fuld gang med at tømme sit ’lager’ af data, så den er klar til at sende de sidste og nyeste data ned mod jorden i realtid med en forventet hastighed på 27 kilobits per sekund. Fra det sekund, Cassini rammer atmosfæren, regner NASA med at kunne sende data afsted i cirka et minut, før signalet til Cassini mistes, og rumfartøjets destruktion begynder.
Artikel fra fredag morgen:
I mere end 13 år har rumfartøjet Cassini været i kredsløb om planeten Saturn.
Cassini har vist os helt nye sider af Saturn og ikke mindst åbnet vores blik for nye verdener fulde af søer af metan, gejsere, atmosfærer og potentiale for fremmede livsformer.
Men i dag slutter Cassinis eventyr. Efter planen sender rumfartøjet sine sidste radiosignaler afsted mod Jorden klokken 12.32 dansk tid.
Cirka 30 sekunder senere forventer forskerne, at Cassini begynder at falde fra hinanden, mens fartøjet hamrer ind i Saturns atmosfære med 113.000 kilometer i timen.
Cassinis ’selvmord’ i atmosfæren er nøje planlagt og gennemtænkt af forskerne, så de kan komme så tæt som muligt på Saturn og få mest mulig viden om den store gasplanet.
»Jeg er vildt spændt. Cassini flyver nu ind i et område, hvor vi aldrig nogensinde har været før. Det skulle være mærkeligt, om ikke vi igen opdager noget mystisk og uventet,« siger John Leif Jørgensen, som er professor og rumforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og følger Cassini-missionen tæt.
Vi får signal efter Cassinis død
De sidste radiosignaler, Cassini udsender, vil rejse gennem rummet i cirka 83 minutter, før de når frem til Jorden. På Jorden vil signalerne blive opfanget af en kæmpe antenne, Canberra Deep Space Communication Complex, som står i Australien.
»Rumfartøjets sidste signal vil være som et ekko. Det vil rejse gennem solsystemet i næsten halvanden time efter, at Cassini selv er forsvundet,« siger Earl Maize, som er projektmanager for Cassini-missionen ved NASA’s Jet Propulsion Laboratory (JPL) i California.
»Selvom vi ved, at Cassini allerede har mødt sin skæbne ude ved Saturn, så er missionen ikke for alvor slut for os på Jorden, så længe vi stadig modtager signaler fra den,« tilføjer han i en pressemeddelelse fra NASA.
Signalerne med de allersidste data fra Cassini ventes at blive modtaget på Jorden omkring klokken 14 i dag dansk tid.
De sidste signaler fra Cassini indeholder ikke billeder. De sidste fotos fra Cassini blev taget og sendt afsted i går (14. september) og en række billeder blev offentliggjort i nat. Billederne, som du kan se et eksempel på ovenfor, viser et nærbillede af de berømte ringe, som omgiver Saturn (se flere af de seneste billeder hos NASA).
De sidste livstegn
\ Cassini
Den ubemandede rummission Cassini-Huygens blev sendt afsted fra Jorden i 1997 og ankom til Saturn i 2004.
Rumfartøjet Cassini var det fjerde rumfartøj i historien, som besøgte Saturn, og det hidtil første rumfartøj, som gik i kredsløb om planeten.
Cassini medbragte også landingsmodulet Huygens, som i januar 2005 landede på Saturns største måne Titan.
Cassini-Huygens-missionen er et samarbejde mellem det amerikanske rumagentur NASA, det europæiske rumagentur ESA og det italienske rumagentur ISA.
Kilde: NASA
Mens de sidste signaler fra Saturn ikke giver os nye billeder, vil signalerne i stedet indeholde data fra videnskabelige målinger udført af instrumenterne ombord på Cassini. Instrumenterne ventes også at måle i ganske kort tid efter, at Cassini er fløjet ind i det øverste af atmosfæren.
En af de ting forskerne især er spændte på, er målingerne fra Cassinis Ion og Neutrale Massespektrometer (INMS) – et instrument, som netop kan måle, hvad der gemmer sig i Saturns atmosfære.
»Vi vil kunne se nogle vigtige bestanddele, som vi ved, er der, fordi vi har målt dem, men vi vil få mere at vide om eksempelvis forholdet mellem brint og helium. Det er vigtigt i forhold til forståelsen af Saturns dannelse og udvikling,« udtaler Hunter Waite, som er leder af INMS-instrumentet til BBC.
\ Læs mere
Det skal vi lære af finalen
Ifølge NASA vil den dramatiske slutning på Cassinis karriere samlet set give mulighed for følgende tre vigtige fremskridt:
- Cassini vil være i stand til at måle på Saturns tyngdekraft og magnetfelt og dermed få viden om planetens indre struktur, og måske løse mysteriet om, hvor hurtigt planeten roterer. Det skal udvide vores forståelse af, hvordan store gasplaneter som Saturn bliver dannet og udvikler sig.
- De sidste dyk ind i Saturns ringe skal give os viden om, hvor meget materiale der er i ringene – og gerne løfte sløret for, hvor gamle ringene er.
- Endelig skal Cassini tage direkte målinger af partiklerne i Saturns ringe og den øverste del af atmosfæren – et område, som aldrig tidligere er blevet udforsket.
Hvad sker der i dag?
Selvom vi modtager de sidste signaler fra Cassini i dag, vil der formentlig ikke blive offentliggjort nogle banebrydende opdagelser i dag, påpeger rumforsker John Leif Jørgensen.
»Normalt foregår den slags ved, at der sidder 50-100 mennesker samlet i et auditorium og arbejder med forskellige data fra forskellige instrumenter. Meget ofte vil det være sådan, at det er data fra to forskellige instrumenter, som forklarer, hvad der er sket. Så det kan tage timer eller dage at forstå, hvad data viser,« siger John Leif Jørgensen og tilføjer:
»Efter et par dage vil man normalt have en glimrende fornemmelse af, hvad der foregik. Men så skal NASA tygge drøv på det hele, så der vil formentlig gå en uges tid, før de indkalder til pressemøde, og de store nyheder begynder at tikke ind.«
Dermed forventer han, at resultatet af fredagens begivenheder vil være, at vi får at vide, at NASA har modtaget de sidste signaler, og nu vil begynde at analysere dem.
»Medmindre selvfølgelig, at der pludselig sker noget helt uventet,« siger John Leif Jørgensen.
Kan vi se det fra Jorden?
Teleskoper på Jorden vil også følge Cassinis sidste rejse, men vi skal være meget heldige, hvis det lykkes at se rumfartøjet brænde op i Saturns atmosfære, oplyser Linda Spilker, som er projektforsker ved Cassini-missionen.
»Det vil blive svært, men jeg er håbefuld,« siger hun til magasinet Business Insider.
»Måske vil det sidste af brændstoftanken pludselig lyse op, så vi vil være i stand til at se det. Det er i hvert fald værd at se efter. Vi kan måske blive overraskede.«
Den store finale
Allerede i april i år begyndte Cassini den sidste og mest dristige del af sin mission, kaldet ’Den store finale’. Siden da har Cassini 22 gange fløjet hen over Saturns skydække i en afstand af kun få tusinde kilometer.
Sidste gang det skete, var lørdag 9. september, hvor Cassini kom ned i en afstand på kun 1.700 kilometer over skytoppene.
Herefter fløj rumsonden bort fra Saturn i en meget aflang bane, som mandag 11. september førte Cassini forbi Saturns måne Titan i en afstand af 119.000 kilometer.
De sidste billeder af Titan er allerede tikket ind og er blevet offentliggjort af NASA.
Cassinis store finale er imidlertid kun en lille del af et væld af opdagelser, som rumfartøjet har gjort, siden det for snart 20 år siden blev sendt afsted fra Jorden.
»Hvis du slår op og læser om Saturn og dens måner, så stammer stort set alle oplysninger fra Cassini-missionen. Vi vidste ikke en bønne, før Cassini rejste derud,« siger John Leif Jørgensen, som ikke selv er en del af Cassini-missionen, men samarbejder med mange af Cassini-forskerne gennem andre rumprojekter.
Cassinis vigtigste opdagelser
Blandt de vigtigste opdagelser gjort af Cassini-missionen er ifølge John Leif Jørgensen:
- Opdagelsen af, at Saturns måne Titan har floder og søer af metan og et vejrsystem, som minder om Jordens. »Det er en underlig verden. Tænk sig, at der findes en planet, som ligner vores, bortset fra at vand er erstattet med metan og temperaturen er sænket med 200 grader. Inden Cassini kom derud vidste vi kun, at der var en stor måne med en tæt atmosfære,« siger John Leif Jørgensen.
- Opdagelsen af at en anden af Saturns måner, kaldet Enceladus, har gejsere, som skyder ud fra revner i månens isoverflade. »Det tyder på, at der er et underjordisk hav. Det er jo tæskeheldigt, at de flyver i en bane, som gør det muligt at opdage det. Det var fuldstændig uventet,« siger John Leif Jørgensen.
- Opdagelsen af, at Enceladus rummer mulighed for at huse liv. »Det vildeste er, at man har målt molekyler fra Enceladus, som har samme vægt som aminosyrer (en byggesten for liv på Jorden, red.). Det kan betyde, at der er liv på Enceladus. Det er en fuldstændig vanvittig opdagelse.«
- Fotos, som har givet et indblik i, hvordan der ser ud omkring Saturn. »Vi er kommet meget tættere på, end vi var førhen. Vi har fået fantastiske billeder, som viser os en helt ny verden.«
Du kan læse meget mere om Cassini-missionens afslutning – og hvad vi forventer at få ud af den – i artiklerne Nedtælling til fredag: Cassini nærmer sig den store finale og Cassini nærmer sig fatal afslutning.
\ Spørgsmål og svar om Cassini-missionen
Hvorfor skal Cassini ikke bare fortsætte sin mission?
Det kan måske virke mærkeligt, at forskerne ikke bare lader Cassini fortsætte med at indsamle data så længe som muligt, men i stedet afslutter Cassinis liv med et brag.
Den destruktive slutning skyldes, at rumfartøjet simpelthen er ved at løbe tør for brændstof. Hvis det sker, vil man ikke længere kunne styre Cassini, og ifølge NASA ønsker man blandt andet at undgå, at rumfartøjet styrter ned – og forurener – eksempelvis Saturns måne Enceladus, som potentielt set kan huse mikrobielt liv.
NASA oplyser, at man i stedet for at afslutte missionen med et brag, blandt andet overvejede at parkere Cassini i en bane omkring Saturn, som ville være stabil i lang tid.
Men den valgte afslutning med tætte dyk ind i ringene og tætte møder med Saturn og dens måner »tilbød så enorm en videnskabelig værdi, at dette scenario blev valgt til missionens slutning,« oplyser NASA.
Kan mikrober fra Jorden stadig findes på Cassini? Kan de virkelig overleve, når rumfartøjet har opholdt sig knap 20 år i rummet?
NASA oplyser, at eksperimenter på Den Internationale Rumstation har vist, at »mikrober og mikrobielle sporer fra Jorden er i stand til at overleve mange år i miljøet i rummet – selv uden luft eller vand og med minimal beskyttelse mod stråling.«
»Derfor har NASA valgt at bortskaffe rumfartøjet i Saturns atmosfære for at undgå muligheden for, at levedygtige mikrober fra Cassini potentielt kunne forurene Saturns måner på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden,« lyder det.
Har det altid været planlagt at Cassini ville afslutte sin mission med et ’selvmord’ i Saturns atmosfære?
NASA oplyser, at man altid har foretrukket »en sikker afskaffelse af rumfartøjet i den øverste del af Saturns atmosfære.«
Det præcise ’hvor’ og ’hvornår’ for missionens afslutning har imidlertid udviklet sig henover årene i takt med, at missionen tre gange er blevet forlænget af NASA.
»Det nuværende ’Store Finale’-scenarie – at sende rumfartøjet på en serie af omløb mellem planeten og dens ringe – har været en del af missionen siden 2010 og er blevet udviklet i detaljer gennem de sidste fire år,« oplyser NASA.
