Saturns største måne, Titan, er den eneste måne i Solsystemet, der har en tæt atmosfære.
Den består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste bestanddel er metan – hos os kendt som bio- eller naturgas.
Dis giver indblik i månens overflade
Når Titan-atmosfæren påvirkes af Solens ultraviolette lys dannes bl.a. smog-partikler, der skaber lag af dis. Denne dis gør det umuligt direkte at se ned på månens overflade.
Fordi Titan er meget kold (ca. -180 grader Celsius ved overfladen) er vand dybfrossent, mens metan og ethan kan fortættes til skyer, der regner ned på månens overflade.
Med observationer lavet af Cassini-sonden har forskere nu fået ny indsigt i, hvordan smogpartiklerne dannes i den store månes atmosfære.
Titan kan lære forskerne om Jorden
Processen starter med, at sollyset rammer molekyler af kvælstof og metan i den øverste, elektrisk ledende del af atmosfæren – den såkaldte ionosfære – og skaber en suppe af positive og negative ioner.
Sammenstød mellem ionerne og organiske molekyler hjælper molekylerne med at vokse, så de bliver til større og mere komplekse luftbårne partikler (aerosoler).
Længere nede i atmosfæren støder aerosolerne ind i hinanden og klumper sig sammen og vekselvirker på samme tid med andre neutrale partikler.
Ved at studere processerne i Titans atmosfære håber forskerne, at de også kan lære mere om, hvordan lag af smogpartikler opfører sig her på Jorden.
