NASA udgav for nylig et lydklip af et supermassivt sort hul, der befinder sig omkring 250 millioner lysår væk.
Lyden skulle redigeres en smule, for at menneskeører kunne være i stand til at høre det. De akustiske bølger fra det sorte hul blev derfor sat 57 og 58 oktaver op.
Resultatet blev en uhyggelig brummen, som snildt kan give anledning til kuldegysninger. Det skriver ScienceAlert.
Man kan normalt ikke høre lyd i rummet, fordi rummet basalt set kan ses som et vakuum. Der er ikke noget ilt eller andet, der kan give lydbølger en mulighed for at bevæge sig afsted.
I 2003 lykkedes det dog astronomer at registrere trykbølger fra et supermassivt sort hul i galakseklyngen Perseus. Det skyldes, at der findes enorme mængder gas, som omkranser det supermassive sorte hul.
Gassen fungerer derfor som medium for trykbølgerne fra det sorte hul, og de kan altså forstås som lydbølger og derfor en tone - helt specifikt tonen 57 oktaver under mellem C.
NASA har formået at gøre lyden af det sorte hul tilgængelig for det menneskelige øre, også selvom ‘musikken’ fra det sorte hul har skabt nogle af de laveste toner, der nogensinde er blevet registreret.
