»I rummet kan ingen høre dig skrige.«
Sådan lyder det i Ridley Scotts klassiske ‘Alien’-film fra 1979, der blev en milepæl inden for genren.
Og det er faktisk sandt.
Lydbølger er udbredelsen af trykbølger i luften. De breder sig mekanisk som en vibration og har derfor brug for et medium – fast, flydende eller gas – som de kan rejse gennem.
Selv om det interplanetariske (og interstellare) rum ikke er helt tomt, er gasmolekylerne og støvkornene så tyndt fordelt, at de ikke danner et ubrudt medium, der muliggør, at lydbølgerne kan blive transmitteret direkte.
Men der er mange steder i rummet, hvor det sagtens kan være meget støjende. Disse steder har et medium, hvor igennem lydbølgerne kan blive transmitteret – for eksempel en atmosfære eller et ocean.
Og vi er kun lige startet med at udforske dem.
LÆS OGSÅ: Rumsonder: Få overblik over Junos fætre og kusiner
Tredje gang er lykkens gang
NASA har annonceret, at den næste rumsonde til Mars, ‘Mars 2020 Lander’, vil blive udstyret med en mikrofon, som kan optage de lyde, der kan høres på planeten.
Det er ikke første gang, at en mikrofon bliver sendt til Mars. I 1999 sponsorerede US Planetary Society en mikrofon til Mars Polar Lander-missionen.

(Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)
Desværre forulykkede rumsonden, før eventuelle optagelser kunne nå at blive transmitteret.
NASA’s Phoenix Lander rumsonde var også udstyret med en mikrofon, men den blev aldrig tændt, fordi man var bekymret for et interfaceproblem med landingssystemet.
LÆS OGSÅ: Farvel, Phoenix
De spændende lyde fra Titans og Comet 67P
Selv om det endnu ikke er lykkedes at optage lyde på Mars, har vi faktisk allerede optagelser af rummets lyde.
Da European Space Agency’s (ESA) Huygens-sonde landede på Saturns gigantiske måne, Titan, i januar 2005, optog dens sensor hele rejsen gennem Titans atmosfære.
Hvis du lytter til optagelsen, får du virkelig et indtryk af, hvordan rumkapslen bliver pisket af vinden, i takt med at den flyder op til overfladen.
Hele pointen med dette og lignende eksperimenter er at bruge lyden til at udlede, hvordan trykket på Titans atmosfære forandrer sig med dybde.
Det kan bruges til at bygge en cirkulationsmodel, der ligner de modeller, vi benytter til at forudsige vejret på Jorden og til at forstå klimaforandringerne. Og nu, hvor ESAs Rosetta-mission er ved at være slut, bør vi huske på, at målkometen, 67P Churyumov-Gerasimenko, sang ud i tomrummet, i takt med at den nærmede sig solen.
Vi hørte også det bump, det gav, da kometelanderen Philaes ankom på kometen i november 2014.
Der findes lyde fra andre steder i solsystemet blandt andet Jupiter og Saturns ringe. Men her er der ikke tale om egentlige lydoptagelser, men en omdannelse af elektromagnetiske vibrationer til audiosignaler. De lyder højst mærkværdige.
LÆS OGSÅ: Grønlandshvalernes sang giver ny viden om lyd
Musikken på Mars
Vi behøver kun at forestille os, at vi befinder os i en ørken for at indse, hvor mange forskellige lyde en mikrofon på Mars vil være i stand til at optage – og hvor mange måder de kan blive fortolket.
Først og fremmest vinden, der fløjter hen over det planetære landskab. Hvor hurtigt bevæger den sig?
Hvor tit ændrer den hastighed eller retning? Hvordan lyder en støvdjævel? Eller en støvstorm? Hvad med et tordenbrag, der følger efter et lyn?
Eller trykvariationen i løbet af en elektrisk storm? Når vinden atter lægger sig, kan man igen høre de blide lyde, der bryder stilheden; når støvkornene, der blev forstyrret af vinden, igen lægger sig.
LÆS OGSÅ: NASA’s lange rejse til Mars
Der er flere tekniske fordele ved at have en mikrofon, der bliver båret af et robotkøretøj på Mars.
Når robotkøretøjet triller hen over landskabet, kan vi måske høre støjen fra de larmende gear, hvilket informerer os om, at hjulene er blevet tilstoppet med sand.
Det giver ingeniørerne mulighed for at diagnosticere problemerne mere effektivt og for at udarbejde strategier, der kan lindre eller forhindre dem.
Vi har allerede hørt lyde fra Mars
Vi har allerede hørt lyde fra et robotkøretøj på Mars.
NASA offentliggjorde lyd fra Mars-robotkøretøjet Opportunity’s 11 år lange maraton.
Men ligesom det var tilfældet med lyden af Jupiters og Saturns ringe, blev lyden ikke optaget direkte. Det var en omdannelse af robotkøretøjets vibrationer, da det bevægede hen over overfladen.
Mikrofonen ombord på Mars 2020 vil for første gang samle lydene op og transmittere dem direkte.
Det mest interessante ved udspillet for mikrofonen, er det instrument, den vil blive inkorporeret i.
Det er ikke et accelerometer som på Titan og de tidligere mikrofoner, man brugte på Mars, men på et instrument, der måler klipper og jords kemiske sammensætning ved at vaporisere dem; et Laser-Induced Breakdown Spectrometer.
Det fungerer ved at affyre en laser mod et mål, der ‘eksploderer’ som et plasma og skaber en meget skarp trykbølge – det akustiske signal, som er proportionalt med massen af det, der bliver tilintetgjort.
LÆS OGSÅ: Enceladus! NASA flyver gennem gejser på fjern måne
Brugen af mikrofonen til at etablere, kalibrere og fokusere laseren vil forbedre instrumentet. Og samtidigt vil en række nye lyde fra overfladen af den røde planet blive opsnappet.
Lyden af et ocean
Hvor kunne det ellers være interessant at høre lydene?
Jeg vil gerne høre Europa og Enceladus, der er henholdsvis Jupiters og Saturns måner. De er begge dækket af et islag, og under islaget ligger et dybt ocean.
Forestil dig alle de lyde, en mikrofon ville opfange, i takt med at rumsonden trængte gennem isen. Isbjergenes knagen, som de bevæger sig hen mod hinanden og støder sammen. Lyden af den grødede is, som siver op til overfladen.
Den pludselige susen fra en isgejser. Og så helt ned i havet; bølgerne der slår mod bunden af iskappen. Vand med forskellig temperatur, der blandes – hvordan lyder det? Er der bobler?
Og når instrumentet endelig falder til bunds, kommer vi måske til at høre den uventede lyd af en krabbe, der farer forbi.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.