Det ubemandede, militære rumfly X-37B er landet efter intet mindre end 718 dage i rummet.
Det er fjerde gang, flyet har været på mission, og da det landede i NASAs Kennedy Space i Florida, kunne man fejre, at flyet endnu engang har slået sin egen rekord ved at være opsendt i så lang tid.
Til gengæld er der mystik omkring, hvad rumflyets mission egentlig er, skriver Ingeniøren.
\ Læs mere
Ifølge U.S. Air Forces hjemmeside er formålet med flyet at teste teknologier og eksperimentere med blandt andet styringsteknologier og navigation, beskyttelse mod varme- og kuldeforhold i rummet, genanvendelse af materialer og genindflyvning gennem Jordens atmosfære samt landing på Jorden.
Det lyder logisk, siger Flemming Hansen til Ingeniøren. Han har mange års erfaring med udvikling af rumudstyr, er konsulent for DTU Space og indehaver af Radiolab Consulting.
Men han tror også, at rumflyet tester teknologier til overvågning.
Eksempelvis kunne rumflyet overvåge terrorgruppers forsøg med at opsende droner med våben.
»Dér vil USA sikkert forsøge at finde ud af, hvordan man kan overvåge Islamisk Stat, og hvad de foretager sig, med alle de kanaler, de har til rådighed – både synligt og infrarød sensorer og via radiosignaler og aflytte, hvad de har gang i,« siger Flemming Hansen til Ingeniøren.
Hvad enten X-37B eksperimenterer med teknologi eller overvågning, så er faktum, at det er rigtig dyrt at bygge en ny satellit hver gang, der kommer en ny teknologi, og derfor giver det god mening, hvis rumflyet afprøver teknologien først.
Flemming Hansen kalder X-37B for en hurtig og billig testplatform.
Hans kvalificerede gæt er, at flyet, der er 8,9 meter langt og 2,9 meter højt, indeholder et lastrum, der kan tænkes at rumme større instrumenter. Han forestiller sig en foldemekanisme i lastrummet, der gør det muligt – og langt billigere – at anvende disse instrumenter, i forhold til hvis man netop skulle bygge en satellit til formålet.
Desuden skaber langtidstestningen god mulighed for at finde de bedste byggematerialer til fremtidig rumfart, der skal modstå ekstreme varme- og kuldeforhold og slitage på grund af Solens stråler.