Begejstrede danske forskere: Vi har måske fundet tegn på liv på Mars

Siden februar 2021 har robotbilen Perseverance kørt rundt på vores naboplanet Mars.

Et af hovedformålene med missionen er at finde eventuelle spor efter fortidigt liv, og nu har robotten gjort sit hidtil mest interessante og fascinerende fund.

Det mener i hvert fald lektor David Arge Klevang, som er en del af missionen og en af ingeniørerne bag et kamera, som har været med til at gøre opdagelsen.

»Det er uden tvivl det mest lovende fund, vi har gjort. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har fundet liv på Mars, men vi har fundet alle de rette ingredienser til, at der potentielt kunne have været mikrobielt liv til stede engang,« siger David Arge Klevang, som er lektor og rumforsker ved DTU Space i Lyngby og er en del af holdet bag den amerikanske mission.

»At det så er dansk udstyr, som står i forreste række og både navigerer og laver videnskabelige målinger, er ikke så ringe endda.«

Stor usikkerhed om fundet

De nye målinger er blevet lavet af robotbilen igennem hele juli måned, og resultaterne er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift – og dermed skal hele historien om det potentielle spor efter fortidigt liv på Mars altså tages med et ordentligt gran salt.

Det vil langt fra være første gang i historien, at forskere finder noget, som kunne ligne liv i rummet, men som senere viser sig ikke at være det.

Med andre ord befinder forskningen sig altså fortsat på det allertidligste niveau, men alligevel er den amerikanske rumorganisation NASA ikke bange for at udtrykke sig i begejstrede vendinger om stenen på Mars, som robotbilens instrumenter har undersøgt.

»Stenen udviser kemiske signaturer og strukturer, som potentielt kan være blevet skabt af liv for milliarder af år siden,« lyder det fra NASA i en pressemeddelelse.

NASA understreger dog også selv, at de særlige signaturer og strukturer, som er fundet på stenen, potentielt også kan forklares af andre processer, som ikke har noget med liv at gøre.

Fundet i udkanten af krater

Den opsigtsvækkende sten befinder sig i udkanten af et gammelt krater på Mars, kaldet Jezero-krateret. Robotbilen Perseverance har kørt rundt i det kæmpestore krater, siden den landede på Mars i 2021.

»I de seneste måneder har vi været på vej ud af krateret og kørt langs en gammel flodbund. Og for cirka halvanden måneds tid siden nåede vi frem til et område med en stenformation, som skiller sig ud fra det omkringliggende område,« fortæller David Arge Klevang.

»Jo mere vi har undersøgt stedet, des mere interessant bliver det. Så vi er endt med at blive på stedet i mere end en måned, hvilket er helt usædvanlig lang tid for en stor mission,« fortsætter han.

Ifølge NASA's pressemeddelelse er hovedfundet en sten på cirka 1 meter gange 0,6 meter, som forskerne har givet navnet Cheyava Falls.

Fund af organiske stoffer

Skanninger lavet af et af Mars-bilens instrumenter, kaldet SHERLOC, indikerer, at stenen indeholder organiske stoffer.

Organiske stoffer er kendt for at udgøre livets byggesten på Jorden, men stofferne kan også sagtens skabes, uden at der er liv til stede.

»Tilsyneladende indeholder stenen en del organisk materiale, og det er ret sjældent at finde på Mars,« lyder det fra professor Kai Finster, som er astrobiolog og Marsforsker ved Aarhus Universitet, men ikke har noget med det nye fund at gøre.

Det mulige fund af organiske stoffer i stenen er imidlertid ikke det eneste opsigtsvækkende ved stenen.

Hele vejen igennem stenen løber nogle hvide årer af kalciumsulfat – det vi kender som gips på Jorden. Det kan ifølge forskerne være et tegn på, at stenen engang har været i kontakt med vand.

Leopard-pletter ligner livstegn på Jorden

Mellem de hvide årer kan man samtidig se nogle bittesmå, lyse pletter, omkranset af sort materiale. Pletter, som ifølge NASA minder om leopard-pletter.

Ved hjælp af instrumentet PIXL – som danske forskere fra DTU har bidraget til – er man nået frem til, at det sorte materiale, som omkranser leopardpletterne, indeholder både jern og fosfat.

»Disse pletter er en stor overraskelse,« siger David Flannery, som er en del af missionen og astrobiolog ved Queensland University of Technology i Australien.

»På Jorden er den slags fund i klipper ofte forbundet med fossile mikrober, som lever i undergrunden,« tilføjer han i pressemeddelelsen fra NASA.

Ifølge forskerne kan de kemiske reaktioner, som har skabt ’leopardpletterne’ måske også tjene som en potentiel energikilde, der kan understøtte mikrobielt liv.

Samlet set betyder de tre forskellige fund i stenen – sporene efter både vand og organisk materiale samt leopardpletterne – at der er tale om en rigtig interessant opdagelse, mener Kai Finster.

»Det kan være, at det er et tegn på liv, men det kan også være, at det ikke er. Men uanset hvad er det et interessant fund, fordi det er noget nyt, som vi ikke har set på Mars før,« siger han.

Nærbillede af stenen, som har fået øgenavnet Chevaya Falls. De hvide striber vidner ifølge NASA om, at stenen engang har været i kontakt med vand (Foto: NASA)

På billedet er de særlige pletter, som NASA har døbt 'leopard-platter' markeret. Samtidig er et mineral kaldet olivin markeret. Olivin bliver skabt fra magma og dermed kan fundet af olivin være en streg i regningen for dem, som håber på at stenen rummer spor efter fortidigt liv. Olivin kan dog også være blevet skabt et andet sted og være transporteret hen til stenen, påpeger NASA-forskere. (Foto: NASA)

1 / 2

Lang ventetid før vi får et endeligt svar

Kai Finster vurderer ikke, at det er muligt få en afklaring på, hvorvidt stenen vitterligt rummer spor efter fortidigt liv med instrumenterne ombord på robotbilen Perseverance. Derimod vil der være bedre chancer, hvis det lykkes at hente en prøve fra stenen ned på Jorden.

»Men selv når vi får prøver ned til Jorden, hvor vi har meget mere avancerede laboratorier, er det ikke sikkert, at vi kan få afklaret, om der er tale om liv eller ej,« påpeger Kai Finster.

Det er netop planen, at prøver indsamlet af Perseverance skal hentes ned til Jorden med en senere mission. Planerne og økonomien bag denne mission, som skal hente prøver hjem til Jorden, er imidlertid uklare og har været ramt af en række problemer.

Spørger man lektor David Arge Klevang er han imidlertid ikke i tvivl om, at prøverne nok skal komme ned til Jorden en dag, så vi kan få undersøgt det nye Mars-fund – og andre prøver – nærmere.

»Vi kommer til at blive meget klogere på fundet i de næste par år, når vi får samlet og analyseret alle data fra de forskellige instrumenter på Perseverance. Men vi skal nok blive endnu klogere, når vi får prøverne ned til Jorden. Jeg tror, det vil ske inden for de næste 10 års tid,« vurderer David Arge Klevang.

\ Læs også

Sådan skal NASA's rumsonde Perseverance udforske Mars

Hvordan finder man liv i universet?

NASA-sonde vender tilbage: Vigtige asteroide-prøver lander nu i Utah efter syv år i rummet