Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Liv på Mars? Nyt grundstof fundet på den røde planet

Annonce:

Mars-roveren Curiosity på den røde planet har fundet et nyt grundstof, som giver næring til NASA's tro på, at planeten engang var beboelig for levende mikroorganismer.

Det har NASA-forskere selv oplyst ved en fagmesse i San Francisco i denne uge ifølge Forbes.com.

Der er tale om halvmetallet bor, som er blevet opdaget blandt mineraler i nogle sprækker i det såkaldte Gale-krater. Bor er et sjældent, vandopløseligt grundstof, som på Jorden især findes i tørre områder, hvor vand er fordampet.

LÆS OGSÅ: Nyfundet mineral kan ændre historien om Mars' skabelse

»Hvis det bor, vi har fundet i kalkaflejringer, ligner det, vi ser på Jorden, så indikerer det, at grundvandet på Mars har været 0-60 grader celsius med en neutral eller basisk pH-værdi,« siger forsker Patrick Gasda ifølge Forbes.com.

Det vil altså sige, at levende mikroorganismer har kunnet trives i vandet.

Forskerne gætter på, at Gale-krateret blev til i en tid, hvor der stadig var flydende vand på Mars, hvorefter en sø blev skabt i krateret. Teorien er så, at boren er sevet ned i underlaget sammen med det nu fordampede vand.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Sådan arbejder Curiosity på Mars

»Vi ser en kemisk kompleksitet, som indikerer en lang interaktionshistorie med vandet. Jo mere kompleks kemien er, des bedre for beboeligheden,« siger forsker John Grotzinger ifølge Forbes.com.

Spørgsmålet er så, hvordan Mars gik fra at være en tilsyneladende beboelig planet til at være den udtørrede, ufrugtbare ørken, den er i dag.

LÆS OGSÅ: Nye målinger fra Curiosity: Vandet flyder på Mars

jo