Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, England, Algeriet, Nigeria, Rusland…

En lang række lande har et nationalt rumfartsagentur, som taler landets sag, når der skal fordeles arbejdsopgaver for milliardbeløb i internationale rummissioner.

Men Danmark har intet rumfartsagentur, og dermed går dansk rumfart glip af både indtjening og arbejdspladser, lyder det fra forskere og rumfartsindustri.

»Det er et kolossalt problem for Danmark. Vi kunne få mange højtbetalte arbejdspladser og en stor eksport, hvis vi spillede vores kort som de andre lande vi sammenligner os med,« siger professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han påpeger, at rumfart er en sektor i hastig vækst, og at Danmark har talentmassen og potentialet til lave »big business« ud af rumfarten.

Danmark går glip af store ordrer

De seneste tal fra en rapport lavet af Rambøll i 2008 viser, at hver eneste krone Danmark investerer i europæisk rumfart, skaber en omsætning på 4,5 kroner i danske virksomheder.

Derfor »skriger det til himlen,« at Danmark hverken har en samlet rumfartspolitik eller et rumfartsagentur, mener Lars A. Gregersen, som er formand for rumfartsgruppen i Dansk Industri.

Han mener, at »Danmark 100 procent sikkert går glip af store ordrer,« fordi universiteter og rumfartsvirksomheder ikke har et statsligt rumfartsorgan i ryggen, når de skal forhandle med tunge spillere i den internationale rumfart.

»I mange andre lande har man et rumfartsagentur, som aktivt hjælper med at trække opgaver fra internationale rumprojekter hjem til landet. Rumfartsagenturet betyder, at landet får en meget større del af kagen, som bagefter kan blive fordelt mellem de nationale virksomheder og universiteter. Så det er ulige konkurrenceforhold, at danske virksomheder ikke har opbakning fra staten,« siger Lars A. Gregersen, som er formand for rumfartsgruppen i Dansk Industri og salgschef i virksomheden Flux.

»I rumfart betyder kvalitet mere end pris«

Ifølge Lars A. Gregersen ville et dansk rumfartsagentur give øget mulighed for at producere instrumenter og andre rumfartsdele til eksempelvis den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

»NASA har brug for højteknologisk udstyr af virkelig høj kvalitet, og det er produkter, som kan produceres i Danmark. Rumfart er jo en af de brancher, hvor kvalitet for alvor betyder mere end pris. Det er lige præcis noget, som passer til Danmark og kan styrke landet ved at give eksportmuligheder og arbejdspladser,« siger Lars A. Gregersen.

På Københavns Universitet har lederen af Mars-gruppen, Morten Bo Madsen, selv prøvet, hvor svært det kan være at få foden inden for i NASAs missioner uden at have et rumagentur i ryggen.

»Hvis der var et organ i Danmark, som kunne kvalitetsvurdere danske projekter, og - hvis kvalitetsvurderingen var positiv-  stille en form for økonomisk garanti, ville der være langt flere muligheder for dansk rumfart, end der er i dag. Hvis sådan et organ og vilkårene for en garanti skrues rigtigt sammen, vil det kraftigt kunne forbedre mulighederne for deltagelse for små industrivirksomheder og forskningsgrupper,« siger Morten Bo Madsen, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og - til trods for økonomiske vanskeligheder - har deltaget i en række NASA-missioner.  

Rumfart er blevet samlet under én minister

Agenturer sørger for at få de store, værdifulde kontrakter med hjem virksomheder og universiteter i hjemlandet. Og så kan Danmark få lov at samle krummerne op.

Indtil for nyligt har ansvaret for dansk rumfart været spredt ud over en række forskellige ministerier, men i begyndelsen af juni blev rumfarten samlet i et ministerium under Uddannelses- og forskningsministeren.

»Indtil nu har problemet været, at ingen reelt har haft ansvar for dansk rumfart. Det har ikke været ond mening, men når ingen bærer ansvaret, så sker der bare ikke noget som helst. Men nu håber vi, at der endelig kommer gang i sagerne,« siger John Leif Jørgensen, som er leder af afdelingen for Måling og Instrumentering på DTU.

Ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet skal en ny arbejdsgruppe på tværs af ministerierne blandt andet »komme med forslag til en konkret organisering af myndighedssamarbejdet«.

Arbejdsgruppens medlemmer ønsker imidlertid ikke at kommentere på, hvorvidt det vil komme på tale at oprette et rumagentur og henviser desuden til, at det endnu er uvist, hvordan en ny regering ser på rumfarten.

Samarbejde med NASA gik i vasken

John Leif Jørgensen understreger, at »vi ikke nødvendigvis behøver at have et decideret agentur – en styrelse vil også kunne tale på Danmarks vegne.«

»Et af problemerne er, at når vi ikke har et godkendt nationalt rumfartsorgan kan for NASA for eksempel ikke lave bilaterale aftaler med Danmark. Det betyder, at Danmark ikke får udnyttet sit potentiale, selvom vi har talentfulde forskere - for der er ikke nogen at indgå aftaler med,« siger John Leif Jørgensen.

Som eksempel nævner han, at DTU Space og NASA ville stable et samarbejde om udveksling af studerende på benene. Projektet røg imidlertid i vasken sidste år – ifølge John Leif Jørgensen, fordi amerikansk lov forbyder NASA at indgå aftaler andet end rumagenturer, og dermed kunne der ikke indgås aftale med et universitet.

»Vi havde sendt nogle studerende over til NASA i Californien. De gjorde det bragende godt, og alle var indstillet på at lave en fast udvekslingsaftale. Men da vi talte med NASAs hovedkvarter, kunne de ikke lave en fast aftale med Danmark, fordi vi ikke har noget rumfartsagentur. Det er bare endnu ét eksempel på, hvordan vi hele tiden taber på det her,« siger John Leif Jørgensen.

NASA-leder: God ide med dansk agentur

Fra NASA’s side ser man også positivt på udviklingen af et dansk rumfartsagentur. Lederen af et rumfartøj, som i øjeblikket er på vej til Jupiter, fortæller til Videnskab.dk, at et dansk agentur formentlig ville gøre det lettere for udefrakommende aktører at skabe forbindelser til danske virksomheder og universiteter.

»Set fra mit perspektiv vil der være flere fordele i at have et rumfartsagentur for Danmark. Det gælder i høj grad for landet selv, men det vil også være en hjælp i samarbejdet med andre lande og organisationer,« siger Scott Bolton, som er leder (principal investigator) af NASA’s Juno-mission.

På Aalborg Universitet ser lektor og satellit-ekspert Jens Frederik Dalsgaard også positivt på ideen om at få et dansk rumfartsagentur. Han påpeger, at et agentur koster penge at oprette og drive, men at dansk rumfart efterhånden er blevet så stort, at agenturet vil kunne give mening.

»De har for eksempel fået et agentur i Norge. I Danmark har vi også et rumfartsudvalg, men det er ikke et egentligt agentur men en uformel samling af folk, som rådgiver ministeriet,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen og henviser til rumfartsudvalget, som hører under Uddannelses- og forskningsministeriet.

»Vi gør det allerede godt i dansk rumfart – vi sender satellitter op, og vi er med på mange missioner. Men der er ingen tvivl om, at det ikke ville være dårligere, hvis vi havde et dansk rumagentur,« slutter Jens Frederik Dalsgaard.