Forsker: Rumstrategi skaber håb for Danmark
Danmark »samler krummer op« hos den europæiske rumfartsorganisation, ESA, fordi vi ikke bruger vores muskler til at rage de gode opgaver til os. Det siger en DTU-professor, som er glad for, at der nu er kommet en strategi for rumfarten.
SWARM ESA rumfart

Danske forskere har spillet en vigtig rolle i at udvikle teknologien bag de tre Swarm-satellitter, som blev sendt i luften i 2014 - men den danske stat har næsten ikke fået noget ud af investeringen, lyder det fra John Leif Jørgensen. (Foto: ESA)

Danske forskere har spillet en vigtig rolle i at udvikle teknologien bag de tre Swarm-satellitter, som blev sendt i luften i 2014 - men den danske stat har næsten ikke fået noget ud af investeringen, lyder det fra John Leif Jørgensen. (Foto: ESA)

»Investeringsmiljøet i dansk rumfart har hidtil været elendigt. Hvis en regering ikke vil dig, er det svært at få folk til at investere i dig. Så det, at regeringen nu siger, at man gerne vil rumfart, betyder, at folk med penge siger, at der ér altså et håb for Danmark.«

Sådan lyder reaktionen på regeringens nye rumstrategi fra professor ved DTU Space John Leif Jørgensen.

Rumfartsstrategien skal ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vise vejen til, »hvordan rummet kan bidrage til dansk erhvervsliv, innovation og forskning.«

Danmarks nationale strategi for rummet

Den nationale rumstrategi indeholder i alt 46 initiativer og kommer i kølvandet på Danmarks første rumlov, der blev vedtaget af Folketinget i begyndelsen af maj 2016.

Otte ministerier står bag strategien, som har tre overordnede mål:

- Øget vækst i den private sektor baseret på rumsystemer.

- Væsentlig forøgelse af hjemtaget fra europæiske rumprogrammer.

- Øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor baseret på rumsystemer.

Selvom John Leif Jørgensen tidligere har udtalt sig i kritiske vendinger om regeringens manglende vilje til at oprette et dansk rumagentur, er han glad for, at der i det mindste kommer en strategi på området nu.

»For feltet er denne strategi et skridt i den rigtige retning. Vi skal gøre mere for det, vi skal deltage aktivt, og vi skal have løst de strukturelle problemer, som gør, at vi i dag ikke får nok ud af vores investeringer. Men det er klart, at en strategi er altid en hensigtserklæring og en udstikning af en retning, og hvordan den bliver implementeret er altafgørende,« siger professoren.

Danmark får lov at samle krummer op

Ifølge John Leif Jørgensen får Danmark slet ikke nok ud af sine investeringer på forskningssiden, som det er i dag.

Det skyldes blandt andet det danske embedsværks ’armslængdeprincip’, som betyder, at vi ikke må påvirke beslutninger i den europæiske rumfartsorganisation, ESA.

»Når du handler internationalt, bliver du nødt til at have en holdning, men som det er i dag, må vores regering ikke påvirke ESA, for så har de taget stilling. Det er en konsekvens af armslængdeprincippet,« siger John Leif Jørgensen og fortsætter:

»Men andre lande bruger deres politiske magt til at få fordelt de gode opgaver til dem, mens Danmark får lov til at samle krummer op. Vi bruger slet ikke de muskler, vi trods alt har. Selv Sverige, som ligner os på mange områder, har langt større succes end os. Danmark er stort set bare med på en lytter, og det er rigtig usselt. Vi kan ikke bruge den struktur, vi har i øjeblikket til at få noget ud af ESA.«

Vi skal have mere for pengene

Som det er i dag, får Danmark slet ikke et stort nok ’return of profit’ – altså nok for pengene – af sine investeringer i ESA, siger John Leif Jørgensen.

»I øjeblikket får vi kun 60 procent af den virkning, vi kunne få ud af ESA, og derfor er det nødvendigt, at vores regering mander sig op og tager stilling. Det kan ikke nytte noget, at vi betaler, men når der skal træffes beslutninger, sidder vi på bænken. Vi skal arbejde på at få mere ud af det,« siger han og nævner det storstilede SWARM-projekt (se faktaboks), som DTU Space har leveret afgørende teknologi til, som eksempel på et projekt, Danmark ikke fik nok ud af.

SWARM-missionen

Ørsted-satellitten blev i et samarbejde mellem DTU og NASA opsendt i februar 1999.

Satelittens opgave er, dengang som nu, at måle Jordens magnetiske signaler og dermed bidrage med data til at udregne modeller over Jordens magnetfelt.

Det er denne opgave, der med 10 gange større nøjagtighed, nu bliver overtaget af SWARM-missionen, som er tre danskudviklede satellitter og er blevet til på baggrund af en dansk idé.

»SWARM-satellitterne er designet af danskere og styret af danskere. De er det bedste, der er lavet inden for den kategori, og deres betydning for både råstofefterforskningen og civilsamfundet er kolossal,« siger John Leif Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Danskudviklede satellitter afslører: Jordens magnetfelt ændrer sig

I maj måned 2016 oprettede regeringen et rumkontor, men det er ifølge John Leif Jørgensen ikke tilstrækkeligt til at træde i karakter i for eksempel ESA-sammenhæng.

Han ville absolut have foretrukket et dansk rumagentur eller en rumstyrelse frem for blot et dansk rumkontor med 10 medarbejdere.

Internationale handler kræver holdninger

John Leif Jørgensen øjner dog stadig håb for, at der kan komme et agentur-lignende organ med politisk indflydelse i fremtiden.

»Hver gang jeg efterlyser det, får jeg at vide, at vi ikke har agenturer i Danmark. Nej, men så kald det noget andet, det væsentlige er, at når du handler internationalt, bliver du nødt til at have en holdning. Det, jeg bider mærke i ved denne strategi, er, at der står, at vi skal arbejde på at få mere ud af det, og det er den eneste konsekvens, jeg kan drage af dén hensigtserklæring.«

Men kan man ikke være bange for, at strategien er en undskyldning for netop IKKE at lave rumagenturet?

»Delvist. Ministerierne er ikke bag ideen om et rigtigt agentur; det koster jo magt og ressourcer. Men den overordnede agenda er faktisk for en øget positionering, indsats og udbytte af rumfarten.«

LÆS OGSÅ: Dansk teleskop skal finde liv i rummet

»Retningen i strategien er god«

Ifølge John Leif Jørgensen er retningen i strategien god; regeringen melder ud, at der skal satses mere på såkaldt ’downstream’ inden for rumfart, dvs. anvendelse af data. ’Upstream’ er al den teknologi, der går til for eksempel at bygge og samle satellitter.

Samtidig skal udbyderne fremover i højere grad være private.

Mere om strategiens indhold

Strategien handler om udvikling af nye applikationer, nye anvendelser af data til effektivisering i det danske erhvervsliv og udvikling af produkter.

Danmark skal eksempelvis deltage i dataindsamling som Galileo og Copernicus, der leverer data til navigation og overvågning, lyder det.

Danske virksomheder er blandt verdens bedste til at lave små satellitter, og det er et af de områder, hvor regeringen ser størst potentiale for dansk rumfart. De små satellitter kan bruges til at overvåge for eksempel havisen i Arktis, skibstrafikken og landbrugsjorden.

I dag er 150 danske virksomheder med tilsammen 1.500 ansatte knyttet til rumfartserhvervet. Der bliver skelnet mellem upstream-virksomheder og downstream-virksomheder.

Strategien kan sammenlignes med, når vi som forbrugere køber et abonnement hos en teleudbyder. Det, vi betaler for, er servicen – at kunne ringe og sende sms’er – men de penge går så også til at lave teknologien bag, altså for eksempel sendemaster.

»Forbrugeren betaler på den måde via downstream til upstream. Og sådan er markedet også internationalt, så det er yderst fornuftigt, at det er det, regeringen vil satse på. Der er ingen tvivl om, at det er der, pengene kommer fra,« siger John Leif Jørgensen og fortsætter:

»Rumfartstrategien lægger op til, at vi skal have mere samarbejde mellem de tre store interessentgrupper i denne sammenhæng, hvis man et kort øjeblik ser bort fra borgerne: Virksomhederne, forskerne, myndigheder. Selve diskursen er okay, men det er som altid et spørgsmål om, hvordan det bliver udnyttet.«

LÆS OGSÅ: Danske stjernekameraer sendt ud i rummet

DI: Vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi satser stort

John Leif Jørgensen understreger, at han hovedsageligt udtaler sig om forskningsdelen af strategien, mens han ikke kan udtale sig om virksomhedsdelen.

I en pressemeddelelse fra Dansk Industri (DI) efterlyser man dog, at strategien havde omfattet »flere midler til nye rumprojekter sammen med den europæiske rumfartsorganisation ESA.«

I pressemeddelelsen skriver DI, at undersøgelser har vist, at investeringer i rumprojekter betaler sig selv tilbage mere end fire gange. 

»Danmark bruger kun det halve af, hvad vores nabolande bruger på at være med i den hektiske udvikling af ny rumteknologi. Vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi ind i mellem satser stort,« siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof i pressemeddelelsen.

Danmark har været aktiv inden for rumforskning siden rumalderens begyndelse i 1960’erne, og vi blev medlem af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, fra begyndelsen i 1975.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker