Kig op i oktober: Dæmonstjernen pulserer i de mørke nætter
Mørke og ikke for kolde nætter giver optimale forhold for stjernekiggere i en oktober, som byder på lidt af hvert.
\ Automatisk oplæsning
Med Solens passage hen over Jordens ækvator for godt en uge siden har vi nu taget hul på et halvt år med mere mørke end lys.
Trist for nogle, men alletiders for stjernekiggere.
Især her i oktober, hvor vejret endnu kan være mildt nok til, at man kan holde ud at stå udendørs i mere end bare fem minutter. Og det er der god grund til at gøre.
I denne måned skal vi se nærmere på en verdensomspændende astronomisk begivenhed, en god portion stjerneskud og ’dæmonstjernen’ Algol, som du vil kunne se pulsere på himlen.
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien!
Månen i globalt fokus
For 16. år i træk afholdes verden over den såkaldte ’International Observe the Moon Night’ - Se på Månen-dag.
Det er en offentlig begivenhed lanceret af NASA’s Lunar Reconnaissance Orbiter-mission, som har sendt en rumsonde i kredsløb om Månen for at kortlægge dens overflade fra så nært hold som blot 20 km.
Fra næsten 1.500 observatorier, museer, biblioteker, amatørastronomers baghaver mm. kan man 4. oktober observere, påskønne og forstå Månen og dens forbindelse til udforskning af planeter.
Annonce:
Datoen er valgt, for at en stor del — men ikke den hele — af Månens overflade er belyst af Solen.
Fordi Månen er 30 gange så langt væk som Jordens diameter, ser den stort set ens ud for alle, lige meget hvor på Jorden vi befinder os; det svarer til den forskel, der er i at kigge med henholdsvis venstre og højre øje på et kirsebær på tre meters afstand.
Det er altså næsten fuldmåne, men ikke helt, og det betyder, at man kan se grænsen mellem lys og skygge på overfladen; altså dér, hvor det er aften på Månen.
I dette område får de lange skygger Månens landskab til at træde tydeligt frem, sådan at kratere og bjergkæder værdsættes uden professionelt udstyr.
Den valgte dato falder desuden tilfældigvis sammen med 68-året for opsendelsen af menneskehedens første satellit, den sovjetiske Sputnik, som rigtig satte gang i rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.
Uanset om man på natten den 4. oktober betragter Månen og dens detaljer gennem et teleskop, en håndkikkert eller med det blotte øje, gør man det akkurat samtidig med titusinder af medmennesker i andre lande, verdensdele og kulturer.
Jeg synes der er noget smukt over, at vi trods vores forskelle og stridigheder kan forenes om noget, der er større end os selv.
Annonce:
Rimelige chancer for stjerneskud
Når det kommer til stjerneskud, kan ingen måned hamle op med augusts Perseider.
Men hvad oktober mangler i antal, har den til gengæld i mørke.
Den kraftigste sværm Orioniderne, som peaker 21. oktober, skyldes støvkorn og småsten efterladt af Halleys Komet.
Orioniderne giver typisk knapt halvt så mange stjerneskud som Perseiderne, men da deres maksimum i år falder sammen med nymåne, vil jeg faktisk vurdere chancerne for at se stjerneskud til at være lige så gode.
De bedste chancer har man uden for byens lys, men selv fra en baggård på Nørrebro er det muligt, som jeg oplevede i august, live på TV2.
den nordøstlige del af stjernebilledet Orion (deraf navnet). Orion står endnu lidt sent op, så jo længere du orker at vente med at gå udenfor, så jo større chancer har du for at se et stjerneskud. (Illustration: Peter Laursen).
Under ideelle forhold (langt fra byen, nymåne, sent på natten, skyfrit, frit udsyn til horisonten, osv.) burde man kunne se op mod 50 stjerneskud i timen.
Orioniderne bliver måske boostet en anelse af to andre sværme, Epsilon-Geminiderne og Leonis Minoriderne, som peaker hhv. et par dage før og efter. I starten af måneden har vi desuden Oktober-Camelopardaliderne og Oktober-Draconiderne som peaker henholdsvis 5. og 8. oktober, men med deres ringe antal og fuldmåne skal du nok være mere end hel dig for at se nogle af dem.
Annonce:
En variabel dæmon
Helt tilbage i juli sidste år varslede jeg en ny stjerne på himlen, og videnskab.dk rapporterede NASA's prognose om, at den burde dukke op inden september 2024.
Så sent som sidste måned mente min kollega og medskribent på ’Kig op’ Ole J. Knudsen også, at tiden snart var inde:
Det drejer sig om den variable stjerne T Corona Borealis, som ca. hvert 80. år flammer op som en såkaldt ’tilbagevendende nova’.
Med nu 79 år siden sidst er det ved at være oppe over, men T Corona Borealis er altså ikke futtet af endnu, og jeg vil afholde mig fra yderligere forsøg på forudsigelser.
Jeg giver dig i stedet en anden variabel stjerne: Algol a.k.a. Gorgona a.k.a. Ra̵ʾs al-Ghûl – eller bare ’Dæmonstjernen’.
Algol er ikke én, men tre stjerner, som kredser om hinanden. Knap hver tredje dag passerer den kølige og lyssvage β Persei Aa2 ind foran den varme og lysstærke β Persei Aa1, hvorved deres samlede lysstyrke set fra vores synspunkt falder til mindre end en tredjedel.
Algol går hermed fra at være oktoberhimlens 48. klareste stjerne til at falde ned under en 200. plads.
Annonce:
Rigeligt til, at du kan se forskel med det blotte øje, hvis du observerer den henover nogle nætter.
\ Variable stjerner
Hvor størstedelen af stjerner for det blotte øje synes evige og uforanderlige, er der alligevel nogle der ændrer sig (og kigger man godt nok efter, ændrer de sig alle på en eller anden måde). Deres lysstyrke varierer af den ene eller den anden årsag.
Astronomer elsker at kategorisere, og variable stjerner kan kategoriseres på et utal af forskellige måder. Men overordnet set kan vi dele dem op i:
- Stjerner, som varierer på grund af noget fysisk, der får dem til at skrue ned eller op for lyset
- Stjerner som varierer på grund af en ydre omstændighed. Snydevariable, kan vi måske kalde dem.
Til den første kategori hører for eksempel tilbagevendende novaer som T Corona Borealis.
Mere berømte — og langt vigtigere — er de såkaldte Cepheider, der ´pulserer‘. I 1908 opdagede astronomen Henrietta Swan Leavitt, at deres pulseren hænger sammen med deres lysstyrke.
Denne sammenhæng er supervigtig, for det tillader os at måle præcise afstande i rummet.
Faktisk markerer 6. oktober 102-årsjubilæet for, at Edwin Hubble udnyttede denne sammenhæng til at måle afstanden til Andromeda-galaksen og dermed vise, at Universet var langt større end blot Mælkevejen.
Til den anden kategori hører de såkaldte formørkelsesvariable: De fleste stjerner er i virkeligheden systemer bestående af to eller flere stjerner i kredsløb om hinanden.
Hvis vi tilfældigvis ligger i samme plan som kredsløbet, vil den ene stjerne indimellem passere ind foran den anden og skygge helt eller delvist for dens lys.
For det blotte øje ligner disse systemer blot en enkelt stjerne, som med regelmæssige mellemrum falder i lysstyrke.
Alt efter hvor tæt stjernerne kredser om hinanden, kan perioden mellem disse dyk være timer, dage eller år.
Formørkelsen varer flere timer
Dæmonstjernen starter ud 1. oktober med at nå sit minimum i lysstyrke kl. 19.27.
De to følgende nætter vil den funkle klart, inden den mister sin glans igen 4. oktober, 7. oktober, osv. hver gang der er gået to dage, 20 timer, 48 minutter, og 57 sekunder.
Selve formørkelsen varer flere timer, så du behøver ikke stå klar med stopuret. Du kan tjekke tiderne på Sky & Telescopes hjemmeside.
Algol har sit navn fra arabisk رأس الغول, Ra̵ʾs al-Ghûl, som betyder noget i retning af ’dæmonens hoved’, eller måske ligæderens hovede, hvilket gav den dens engelske navn ’Demon Star’.
Er du tegneseriefan, kender du nok navnet fra DC Comics superskurk, og spiller du Dungeons & Dragons vil du måske indvende, at en dæmon er noget helt andet end en ghoul.
Stjernen ligger i stjernebillede Perseus, som huggede hovedet af gorgonen Medusa, og grækerne kaldte stjernen Gorgona.
Stjernens variabilitet har været kendt af vestlige astronomer siden 1600-tallet, men arabernes navn, og grækernes forbindelse mellem stjernen og gorgonen, antyder, at man har kendt til dette langt tidligere.
En 3.200 år gammel egyptisk kalender over heldige og uheldige dage har endda været brugt som argument for, at egypterne kendte til Algols variabilitet endnu tidligere.
Sol og måne
I starten af oktober står Solen op kl. 7.12 og går ned kl. 18.44, mens den i slutningen står op på samme tid, fordi vi 26. oktober stiller urene en time frem, og går så ned kl. 16.49. I Esbjerg og Rønne skal du henholdsvis lægge 16–17 minutter til og trække ni minutter fra disse tider.
Som nævnt er Månen fuld i starten af oktober, mere præcist 7. oktober kl. 5.47, mens den er ny 21. oktober kl. 14.25.
Planeter
Mars og Merkur står for tiden ret tæt på Solen og går ned cirka en halv time senere, så dem kan du godt glemme.
Er du morgenmenneske, kan du til gengæld se Venus, som i starten af oktober står op to en halv time før Solen (og knap to timer i slutningen).
Jupiter og Saturn er endnu lettere at se: Saturn står op i øst omtrent når Solen går ned og kulminerer omkring midnat i syd, cirka 30 grader over horisonten. Den er det klareste himmellegeme i hele den del af himlen.
Har du en kikkert, kan du måske endda finde Neptun godt 4 grader nordøst for Saturn (dvs. indenfor en håndkikkerts synsfelt). Saturns ringe, som normalt kan ses selv i en lille kikkert, er til gengæld svære at detektere, fordi vi i øjeblikket ser dem næsten fra siden.
Jupiter kravler op over horisonten i nordøst senere på aftenen og kommer højere og højere op i løbet af natten.
Jo længere vi kommer hen mod slutningen af oktober, des tidligere står den op. Den ligger for tiden lige under Tvillingernes to klareste stjerner, Castor og Pollux, men er meget klarere og mere orange i det, så den burde være rimelig let at spotte.
\ Gode råd til stjernekiggere
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
- Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Udstyr
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- En stjernekigger-app til mobilen eller programmet Stellarium til computeren.
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under ‘drejbart stjernekort’.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
