De fleste meteoritter, der har fundet vej ned til Jorden, stammer fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Men vi har også fundet omkring 1.000 meteoritter, som menes at komme fra Månen eller Mars.
Det skyldes sandsynligvis, at asteroider har ramt deres overflade og slynget materiale ud i rummet, som senere er havnet på Jorden.
Det burde også være fysisk muligt, at fragmenter kan nå hertil fra Merkur – Solsystemets mindste planet, og det er den, der ligger tættest på Solen.
Men det er noget af et mysterie, at der indtil videre ikke er bekræftet meteoritter fra Merkur.
Muligt sjældent indblik i Merkurs skabelse og udvikling
I et nyt studie, som jeg har skrevet sammen med mine kolleger, har vi opdaget to meteoritter, der muligvis stammer fra Merkur.
Hvis det bliver bekræftet, kan de give os et sjældent indblik i Merkurs skabelse og udvikling – og potentielt ændre vores forståelse af den inderste og mindste planet i Solsystemet.
Merkur er så tæt på Solen, at rumrejser for at hente prøver vil være både komplekse og meget bekostelige.
Et naturligt leveret fragment kan derfor være den eneste praktiske måde at studere planetens overflade direkte på, og det gør en sådan opdagelse videnskabeligt uvurderlig.
Observationer fra NASA's Messenger-mission har givet os information om sammensætningen af Merkurs overflade.
Datamængden peger på tilstedeværelsen af mineraler som natriumrig plagioklas (for eksempel albit), jernfattig pyroxen (for eksempel enstatit), jernfattig olivin (som forsterit) og sulfidmineraler (som oldhamit).
Tvivl om tidligere meteoritter
Det blev oprindeligt foreslået, at en meteorit kaldet Northwest Africa (NWA) 7325 muligvis var et fragment fra Merkur. Meteorittens mineralogi inkluderer dog kromrig pyroxen med cirka 1 procent jern – en sammensætning, der stemmer dårligt overens med den estimerede overflade på Merkur.
På grund af dette og andre faktorer er der dog tvivl om, hvorvidt meteoritten stammer fra Merkur.
Meteoritter af typen aubrit-meteoritter er også blevet foreslået som mulige fragmenter fra Merkur. Nyere modellering af deres dannelse peger på en oprindelse fra et stort planetarisk himmellegeme med en diameter på omkring 5.000 km – svarende til Merkurs størrelse – hvilket potentielt understøtter hypotesen.
Selvom aubritter hverken udviser de samme kemiske eller spektrale (som er stoffets karakteristiske bølgelængder for absorption eller emission af elektromagnetisk stråling) egenskaber med Merkurs overflade, er der fremsat en hypotese om, at de kan stamme fra planetens øvre kappe, som er laget lige under overfladen.
På trods af løbende forskning er eksistensen af en definitivt identificeret meteorit fra Merkur dog stadig ikke bevist.
De to nye meteoritter har overbevisende karakteristika
I vores nyeste studie undersøgte vi egenskaberne ved to usædvanlige meteoritter: Ksar Ghilane 022 og Northwest Africa 15915.
Vi fandt, at de to prøver ser ud til at være beslægtede og sandsynligvis stammer fra det samme moderlegeme.
Deres mineralogi og overfladesammensætning udviser desuden interessante ligheder med Merkurs skorpe. Det har fået os til at spekulere på, om de stammer fra Merkur.
Begge meteoritter indeholder olivin og pyroxen, mindre mængder albitisk plagioklas samt oldhamit. Det stemmer overens med de forventninger, der findes til Merkurs overfladesammensætning. Derudover matcher oxygenkompositionen den, man finder i aubritter.
Disse fælles karakteristika gør prøverne til overbevisende kandidater til at være materiale fra Merkur.
Markante forskelle
Der er dog også markante forskelle. Begge meteoritter indeholder kun spor af plagioklas, mens Merkurs overflade anslås at indeholde over 37 procent.
Derudover viser vores studie, at prøverne er cirka 4.528 millioner år gamle. Det er væsentligt ældre end Merkurs ældste kendte overfladeprøver, som – baseret på krateroptælling – anslås til at være omkring 4.000 millioner år gamle.
Hvis disse meteoritter rent faktisk stammer fra Merkur, kan de repræsentere meget tidligt materiale, som ikke længere er bevaret i planetens nuværende overfladegeologi.
Vil vi nogensinde vide det med sikkerhed?
At koble en meteorit til en specifik type asteroide, måne eller planet er ekstremt vanskeligt.
For eksempel gjorde laboratorieanalyser af prøver fra Apollo-missionerne det muligt at matche meteoritter fundet under ekspeditioner i ørkener med månemateriale.
Mars-meteoritter er blevet identificeret gennem ligheder mellem sammensætningen af gasser, der er fanget i meteoritterne, og målinger af Mars’ atmosfære foretaget af rumsonder.
Indtil vi besøger Merkur og henter materiale hjem, vil det være yderst vanskeligt at fastslå en entydig forbindelse mellem en meteorit og planeten.
Rummissionen BepiColombo, som er et samarbejde mellem de europæiske og japanske rumfartsorganisationer, befinder sig nu i kredsløb om Merkur og er ved at begynde at sende højopløselige data tilbage.
Disse data kan muligvis hjælpe os med at afgøre, om Ksar Ghilane 022 og Northwest Africa 15915 virkelig stammer fra Merkur.
Merkur-meteoritter vil kunne give vigtig viden
Hvis vi fandt meteoritter fra Merkur, kunne de bidrage til at besvare en række videnskabelige spørgsmål.
For eksempel kunne de afsløre alderen og udviklingen af Merkurs skorpe, dens mineralogiske og geokemiske sammensætning samt hvilke gasarter, planeten indeholder.
Oprindelsen af disse prøver vil sandsynligvis fortsat være genstand for debat i det videnskabelige samfund.
Flere præsentationer er allerede planlagt til det kommende Meteoritical Society Meeting 2025 i Australien. Vi ser frem til fremtidige diskussioner, der kan uddybe og nuancere vores forståelse af prøvernes mulige oprindelse.
Indtil videre kan vi kun komme med kvalificerede gæt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
