I TV 2's julekalender ’Kometernes Jul’ er det jo let nok at rejse til Planet 9 – man går bare ind i en maskine på Jorden og træder straks efter ud af en tilsvarende maskine på Planet 9.
Selv hvis planeten findes, bliver det i virkelighedens verden en meget lang rejse.
De bedste skøn for den mystiske planets bane er, at den - hvis den findes - er måske 10-20 gange længere væk fra Solen end Neptun og Pluto.
Det er en så lang vej, at det tager lyset et par dage at komme fra Solen og ud til Planet 9. Til sammenligning tager det kun lyset 8 minutter at komme fra Solen og ud til Jorden.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
En meeeeget lang rejse
Den hurtigste rumsonde, der nogensinde er opsendt fra Jorden, er New Horizons, og den var ni år om bare at komme ud til Pluto.
For Planet 9 taler vi om afstande, som er mindst 10 gange større end afstanden til Pluto, så vi kan hurtigt regne ud, at hvis ikke vi bygger rumskibe, som er meget hurtigere end dem, vi har i dag, så venter en rejse, som måles i årtier – en god brøkdel af et menneskes liv.
For at astronauterne ikke skal blive alt for gamle på rejsen, kunne det jo være smart at bruge en ’alders-kalibrator’ – men desværre findes der ikke en sådan maskine.
Med atomdrevne raketter kan man sandsynligvis bringe rejsetiden ned til under 10 år, men det er alligevel en rum tid at skulle sidde og kukkelure i et rumskib.
Selv med en meget bedre teknik end den, vi har i dag, kommer vi næppe til Planet 9 på under et par år.
Stråling og manglende tyngdekraft er også udfordringer
Det værste er, at man gradvist mister kontakten med Jorden. Skal man føre en samtale, er det nok lidt længe at vente timer eller dage på, at man får svar på sit spørgsmål.
Desuden bliver det et stort problem at beskytte mod den kosmiske stråling, og en form for kunstig tyngdekraft bliver også nødvendig, da vi mennesker ikke tåler lang tids vægtløshed.
Denne tyngdekraft kan man opnå ved at bringe rumskibet til at rotere. Men mon ikke man vil komme til at savne udsigten til vor farvestrålende Jord?
Ikke sikkert, man ville kunne gå på Planet 9
Når vi så endelig er nået frem til Planet 9, kan man heller ikke bare gå ud og plante flaget, som Neil Armstrong gjorde på Månen.
Først og fremmest kræver det jo, at planeten har en fast overflade, og det er langt fra sikkert. Det er mere sandsynligt, at planeten er en gasplanet som Jupiter eller Neptun.
På gasplaneter er der ingen fast overflade, men bare en atmosfære, der bliver tættere og tættere. Til sidst bliver trykket så stort, at selv det mest solidt byggede rumskib bare bliver mast som en U-båd, der dykker for dybt.
Nu kan det jo være, at vi tager fejl, og planeten har en fast overflade. Det vil nu ikke ændre ret meget, for temperaturen er nede på omkring minus 250 grader.
Det er så koldt, at vi slet ikke kan forestille os en rumdragt, der kan klare disse temperaturer. Et flag vil blive så koldt, at det på ingen tid vil fryse til en fast plade, og det vil også gælde for de stoffer, rumdragten består af - men hvem ved, hvad fremtiden bringer.
Hvad ville man kunne se fra Planet 9?
Hvis vi nu alligevel forestiller os, at vi kunne stå ud og nyde udsigten, så ville vi se en kulsort himmel med masser af stjerner.
En af disse stjerner vil være Solens nærmeste nabo, Alfa Centauri, der ligger fire lysår borte – men det er stadig flere tusinde gange den afstand, som skiller os på Jorden fra Solen.
Det er nok lidt misvisende bare at kalde Solen for en klar stjerne, for den lyser - trods afstanden - stærkere end nogen stjerne, vi kan se her på Jordens nattehimmel.
Sandsynligvis lyser Solen stærkt nok til at kaste en form for skygge på Planet 9, men det kan være svært at se i det tusmørke, som altid hersker.
Kigger vi alligevel ind mod Solen, så kan vi måske være heldige at se Jupiter som en stjerne tæt på Solen.
Jorden skal vi dog ikke gøre os noget håb om at se – medmindre vi har medbragt et teleskop. Hele det solsystem, vi kender, vil synes meget lille fra Planet 9.
Planetens lange rejse
Man kan godt undre sig over, hvordan en planet kan ende herude så langt fra Solen, hvor der slet ikke er stof nok til at danne en planet.
Forklaringen er sandsynligvis, at Planet 9 (hvis den altså findes) er dannet meget tættere på Solen, hvor der ved Solsystemets dannelse har været gas og støv nok til at danne planeter.
Men kæmpeplaneter som Jupiter og Saturn har med deres meget stærke tyngdekraft kunnet slynge mindre planeter langt ud i det store mørke – og sandsynligvis er nogle planeter slynget bort med så stor fart, at de aldrig er vendt tilbage og nu driver omkring ude blandt stjernerne.
Hvis Planet 9 findes, og vi en dag kan besøge den, vil det altså ikke bare være os, men også selve planeten, som har været på en lang rejse.
