På den internationale rumstation er astronauternes tid nøje planlagt og tilrettelagt. Fra tandbørstningen om morgenen til den daglige motion. Der er afsat præcise antal minutter til hver eneste aktivitet.
Det betyder, at Andreas Mogensen kun har begrænset tid afsat til at udføre alle de forsøg, som han skal nå på Huginn-missionen.
Et af de i alt 10 forsøg, som DTU har med på denne mission, er THOR-Davis eksperimentet, hvor Andreas Mogensen skal filme tordenvejr - læs mere om eksperimentet i denne artikel.
Og det forsøg, som bliver det første, Andreas Mogensen udfører, er skemalagt til om lørdagen. En kæmpe fordel, siger koordinator for eksperimentet, Olivier Chanrion:
»Andreas Mogensen har meget mere frihed om lørdagen. Det er ofte den dag, hvor de laver fysisk træning, og det program kan han meget nemt rykke rundt på,« siger han til Videnskab.dk.
Olivier Chanrion er seniorforsker ved DTU Space. Han har været med til at samle det kamerasystem, som Andreas Mogensen skal bruge til at filme tordenvejr fra ISS.
Et stort puslespil
Det europæiske rumagentur er ansvarlig for at planlægge de forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre under missionen. Og det har taget månedsvis, siger Rosita Sueson til Videnskab.dk.
Hun er ansvarlig for det Europæiske Rumagenturs (ESA) kommunikation i de nordiske medlemslande.
»Det er et stort puslespil, som vi skal få til at gå op, fordi der både er de forsøg, som astronauterne laver individuelt, og dem, de laver i fællesskab,« siger hun.
Der kan også opstå kø de forskellige steder på rumstationen. Når Andreas Mogensen skal tage billeder af lyn, skal det eksempelvis foregå ved cupolaen, som er det store vindue på ISS. Der er stor rift om den plads på ISS, og derfor er der afsat eksakte tidspunkter, hvor han kan udføre det forsøg.
\ Styres fra Belgien
THOR er en del af det ESA-ledede projekt Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), hvor DTU Space står for den videnskabelige ledelse og har stået for dele af instrumentudviklingen.
ASIM undersøger lyn fra rumstationen ISS, blandt andet hvad der sker i atmosfæren over tordenvejr.
Kilde: DTU Space
Ground-control til kaptajn Mogensen
Planlægningen af de forskellige forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre, er lavet af ESA. Til at starte med har de modtaget ansøgningerne fra de forskellige forskere, som har beskrevet, hvor meget tid de har brug for til forsøget.
Det har man taget hensyn til i planlægningen, siger Rosita Sueson.
»Vi har brugt måneder på at tage alle de hensyn, og hvis et projekt er en fortsættelse som THOR-DAVIS, afsættes der ofte mere tid til det anden gang.«
En uge på ISS består typisk af fem og en halv arbejdsdage, og det giver halvanden fridag. Det betyder dog ikke, at astronauterne altid har fri i weekenden. Der er nemlig andre obligatoriske opgaver, herunder den fysiske træning, som skal vedligeholdes.
Så en lørdag, hvor Andreas Mogensen har træning på programmet, har han frihed til at rykke rundt på sine aktiviteter, og det er en kæmpe fordel for et forsøg, der afhænger af en vejrprognose.
\ Eksperimentet kan kun udføres i tordenvejr
THOR-DAVIS eksperimentet udføres med et kamerasystem, og opgaven for Andreas Mogensen er at filme tordenvejr i håb om at fange nogle særlige vejrfænomener.
Derfor skal DTU udarbejde en vejrprognose, som Andreas Mogensen modtager på ISS dagen før forsøget, siger Olivier Chanrion:
»Vi skal lave en prognose over de kommende tordenvejr, og den sender vi til ISS døgnet før forsøget. Eksempelvis får Andreas Mogensen en besked, der siger, at: ‘i morgen kl. 14.31 er der sandsynlighed for, I passerer et stormvejr’, og så skal han være klar«.
I gennemsnit har Andreas Mogensen chancen for at se tre til fire tordenvejr i døgnet, når de bevæger sig rundt om planeten. I alt er der afsat fire lørdage til eksperimentet i september:
»Så giver det 12 forsøg, og vi håber selvfølgelig, at han fanger endnu mere i løbet af Huginn-missionen,« siger Olivier Chanrion.
Timing var den store udfordring sidste gang
Sidste gang Andreas Mogensen var ombord på ISS, udførte han første del af THOR-DAVIS eksperimentet, og det gjorde han faktisk i sin pause.
Ligesom denne gang var der afsat et præcist tidsrum, hvori Andreas Mogensen skulle forsøge at filme de særlige vejrfænomener. Men timing er alting, og det var ikke lykkedes i de særlige tidsrum, fortæller Carol Anne Osborrow til Videnskab.dk.
Hun er fysiker, specialkonsulent hos Department of Space Research and Technology ved DTU og leder af forskningsgruppen for Lyn og Kæmpelyn (Atmospheric Discharges).
»Heldigvis er Andreas Mogensen meget initiativrig,« siger hun og fortæller, at sidste gang greb Andreas Mogensen kameraet i sin pause, da de passerede et stormvejr.
Derfor er forventningerne også store denne gang, hvor forsøget er lagt om lørdagen, da det giver Andreas Mogensen meget mere frihed til at gribe kameraet, når uvejret raser.
