Det var en historisk dag for rumfarten, da Philae som det første rumfartøj nogensinde landede på en komet i november 2014.
Glæden var imidlertid kort, for allerede efter tre dage på kometen løb landingsfartøjet tør for strøm. Men nu melder det europæiske rumfartsagentur ESA, at Philae endelig er vågnet fra sin dvale og kortvarigt har haft kontakt med Jorden.
»Det er fantastisk. Det er det, vi har håbet og ventet på. Det er virkelig gode nyheder,« siger seniorforsker ved Aarhus Universitet Søren Vrønning Hoffmann, som følger missionen tæt.
Fik kontakt i 85 sekunder
ESA fik kontakt med det lille rumfartøj lørdag aften, og Philae kunne ’tale’ med kontrolcentret på Jorden i 85 sekunder, før kontakten blev afbrudt.
»Philae har det rigtig godt. Det har en driftstemperatur på minus 35 grader Celsius og har 24 watt til rådighed,« oplyser Philaes leder, Stephan Ulamec, i en pressemeddelelse fra det tyske rumfartscenter DLR.
Han tilføjer, at Philae er klar til at gå i gang med at arbejde.
Philae får kontakt med Jorden via sit moderskib Rosetta, som er i kredsløb rundt om kometen. Rosetta og Philae fløj sammen ud til kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko – en rejse som tog mere end 10 år – men blev adskilt fra hinanden 12. november 2014, da Philae blev sendt af sted for at lande på 67P/Churyumov–Gerasimenko.
Philae løb tør for strøm
\ Fakta
Kometer er himmellegemer, der blandt andet er kendt for deres smukke, lysende haler, som af og til kan ses på himlen. Kometer består af is og støv, og derfor er de ofte populært blevet betegnet som ’beskidte snebolde’. Rosetta-missionen, som hører under det europæiske rumfartsagentur ESA, er rejst ud til kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko.
Forskerne har hele tiden haft kontakt med Rosetta, men mistede kontakten med Philae, da det lille landingsmodul løb tør for strøm.
»Philae løb tør for strøm og gik i dvale, fordi den var landet på et sted med meget begrænset sollys. Der var ikke nok sol til, at solpanelerne kunne holde Philae kørende. Derfor har vi gået og været spændte på, om den kunne overleve i sit lille sorte hul og vågne op igen, efterhånden som kometen har bevæget sig tættere hen på Solen,« fortæller Søren Vrønning Hoffmann.
Ifølge det tyske rumfartscenter DLR modtog forskerne lørdag aften en række data fra Philae, og indtil nu er mere end 300 datapakker blevet analyseret.
Under analysen af de nye data er det gået op for forskerne, at Philae også må have været vågen tidligere.
»Vi har også modtaget historiske data – indtil nu har landingsfartøjet imidlertid ikke været i stand til at kontakte os,« udtaler Stephan Ulamec i pressemeddelelsen fra DLR.
Håber at få kontakt igen
I Philaes hukommelse er der stadig mere end 8.000 datapakker, som ikke nåede at blive sendt ned til Jorden, før forbindelsen blev afbrudt i lørdags. Men ifølge DLR håber forskerne på, at de snart kan genetablere kontakten til Philae.
\ Fakta
Rumfartøjet Rosetta blev sendt af sted fra Jorden i 2004 og gik i 2014 i kredsløb om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko. Rosetta havde medbragt landingsfartøjet Philae, som blev adskilt fra Rosetta onsdag den 12. november 2014 Samme dag landede Philae på kometen, som det første fartøj nogensinde. Philae landede i skyggen fra klipper, så tilstrækkeligt med sollys ikke kunne nå fartøjets solpaneler. Philae løb tør for strøm efter tre døgn på kometen og har siden været i dvale. Lørdag aften etablerede Philae kontakt med Rosetta for første gang siden november. Kilde: ESA
Kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko roterer rundt om sig selv på cirka 12 timer, og derfor er Rosetta og Philae ikke altid placeret rigtigt i forhold til hinanden – det åbne vindue, hvor fartøjerne kan kommunikere med hinanden, opstår cirka hvert halve døgn, forklarer Søren Vrønning Hoffmann.
»Det var kun i kort tid, de fik forbindelse med Philae. De fik nogle datapakker, som sagde, at den havde det godt, hvor meget sollys der var til rådighed og så videre. Det gode er, at den mængde sollys, Philae modtager nu, er lidt mere, end hvad den har brug for til at kunne vågne op. Så der er strøm nok til at kunne lave videnskabelige eksperimenter,« fortæller Søren Vrønning Hoffmann.
Fik ikke boreprøve fra kometen i første omgang
Philae nåede allerede inden den løb tør for strøm i november at lave en lang række videnskabelige eksperimenter på kometen og sende resultaterne ned til Jorden.
Det lykkedes imidlertid ikke at lave et særligt eksperiment, hvor der bores ned og tages en prøve af kometen; et eksperiment Søren Vrønning Hoffmann personligt havde glædet sig til, fordi det har stor betydning for hans egen forskning – og fordi det måske kan give svar på, hvordan livet er kommet til Jorden (læs mere i denne artikel)
»Jeg var selvfølgelig ærgerlig over, at de ikke fik nogen prøve med fra boret. Det hænger formentlig sammen med, at fartøjet står lidt skævt og ikke kunne få fat på noget. Men der er mulighed for at rotere på Philae, så nu får vi måske en chance igen. Men jeg tror ikke, at det bliver det første, der sker, for eksperimentet kræver lidt mere strøm end nogle af de andre eksperimenter,« fortæller Søren Vrønning Hoffmann.
Til trods for at Philae hurtigt løb tør for strøm, bliver Rosetta-missionen anset for at være en succes og ikke mindst en fjer i hatten på europæisk rumfart.
