Science kårer Rosetta-missionen til det største videnskabelige gennembrud i 2014

Rosetta-missionen indtager den ubestridte førsteplads på tidsskriftet Sciences top 10 over de største videnskabelige gennembrud i 2014.

Det var European Space Agency, der formåede at sende en satellit i kredsløb om kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko og efterfølgende lande objektet Philae på kometens overflade. Det er første gang i menneskehedens historie, at vi lander et fartøj på en komet.

»Philaes landing var en fantastisk begivenhed, som fik hele verdens opmærksomhed. Men det er hele Rosetta-missionen, der er et gennembrud,« siger Tim Appenzeller, der er nyhedsredaktør på det videnskabelige tidsskrift Science.

Du kan kort læse om de ni andre vindere, og se en video om projekterne i bunden af artiklen.

ESA giver USA baghjul

Rosetta-missionen har været i gang siden 2004, hvor satellitten startede jagten på sin komet.

12. november kulminerede 10 års rumrejse, da Rosetta sendte landingsfartøjet Philae afsted, så det kunne lande på kometen. På Videnskab.dk fulgte vi den noget nervepirrende landing time for time. Undervejs meldte European Space Agency nemlig, at Philae havde problemer med at lande.

I sidste ende lykkedes det. Og selvom Philae løb tør for strøm relativt kort tid efter sin landing på kometen, mener danske forskere stadig, at det er en stor bedrift, med hvilken European Space Agency har formået at give USA baghjul i rummet.

»Man har helt klart sat Europa forrest inden for kometudforskningen. Jeg er meget begejstret og imponeret over ESA's bedrift,« siger Kjartan Kinch, som er postdoc og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet i en artikel til Videnskab.dk.

Uenighed mellem Science-redaktører og læsere

Sciences liste over de største gennembrud er sammensat af tidsskriftets journalister og redaktører.

De havde dog tidligere på måneden en lignende liste med de fem største gennembrud, som var sat sammen af Sciences læsere. Og de to lister stemmer ikke helt overens.

Læserne gav nemlig førstepladsen til et hold amerikanske forskere, der har været i stand til at udvide det genetiske alfabet i en colibakterie. Kometlandingen fik derimod en flot tredjeplads.

Science havde udvalgt 19 gennembrud, som læserne kunne stemme om i starten af december. Efter to uger tog Science de fem bedste ud til endnu en runde, hvor læserne kunne stemme om, hvordan projekterne skulle placeres. Sådan faldt stemmerne:

1: Udvidelse af det genetiske alfabet - 34 procent

2: Ungt blod reparerer det gamle - 32 procent

3: Rosetta-missionen - 17 procent

4: Celler, der kan kurere diabetes - 11 procent

5: En nem behandling af hepatitis C - 6 procent

Selvom de fem gennembrud er meget forskellige, så har de mindst én ting til fælles, fortæller Sciences redaktionssekretær Robert Coontz:

»Gennembrud skal gøre én af to ting. Enten løse et problem, som folk har bokset med i lang tid, eller åbne en dør til en masse ny forskning.«

Manipulering af hukommelsen og hulekunst

Sciences liste med de 10 største gennembrud i 2014 rummer mange forskellige projekter, men der er især ét projekt, der har været med på flere lister. Se, om du kan gætte, hvad det er for et projekt. Du kan læse svaret i sidehistorien i bunden af artiklen. Projekterne er listet i vilkårlig rækkefølge.

Fortidens fugle

• I 2014 blev en række videnskabelige artikler publiceret, hvor forskere har sammenlignet fossiler af de tidligste fugle og dinosaurer med moderne fugle. Det viste sig, at dinosaurerne med tiden har udviklet sig til flere forskellige slags fugle.

Ungt blod fikser gamle hjerner

• Et forsøg med mus har vist, at ungt blod kan gøre muskler og hjerner yngre i gamle mus. Forsøget har ledt til en klinisk test hos patienter med Alzheimers, der modtager plasma fra unge donorer.

1.024 robotter arbejder sammen

• De små robotter fra Harvard University kan efterligne termitter og myrers måde at samarbejde på. Ved hjælp af infrarødt lys kan de kommunikere med hinanden om at organisere sig i simple strukturer som stjerner. Du kan se en video med de søde robotter på Videnskab.dk.

Computerchip efterligner hjernen

• Vores hjerner kan håndtere masser af data på samme tid. Det er en egenskab, som computeringeniører længe har villet efterabe. I 2014 lykkes det endelig at lave en chip, der arbejder på samme måde som hjernen. Det betyder, at miljøovervågning og maskinsyn kan integrere data i realtid fra sensorer rundt omkring i verden, fordi chippen kan håndtere mere data ad gangen.

Laboratorieceller kan muligvis kurere diabetes

• Mennesker, der lider af type 1-diabetes, mangler de såkaldte beta-celler, der sørger for at regulere blodsukkeret. Forskere har nu været i stand til at producere beta-cellerne i et laboratorium, og hvis cellerne erstattes med de manglende beta-celler, kan det måske føre til en behandling.

Indonesisk hulekunst

• Forskere fandt i år 2014 ud af, at 10.000 år gammel hulekunst i en hule i Indonesien faktisk var mellem 35–40.000 år gamle.

Manipulerende hukommelse

• Det er irriterende, når man glemmer minder eller ting, man skal huske. Forskere har i forsøg med mus været i stand til at manipulere med bestemte minder ved hjælp af lys. Det har de gjort ved at slette deres minder og erstatte dem med nogle falske.

Billige satellitter i rummet

• De kun 10 centimeter store satellitter CubeSats blev sendt ud i rummet for 10 år siden, og nu er de begyndte at sende data tilbage til forskerne, som arbejder med dem. Fordelen ved dem er, at de er langt billigere end almindelige satellitter, der kan koste flere 100 millioner dollars.

Udvidelse af det genetiske alfabet

• DNA består af forskellige byggesten kaldet G, T, C og A. Men forskere har skabt en colibakterie, der har to ekstra byggesten i sig. De hedder X og Y. Den syntetiske bakterie kan ikke udvikle sig uden for laboratoriet, men det kan give forskerne mulighed for at producere proteiner med unaturlige aminosyrer.

Video: Science