Kometlanding: Europa har givet USA baghjul i rummet

Europæisk rumforskning tog et stort skridt for menneskeheden, da det i sidste uge lykkedes at afsætte historiens første ’fodaftryk’ på en komet.

Godt nok var fødderne af metal og sad på Rosetta-missionens landingsfartøj Philae, men det er stadig en kæmpe bedrift, som viser, at den europæiske rumfartsorganisation ESA er langt foran amerikanerne inden for kometforskning, lyder det fra flere forskere.

»At ESA er i stand til at lave så kompleks en mission og få den til at lykkes, er en kæmpe cadeau til europæisk rumforskning. Vi har givet USA baghjul inden for udforskning af kometer,« siger astrofysiker Kristian Pedersen, som er direktør for DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

'Imponeret og begejstret'

På Københavns Universitet er astrofysiker Kjartan Kinch enig i, at ESA har givet USA’s rumfartsorganisation NASA baghjul med kometlandingen.

»Man har helt klart sat Europa forrest inden for kometudforskningen. Jeg er meget begejstret og imponeret over ESA’s bedrift,« siger Kjartan Kinch, som er postdoc og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

En lang række forhold gik ellers ikke efter planen, da Philae landede på kometen. Som beskrevet på Videnskab.dk har Philae haft en række problemer, og fartøjet er nu løbet tør for strøm. Det er uvist, om vi kommer til at høre fra Philae igen, men det overskygger ikke det faktum, at missionen er en succes, mener Kjartan Kinch.

»Missionen ville være en succes, nærmest uanset hvad der var sket med landingsfartøjet. Man skal huske på, at landingen kun er mindre del af den samlede mission. Selve orbiteren (Philaes moderfartøj Rosetta, red.) er nået ud til kometen og gået i kredsløb om den, og det er en kæmpe bedrift i sig selv,« siger Kjartan Kinch, som ikke er involveret i Rosetta-missionen, men har fulgt den tæt.

Fra ESA’s side har man også konstant understreget, at missionen er en historisk succes, selvom en række ting ikke gik som planlagt.

»Vores ambitiøse Rosetta-mission har sikret sig en plads i historiebøgerne. Ikke alene er det den første mission, som møder en komet og går i kredsløb om den, men det er også den første til af aflevere et landingsfartøj på en komets overflade,« udtaler ESA’s generaldirektør Jean-Jacques Dordain i en pressemeddelelse.

Sammenlignes med Månelanding

På de sociale medier har en række forskere sammenlignet Europas landing på kometen med amerikanernes månelanding i 1969. Under Videnskab.dk’s livechat om kometlandingen, skrev lektor Uffe Gråe Jørgensen da også, at landingerne var lige fantastiske bedrifter.

»Jeg synes, man skal passe på at sammenligne to så forskellige store bedrifter; de er begge to fantastiske. Rosetta (har) lidt mere videnskab end de første Månelandinger (Apollo) - en fantastisk bedrift, at det lykkedes at få et menneske ud i rummet. Men det er meget forskelligt og ikke sådan, at den ene er større end den anden,« skrev lektor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

På Danmarks Tekniske Universitet betoner Kristian Pedersen, at ESA’s landing på kometen har været yderst svær teknologisk set.

»Det er ganske fantastisk, for en komet er et helt andet legeme end noget andet, man har landet på før. Det er noget af et gennembrud og en kæmpe bedrift. Man har tidligere haft sonder på asteroider, som er sammenlignelige i størrelsen med kometen.«

»Men asteroiderne er mere kendt terræn, fordi det er klippemateriale, så der ved man nogenlunde, hvad man lander på. Men på en komet ved ingen rigtig, hvordan overfladen er, og det gør det ekstremt svært at designe et landingsfartøj, lave en landing og få det til at gå godt,« siger Kristian Pedersen.

Som at lande med lukkede øjne

Kristian Pedersen sammenligner Philaes landing med at skulle lave en landing på Jorden med lukkede øjne.

»Hvis man ikke kendte Jorden og så den udefra, ser den jo flad ud. Men hvis man skulle lande med lukkede øjne, ville man ikke ane, om man landede i havet eller på en stejl skråning på Himalaya. Det har derfor været ekstremt svært at forberede Rosettas landing,« siger Kristian Pedersen.

En af de ting, som gik galt ved landingen var, at to harpuner, som skulle have fastgjort Philae til kometoverfladen, ikke blev affyret. Dermed lavede landingsfartøjet ufrivilligt to hop på kometens overflade – og det er fortsat uvist præcist, hvor på kometen Philae befinder sig.

En ting er dog sikkert: På Philaes endelige landingssted står fartøjet i skyggen af nogle klipper.

Det betyder, at der ikke kommer sollys nok ned til landingsfartøjets solpaneler – som ellers skulle have forsynet Philae med strøm.

Håber på at få kontakt igen

Under Philaes første tre dage på kometen havde den strøm fra sine primære batterier, som var fuldt opladede, da Philae blev sendt ned mod kometen. Men de primære batterier er nu flade, og Philae er gået i dvale – og det er uvist, om vi kommer til at høre mere fra landingsfartøjet.

»Vi håber stadig, at vi på et senere tidspunkt i missionen, måske vil få nok sollys til at kunne vække landingsfartøjet og genskabe kommunikationen med det. Måske når vi er nærmere Solen (kometen bevæger sig i en bane om Solen, red.),« udtaler Stephan Ulamec, som er leder af landingsfartøjet i en pressemeddelelse fra ESA.

Håbet om, at Philae vil vågne op til dåd igen blev styrket af, at ESA fredag aften brugte sin sidste kommunikation med Philae til at sende en kommando op til fartøjet om at løfte sig op og rotere 35 grader.

På den måde håber ESA, at et af solpanelerne kan fange mere sollys.

Nåede at få alle videnskabelige data

Under den sidste kommunikation med Philae, som strakte sig fra klokken 23.19 fredag til klokken 01.36 lørdag, nåede forskerne ifølge ESA at få downloadet alle videnskabelige data fra de eksperimenter, Philae havde udført på kometen.

»Selvom Philae er løbet tør for strøm, er det vigtigt at forstå, at den var designet til at lave de fleste af sine eksperimenter i løbet af de første tre døgn. Solpanelerne skulle have forlænget dens levetid, og det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke kom til at ske. Men så vidt jeg har forstået, har de været i stand til at lave alle de planlagte aktiviteter med Philae i den primære fase – altså de første tre døgn,« fortæller Kjartan Kinch fra Københavns Universitet.

Fredag morgen sendte ESA blandt andet besked op til Philae om, at den skulle bore i kometens overflade for at tage prøver af kometen – et af landingsfartøjets allervigtigste formål, fortæller Kjartan Kinch.

»Man kan godt være lidt nervøs for, om Philae stod, så boret ikke kunne få fat i noget, og jeg synes ikke, jeg har fået helt klart meldt ud, hvad de fik fat i ved boringen - måske fordi de lige skal tage sig tid i ESA til at analysere, hvad de har. Men ESA har sagt, at de har fået alle de planlagte prøver, og at instrumenterne har virket, så vi håber bare, at de har fået fat i noget godt,« siger Kjartan Kinch.

Mens Philae er gået i dvale, fortsætter moderfartøjet Rosetta med at kredse rundt om kometen og tage prøver og billeder af himmellegemet på afstand.

Rosetta har i øjeblikket flyttet sig ud på en afstand af 30 kilometer fra kometen, men den vil vende tilbage til 20 kilometers afstand den 6. december, og i de kommende måneder vil den af og til flyve helt ned på dristige 8 kilometers afstand af kometen.

Herfra vil Rosetta fortsætte med at nærstudere det lille himmellegeme, og forskerne håber på, at de videnskabelige målinger kan komme med nye svar på, hvordan vores solsystem blev dannet, samt hvilken rolle kometerne spillede i forhold til at bringe vand - og måske endda liv - ned til Jorden.