Mørke. Kulde. Blæst og slud. Øv.
Vinter i Danmark kan være en smule trist. Der er nok nogle, der hellere ville gå i vinterhi i de varme lande.
Men hvorfor skal egentlig vi gå og snue i kulde med huer og halstørklæder nu, mens der er skønne parasoldrinks og solcremebehov andre steder?
Hvad er det i grunden, der gør, at der er denne forskel på årstider rundt på kloden?
I videoen herover forklarer en af os (Mads Fredslund Andersen), hvordan Jordens hældning og bane rundt om Solen har betydning for, at vi har årstider på Jorden og i Danmark.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vulcan har både lavahav og klipper
Hvis vi vender blikket mod universet, kan vi sætte vejrforholdene her på Jorden i perspektiv.
På Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet forsker vi blandt andet i exoplaneter, altså planeter udenfor Solsystemet.
Desværre er selv de største teleskoper i verden endnu ikke i stand til at måle årstider direkte på exoplaneter så langt fra os, men der findes eksempler, hvor andre fænomener giver noget, der minder om årstider på nogle af de planeter, vi arbejder med på Stellar Astrophysics Centre.
I videoen viser den anden af os (Anders Bo Justesen) en af dem frem: Kepler 10b – planeten med kælenavnet ‘Vulcan’.
Kepler 10b er i ‘bunden rotation’ omkring sin stjerne. Vi kender bunden rotation fra Månen, hvor det er den samme side, der vender ind mod os hele tiden.
Det samme gælder Vulcan. Den vender samme vej ind mod sin stjerne, så der altid er ‘sommer’ på en side og permanent vinter på den anden side.
Vulcans stjerne er nogenlunde på størrelse med vores egen sol, men planeten er tæt på, så den ene side er nærmest et lavahav, mens vintersiden er klippe.
1.000 grader sommer efterfulgt af lang vinter
Et andet eksempel er en planet i en meget excentrisk – eller aflang – bane omkring sin stjerne.
I vores solsystem er alle planeters baner ellipseformede, men ellipserne er næsten helt cirkulære. For exoplaneten HD 80606 b er banen derimod meget excentrisk.
Planeten ændrer hastighed undervejs i sit kredsløb og vil bevæge sig hurtigere i nærheden af sin stjerne og langsommere, når den er langt væk. En tur rundt tager omkring 110 dage for HD 80606 b.
I langt størstedelen af disse 110 dage vil den være langt væk fra stjernen, og der vil være ‘koldt’ på planeten – et gæt vil være, at der er nogenlunde samme temperatur som her på Jorden.
\ Læs mere
Men når den nærmer sig stjernen, får den fart på og ræser rundt om stjernen på nogle få dage, hvor temperaturen stiger helt enormt.
Her kan man tale om solskinsrejser af en anden verden. Sommeren her varer kun et par dage, men temperaturen er op mod 1.000 grader celcius, som så hurtigt bliver efterfulgt af en lang vinter.
