Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Grundsten til verdens største teleskop er lagt

Annonce:

I Chiles Atacama-ørken har man netop påbegyndt byggeriet af det, der kommer til at blive verdens største teleskop. Det skriver European Southern Observatory i en pressemeddelelse.

European Extremely Large Telescope (E-ELT), som det bliver kaldt, bliver bygget på et over 3.000 meter højt bjerg. Teleskopets kuppel kommer til at måle 85 meter på tværs, og det såkaldte hovedspejl får en diameter på 39 meter.

Men teleskopet skal også kunne se galakser 13 milliarder lysår ude i rummet.

Teleskopet vurderes at blive banebrydende for udforskningen af rummet. Det vil kunne give os viden om universets tidligste udviklingsstadier og gøre os klogere på, hvor vi stammer fra, og det vil kunne lede efter spor efter liv, blandt andet på stjerner og planeter i vores egen galakse, Mælkevejen.

Nu er den første sten altså lagt på byggegrunden, der er doneret til projektet af den chilenske regering, og ved en ceremoni i ørkenen med deltagelse af blandt andre Chiles præsident, Michelle Bachelet Jeria, blev det kaldt begyndelsen på en ny astronomisk æra.

»Det, vi bygger her, er mere end et teleskop. Det er et af de tydeligste eksempler på videnskabelig og teknologisk formåen samt på det ekstraordinære potentiale i internationalt samarbejde,« sagde Chiles præsident i sin tale ved fejringen ifølge pressemeddelelsen.

Teleskopet, der finansieres af European Southern Observatory (ESO), og som har en værdi af cirka 7,5 milliarder kroner, forventes at være klart til brug i 2024.

Annonce:

ele