‘Blot’ 73 lysår fra Jorden har TESS-satellitten, hvis opgave det er at lede efter beboelige planeter, fundet tre ret interessante kandidater, skriver Science Alert.
De tre exoplaneter indgår i et system, hvor de kredser om en rød dværg – en slags stjerne, der er mindre end vores Sol, men som stadig kan have afgørende betydning for eventuelt liv og levemuligheder.
Den ene af planeterne er en stenplanet og lidt større end Jorden, mens de to andre er såkaldte sub-Neptuner og cirka dobbelt så store som Jorden.
Den røde dværg har fået navnet TOI-270, og planeterne TOI-270b (den af sten), TOI-270c og TOI-270d.
»TOI-270 er et sandt Disneyland for forskningen i exoplaneter og et af de vigtigste systemer, TESS er blevet sendt ud for at opdage,« siger astrofysiker Maximilian Günther fra MIT’s Kavli Institute for Astrophysics and Space Research, USA.
Stjernen og planeterne indgår i en slags ræsonanskæde, hvor deres tyngdefelter skaber mønstre og påvirker kredsløbene indbyrdes. Systemet kan dermed lære os meget om dannelsen af planeter og om, hvor det er bedst at lede efter andre planeter, der kan tænkes at være beboelige.
Det er TOI-270-systemet nemlig næppe – af flere årsager.
Den røde dværg er køligere end vores Sol og kun på 40 procent af dens størrelse, men den er alligevel for tæt på planeterne – og dermed for varm – til at der kan findes vand på deres overflader.
- TOI-270b er tættest på den røde dværg med en omløbstid på 3,4 dage,
- den største sub-Neptun har en på 5,7 dage
- og den mindste har et kredsløb, der varer 11,4 dage
Den mindste sub-Neptun kunne dermed tænkes at have en ydre atmosfære, der temperaturmæssigt kunne skabe beboelige forhold. Til gengæld er atmosfæren så tyk, at der nok er en ret stor drivhuseffekt – og et klima, der minder om Venus’.
Endelig kan det være, at de tre planeter er låst i deres kredsløb og dermed vender den samme side mod stjernen hele tiden. Det giver heller ikke ideelle forhold for liv.
Der er dog ingen tvivl om, at systemet kommer til at bidrage med ny og meget brugbar viden. Eksempelvis har vi i vores eget Solsystem ingen sub-Neptuner, som vi altså nu har fundet to af i relativt kort afstand fra Jorden.
Disse betragtes som et ‘missing link’ mellem stenplaneter og gasgiganter.
Studiet er udgivet i Nature Astronomy.
\ Læs mere
ele
